حِصْنُ المُسْلِمِ

مِنْ أَذْكَارِ الكِتَابِ وَالسُّنَّةِ

Ḥiṣn al-Muslim (Muslimens Fæstning) – adhkār (ihukommelser af Allāh/bønner) fra Koranen og Sunnah

د. سَعِيدُ بْنُ عَلِيِّ بْنِ وَهْفٍ الْقَحْطَانِيُّ

Den fattige og afhængig over for Allāh – ophøjet er Han –

Dr. Saʿīd ibn ʿAlī ibn Wahf al-Qaḥṭānī

بِسْمِ اللهِ الرَّحمَنِ الرَّحِيمِ

Ḥiṣn al-Muslim (Muslimens Fæstning) – adhkār (ihukommelser af Allāh/bønner) fra Koranen og Sunnah

I Allāhs navn – Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige

Introduktion

Al lovprisning tilkommer Allāh. Vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og beder Ham om tilgivelse. Vi søger tilflugt hos Allāh mod det onde i os selv og mod vores handlingers ondskab. Den, som Allāh retleder, kan ingen vildlede, og den, som Han lader fare vild, kan ingen retlede. Og jeg bevidner, at der ikke er nogen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene. Han har ingen partner. Og jeg bevidner, at Muḥammad er Hans tjener og sendebud. Må Allāhs fred og velsignelser være med ham, hans familie, hans ledsagere og dem, der følger dem med iḥsān (at gøre godt med oprigtighed og udmærkelse) indtil Dommens Dag. Og måtte Han skænke ham megen fred. Dernæst:

Dette er et kortfattet skrift, som jeg har sammenfattet fra min bog: Ihukommelse af Allāh, duʿāʾ (påkaldelse) og helbredelse ved ruqyah (helbredende recitation) fra Koranen og Sunnah¹. Heri har jeg forkortet afsnittet om adhkār (ihukommelser af Allāh), så det er let at medbringe på rejser.

Jeg har begrænset mig til selve dhikr-teksten og har i takhrīdj (kildehenvisningen) nøjedes med at nævne én eller to af de kilder, der findes i originalværket. Den, der ønsker at kende ṣaḥābī (ledsageren) eller en mere udførlig takhrīdj (kildehenvisning), må vende tilbage til originalværket. Og jeg beder Allāh – mægtig og majestætisk er Han – ved Hans skønne navne og ophøjede egenskaber om at gøre det oprigtigt for Hans ædle ansigts skyld alene, og om at lade mig få gavn af det i mit liv og efter min død, og om at lade den, der læser det, trykker det eller er årsag til dets udbredelse, få gavn af det. Sandelig, Han – ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Han – er værge for dette og har magt over det. Og må Allāhs velsignelser og fred være over vores Profet Muḥammad, hans familie, hans ledsagere og dem, der følger dem med iḥsān (at gøre godt med oprigtighed og udmærkelse) indtil dommens dag.

Forfatteren

Nedskrevet i måneden Ṣafar år 1409 e.H.

Dyderne ved dhikr

(ihukommelse af Allāh)

Allāh – ophøjet er Han – siger:

﴿فَٱذۡكُرُونِيٓ أَذۡكُرۡكُمۡ وَٱشۡكُرُواْ لِي وَلَا تَكۡفُرُونِ 152﴾

152. ”Ihukom derfor Mig – så vil Jeg ihukomme jer. Og vær Mig taknemmelige, og vær Mig ikke utaknemmelige [for de velsignelser Jeg har skænket jer].”²

﴿يَٰٓأَيُّهَا ٱلَّذِينَ ءَامَنُواْ ٱذۡكُرُواْ ٱللَّهَ ذِكۡرٗا كَثِيرٗا41﴾

41. "I som tror! Ihukom Allāh med megen dhikr (ihukommelse)."³

﴿...وَالذَّاكِرِينَ اللَّهَ كَثِيرًا وَالذَّاكِرَاتِ أَعَدَّ اللَّهُ لَهُم مَّغْفِرَةً وَأَجْرًا عَظِيمًا﴾

"...og de mænd, der ihukommer Allāh meget, og de kvinder, der ihukommer Ham; for dem har Allāh beredt tilgivelse og en stor belønning."⁴

﴿وَٱذۡكُر رَّبَّكَ فِي نَفۡسِكَ تَضَرُّعٗا وَخِيفَةٗ وَدُونَ ٱلۡجَهۡرِ مِنَ ٱلۡقَوۡلِ بِٱلۡغُدُوِّ وَٱلۡأٓصَالِ وَلَا تَكُن مِّنَ ٱلۡغَٰفِلِينَ 205﴾

205. ”Og mindes din Herre i dig selv med ydmyghed og ærefrygt og uden at hæve stemmen om morgenen og om aftenen. Og vær ikke blandt de uopmærksomme.”⁵.

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«مَثَلُ الَّذِي يَذْكُرُ رَبَّهُ، وَالَّذِي لَا يَذْكُرُ ربَّهُ، مَثَلُ الحَيِّ وَالمَيِّتِ».

“Lignelsen af den, der ihukommer sin Herre, og den, der ikke ihukommer sin Herre, er som den levende og den døde.”⁶

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«أَلَا أُنبِّئُكُم بِخَيْرِ أَعْمَالِكُمْ، وَأَزْكَاهَا عِنْدَ مَلِيكِكُمْ، وَأَرْفَعِهَا فِي دَرَجَاتِكُمْ، وَخَيْرٍ لَكُمْ مِنْ إِنْفَاقِ الذَّهَبِ وَالوَرِقِ، وَخَيْرٍ لَكُمْ مِنْ أَنْ تَلْقَوْا عَدُوَّكُمْ فَتَضْرِبُوا أَعْنَاقَهُمْ وَيَضْرِبُوا أَعْنَاقِكُم؟» قَالُوا بَلَى. «ذِكْرُ اللَّهِ تَعَالَى».

“Skal jeg ikke fortælle jer om den bedste af jeres gerninger, den reneste af dem hos jeres Herre, den højeste i jeres grader, og det, der er bedre for jer end at give guld og sølv, og bedre for jer end at møde jeres fjende, så I hugger deres halse, og de hugger jeres?” De sagde: “Jo.” Han sagde: “Dhikr (ihukommelse) af Allāh – ophøjet er Han.”⁷

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«يَقُولُ اللَّهُ تَعَالَى: أَنَا عِنْدَ ظَنِّ عَبْدِي بِي، وَأَنَا مَعَهُ إِذَا ذَكَرَنِي، فَإِنْ ذَكَرَنِي فِي نَفْسِهِ، ذَكَرْتُهُ فِي نَفْسِي، وَإِنْ ذَكَرَنِي فِي مَلَأٍ ، ذَكَرْتُهُ فِي مَلَأٍ خَيْرٍ مِنْهُمْ، وَإِنْ تَقَرَّبَ إِلَيَّ شِبْرًا، تَقَرَّبْتُ إِلَيْهِ ذِرَاعًا، وَإِنْ تَقَرَّبَ إِلَيَّ ذِرَاعًا، تَقَرَّبْتُ إِلَيْهِ بَاعًا، وَإِنْ أَتَانِي يَمْشِي أَتَيْتُهُ هَرْوَلَةً».

“Allāh – ophøjet er Han – siger: "Jeg er, som Min tjener forventer af Mig, og Jeg er med ham, når han ihukommer Mig. Hvis han ihukommer Mig i sig selv, ihukommer Jeg ham i Mig selv. Og hvis han ihukommer Mig i en forsamling, ihukommer Jeg ham i en forsamling, der er bedre end den. Og hvis han nærmer sig Mig en håndsbredde, nærmer Jeg Mig ham en alen. Og hvis han nærmer sig Mig en alen, nærmer Jeg Mig ham en favn. Og hvis han kommer til Mig gående, kommer Jeg til ham løbende.”"⁸

Og det er overleveret fra ʿAbdullāh Ibn Busr – må Allāh være tilfreds med ham – at en mand sagde: "O Allāhs Sendebud! Sandelig, islāms forskrifter er blevet mange for mig. Fortæl mig derfor om noget, som jeg kan holde fast ved." Han sagde:

«لَا يَزَالُ لِسَانُكَ رَطْبًا مِنْ ذِكْرِ اللَّهِ».

“Lad ikke din tunge ophøre med at være fugtig af dhikr (ihukommelse) af Allāh.”⁹

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«مَنْ قَرَأَ حَرْفًا مِنْ كِتَابِ اللَّهِ فَلَهُ بِهِ حَسَنَةٌ، وَالحَسَنَةُ بِعَشْرِ أَمْثَالِهَا، لَا أَقُولُ: ﴿الــم﴾ حَرْفٌ، وَلَكِنْ: أَلِفٌ حَرْفٌ، وَلَامٌ حَرْفٌ، وَمِيْمٌ حَرْفٌ».

”Den, der reciterer ét bogstav fra Allāhs Bog, får en god gerning for det, og den gode gerning ganges tifold. Jeg siger ikke, at Alif Lām Mīm er ét bogstav, men Alif er ét bogstav, Lām er ét bogstav, og Mīm er ét bogstav.”¹⁰

Og det er overleveret fra ʿUqbah Ibn ʿĀmir – må Allāh være tilfreds med ham – at han sagde: Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – kom ud, mens vi var i aṣ-Ṣuffah (det overdækkede opholdssted ved Profetens moské i Madīnah), og sagde:

«أَيُّكُمْ يُحِبُّ أَنْ يَغْدُوَ كُلَّ يَوْمٍ إِلَى بُطْحَانَ، أَوْ إِلَى العَقِيقِ، فَيَأْتيَ مِنْهُ بِنَاقَتَيْنِ كَوْمَاوَيْنِ فِي غَيْرِ إِثْمٍ وَلَا قَطِيعَةِ رَحِمٍ؟»

"Hvem af jer ønsker hver dag at drage ud til Buṭḥān (en dal ved Madīnah) eller til al-ʿAqīq (en dal ved Madīnah) og vende tilbage derfra med to store, fedladne hun-kameler uden synd og uden at bryde slægtskabsbånd?" Så sagde vi: O Allāhs Sendebud! Det ønsker vi.” Han sagde:

«أَفَلَا يَغْدُو أَحَدُكُمْ إِلَى المَسْجِدِ فَيَعْلَمَ، أَوْ يَقْرَأَ آيَتَيْنِ مِنْ كِتَابِ اللَّهِ عز وجل خَيْرٌ لَهُ مِنْ نَاقَتَيْنِ، وَثَلاثٌ خَيْرٌ لَهُ مِنْ ثَلَاثٍ، وَأَرْبَعٌ خَيْرٌ لَهُ مِنْ أَرْبَعٍ، وَمِنْ أَعْدَادِهِنَّ مِنَ الإِبِلِ».

”Drager ingen af jer om morgenen til moskéen for at lære eller recitere to āyāt fra Allāhs – mægtig og majestætisk er Han – Bog? Det er bedre for ham end to hun-kameler, og tre er bedre for ham end tre, og fire er bedre for ham end fire, og ethvert antal er bedre for ham end det tilsvarende antal kameler.”¹¹

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«مَنْ قَعَدَ مَقْعَدًَا لَمْ يَذْكُرِ اللَّهَ فِيهِ، كَانَتْ عَلَيْهِ مِنَ اللَّهِ تِرَةٌ، وَمَنِ اضْطَجَعَ مَضْجِعًا لَمْ يَذْكُرِ اللَّهَ فِيهِ كَانَتْ عَلَيْهِ مِنَ اللَّهِ تِرَةٌ».

”Den, der sætter sig et sted uden at ihukomme Allāh dér, vil det være et afsavn for ham fra Allāh. Og den, der lægger sig et sted uden at ihukomme Allāh dér, vil det være et afsavn for ham fra Allāh.”¹².

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«مَا جَلَسَ قَوْمٌ مَجْلِسًَا لَمْ يَذْكُرُوا اللَّهَ فِيهِ، وَلَمْ يُصَلُّوا عَلَى نَبِيِّهِمْ إِلَّا كَانَ عَلَيْهِمْ تِرَةً، فَإِنْ شَاءَ عذَّبَهُمْ، وَإِنْ شَاءَ غَفَرَ لَهُمْ».

”Intet folk sidder i en forsamling, hvori de ikke ihukommer Allāh og ikke sender ṣalāh (beder Allāh om at hædre og velsigne) over deres Profet, uden at det vil være et afsavn for dem. Hvis Han vil, straffer Han dem, og hvis Han vil, tilgiver Han dem.”¹³

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«مَا مِنْ قَوْمٍ يَقُومُونَ مِنْ مَجْلِسٍ لَا يَذْكُرُونَ اللَّهَ فِيهِ إِلَّا قَامُوا عَنْ مِثْلِ جِيفَةِ حِمَارٍ، وَكَانَ لهُمْ حَسْرةً».

”Der er intet folk, der rejser sig fra en forsamling, hvori de ikke ihukommer Allāh, uden at de rejser sig fra den, som var den et æsels ådsel, og den vil være til fortrydelse for dem.”¹⁴

1. Adhkār (ihukommelser af Allāh/bønnerne) ved opvågning fra søvn

«الحَمْدُ للَّهِ الَّذِي أَحْيَانَا بَعْدَ مَا أَمَاتَنَا، وَإِلَيْهِ النُّشُورُ».

”Al lovprisning tilkommer Allāh, som gav os liv, efter at Han lod os dø, og til Ham er opstandelsen.”¹⁵

«لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَريكَ لَهُ، لَهُ المُلْكُ وَلَهُ الحَمْدُ، وَهُوَ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرٌ، سُبْحَانَ اللَّهِ، وَالحَمْدُ للَّهِ، وَلَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ، وَاللَّهُ أَكبَرُ، وَلَا حَوْلَ وَلَا قُوَّةَ إِلَّا بِاللَّهِ العَلِيِّ العَظِيمِ، رَبِّ اغْفرْ لِي».

”Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene. Han har ingen partner. Ham tilhører herredømmet, og Ham tilkommer al lovprisning, og Han har magt over alle ting. Allāh – ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Han – og al lovprisning tilkommer Allāh, og der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og Allāh er Den Største, og der er ingen magt og ingen styrke undtagen ved Allāh, Den Højeste, Den Mægtige. Min Herre, tilgiv mig.”¹⁶

«الحَمْدُ لِلَّهِ الَّذِي عَافَانِي فِي جَسَدِي، وَرَدَّ عَلَيَّ رُوحِي، وَأَذِنَ لِي بِذِكْرِهِ».

”Al lovprisning tilkommer Allāh, som har skænket mig velbefindende i min krop, givet mig min sjæl tilbage og givet mig tilladelse til at ihukomme Ham.”¹⁷

﴿إِنَّ فِي خَلۡقِ ٱلسَّمَٰوَٰتِ وَٱلۡأَرۡضِ وَٱخۡتِلَٰفِ ٱلَّيۡلِ وَٱلنَّهَارِ لَأٓيَٰتٖ لِّأُوْلِي ٱلۡأَلۡبَٰبِ190 ٱلَّذِينَ يَذۡكُرُونَ ٱللَّهَ قِيَٰمٗا وَقُعُودٗا وَعَلَىٰ جُنُوبِهِمۡ وَيَتَفَكَّرُونَ فِي خَلۡقِ ٱلسَّمَٰوَٰتِ وَٱلۡأَرۡضِ رَبَّنَا مَا خَلَقۡتَ هَٰذَا بَٰطِلٗا سُبۡحَٰنَكَ فَقِنَا عَذَابَ ٱلنَّارِ 191 رَبَّنَآ إِنَّكَ مَن تُدۡخِلِ ٱلنَّارَ فَقَدۡ أَخۡزَيۡتَهُۥۖ وَمَا لِلظَّٰلِمِينَ مِنۡ أَنصَارٖ 192 رَّبَّنَآ إِنَّنَا سَمِعۡنَا مُنَادِيٗا يُنَادِي لِلۡإِيمَٰنِ أَنۡ ءَامِنُواْ بِرَبِّكُمۡ فَـَٔامَنَّاۚ رَبَّنَا فَٱغۡفِرۡ لَنَا ذُنُوبَنَا وَكَفِّرۡ عَنَّا سَيِّـَٔاتِنَا وَتَوَفَّنَا مَعَ ٱلۡأَبۡرَارِ 193 رَبَّنَا وَءَاتِنَا مَا وَعَدتَّنَا عَلَىٰ رُسُلِكَ وَلَا تُخۡزِنَا يَوۡمَ ٱلۡقِيَٰمَةِۖ إِنَّكَ لَا تُخۡلِفُ ٱلۡمِيعَادَ 194 فَٱسۡتَجَابَ لَهُمۡ رَبُّهُمۡ أَنِّي لَآ أُضِيعُ عَمَلَ عَٰمِلٖ مِّنكُم مِّن ذَكَرٍ أَوۡ أُنثَىٰۖ بَعۡضُكُم مِّنۢ بَعۡضٖۖ فَٱلَّذِينَ هَاجَرُواْ وَأُخۡرِجُواْ مِن دِيَٰرِهِمۡ وَأُوذُواْ فِي سَبِيلِي وَقَٰتَلُواْ وَقُتِلُواْ لَأُكَفِّرَنَّ عَنۡهُمۡ سَيِّـَٔاتِهِمۡ وَلَأُدۡخِلَنَّهُمۡ جَنَّٰتٖ تَجۡرِي مِن تَحۡتِهَا ٱلۡأَنۡهَٰرُ ثَوَابٗا مِّنۡ عِندِ ٱللَّهِۚ وَٱللَّهُ عِندَهُۥ حُسۡنُ ٱلثَّوَابِ 195 لَا يَغُرَّنَّكَ تَقَلُّبُ ٱلَّذِينَ كَفَرُواْ فِي ٱلۡبِلَٰدِ 196 مَتَٰعٞ قَلِيلٞ ثُمَّ مَأۡوَىٰهُمۡ جَهَنَّمُۖ وَبِئۡسَ ٱلۡمِهَادُ 197 لَٰكِنِ ٱلَّذِينَ ٱتَّقَوۡاْ رَبَّهُمۡ لَهُمۡ جَنَّٰتٞ تَجۡرِي مِن تَحۡتِهَا ٱلۡأَنۡهَٰرُ خَٰلِدِينَ فِيهَا نُزُلٗا مِّنۡ عِندِ ٱللَّهِۗ وَمَا عِندَ ٱللَّهِ خَيۡرٞ لِّلۡأَبۡرَارِ 198 وَإِنَّ مِنۡ أَهۡلِ ٱلۡكِتَٰبِ لَمَن يُؤۡمِنُ بِٱللَّهِ وَمَآ أُنزِلَ إِلَيۡكُمۡ وَمَآ أُنزِلَ إِلَيۡهِمۡ خَٰشِعِينَ لِلَّهِ لَا يَشۡتَرُونَ بِـَٔايَٰتِ ٱللَّهِ ثَمَنٗا قَلِيلًاۚ أُوْلَٰٓئِكَ لَهُمۡ أَجۡرُهُمۡ عِندَ رَبِّهِمۡۗ إِنَّ ٱللَّهَ سَرِيعُ ٱلۡحِسَابِ 199 يَٰٓأَيُّهَا ٱلَّذِينَ ءَامَنُواْ ٱصۡبِرُواْ وَصَابِرُواْ وَرَابِطُواْ وَٱتَّقُواْ ٱللَّهَ لَعَلَّكُمۡ تُفۡلِحُونَ 200﴾

190. "Sandelig, i skabelsen af himlene og jorden og [i] nattens og dagens vekslen er der visselig tegn for de forstandige."

190. "De, som ihukommer Allāh stående, siddende og [liggende] på deres sider, og [som] tænker over skabelsen af himlene og jorden [idet de siger]: ”Vor Herre, Du har ikke skabt dette formålsløst. Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Du. Så beskyt os mod ildens straf.”"

192. ”Vor Herre, den Du end bringer ind i Ilden, så har Du sandelig vanæret ham. Og aẓ-ẓālimīn (de uretfærdige) har ingen hjælpere.”

193. ”Vor Herre, vi har hørt en, der kalder [Muḥammad], kalde til troen: ’Tro på jeres Herre.’ Så vi har omfavnet troen. Vor Herre, så tilgiv os vores synder, udslet vores onde handlinger, og lad os dø med al-abrār (de oprigtige)."

194. ”Vor Herre, skænk os, hvad Du har lovet os ved Dine sendebud, og vanær os ikke på opstandelsens dag. Sandelig, Du svigter ikke Dit løfte.”

195. "Så deres Herre besvarede deres bøn: ” Sandelig, Jeg lader ikke nogen gerning fra nogen af jer, der handler, gå tabt, [hvad enten det er] mand eller kvinde. Den ene af jer er af den anden”. Så de, der udvandrede og blev uddrevet fra deres hjem og led overlast på Min vej og kæmpede og blev dræbt, vil Jeg sandelig udslette deres onde handlinger, og Jeg vil sandelig lade dem træde ind i haver, i hvilke floder flyder, som en belønning fra Allāh. Og hos Allāh findes den bedste belønning.”"

196. "Lad ikke fornægternes [frie] færden i landene bedrage dig."

197. "[Det er blot] en kortvarig nydelse. Derefter er deres [endelige] opholdssted helvede. Og hvilket slet hvilested."

198. "Men de, der er bevidste om deres Herre – for dem er der paradishaver, i hvilke floder flyder, hvori de vil være for evigt, som en gæstfri modtagelse fra Allāh. Og det, der er hos Allāh, er bedre for al-abrār (de oprigtige)."

199. "Og sandelig, blandt Skriftens folk er der dem, der tror på Allāh og på det, der er blevet åbenbaret til jer, og på det, der er blevet åbenbaret til dem, al-khāshiʿīn (dem, der er ydmygt underkastede over for Allāh). De bytter ikke Allāhs āyāt for en ringe pris. Disse – deres belønning er hos deres Herre. Sandelig, Allāh er hurtig til at afregne."

200. "O I der tror! Vær standhaftige, overgå [andre] i standhaftighed, og hold stand på jeres poster. Og vær bevidste om Allāh , for at I måtte blive succesfulde."

[Sūrah Āl ‘Imrān:3:190-200]¹⁸.

2. Duʿāʾ (påkaldelse) ved påklædning.

«الحَمْدُ للَّهِ الَّذِي كَسَانِي هَذَا (الثَّوْبَ) وَرَزَقَنِيهِ مِنْ غَيْرِ حَوْلٍ مِنِّي وَلَا قُوَّة...».

”Al lovprisning tilkommer Allāh, som har klædt mig i dette (tøj) og forsynet mig med det uden nogen magt eller styrke fra min side...”¹⁹

3. Duʿāʾ (påkaldelse) ved iføring af nyt tøj.

«اللَّهُمَّ لَكَ الحَمْدُ أَنْتَ كَسَوْتَنِيهِ، أَسْأَلُكَ مِنْ خَيْرِهِ وَخَيْرِ مَا صُنِعَ لَهُ، وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ شَرِّهِ وَشَرِّ مَا صُنِعَ لَهُ».

”O Allāh! Al lovprisning tilkommer Dig. Du har klædt mig i dette [tøj]. Jeg beder Dig om dets gode og det gode, det er fremstillet til. Og jeg søger tilflugt hos Dig fra dets onde og det onde, det er fremstillet til.”²⁰

4. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der har iført sig nyt tøj.

«تُبْلِي وَيُخْلِفُ اللَّهُ تَعَالَى».

”Må du slide det op, og måtte Allāh – ophøjet er Han – give dig et nyt i stedet.”²¹

«اِلبَسْ جَدِيدًا، وَعِشْ حَمِيدًا، وَمُتْ شَهِيدًا».

”Bær nyt [tøj], lev prisværdigt, og dø som martyr.”²²

5. Hvad man siger, når man tager sit tøj af.

«بِسْمِ اللَّه».

"I Allāhs navn"²³.

6. Duʿāʾ (påkaldelse/bøn) ved indtræden på toilettet.

«[بِسْمِ اللَّهِ] اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ مِنَ الخُبْثِ وَالخَبَائِثِ».

”[I Allāhs navn.] O Allāh! Jeg søger tilflugt hos Dig mod det onde og de onde.”²⁴.

7. Duʿāʾ (påkaldelse) efter at have forladt toilettet.

«غُفْرَانَكَ».

"Din tilgivelse [beder jeg om]."²⁵.

8. Dhikr (ihukommelse af Allāh) før wuḍūʾ (den rituelle afvaskning).

«بِسْمِ اللَّهِ».

"I Allāhs navn"²⁶.

9. Dhikr (ihukommelse af Allāh) efter at have afsluttet wuḍūʾ (den rituelle afvaskning).

«أَشْهَدُ أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ وَأَشْهَدُ أَنَّ مُحَمَّدًا عَبْدُهُ وَرَسُولُهُ..».

”Jeg bevidner, at der ikke er nogen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene. Han har ingen partner. Og jeg bevidner, at Muḥammad er Hans tjener og Sendebud.”²⁷

«اللَّهُمَّ اجْعَلْنِي مِنَ التَّوَّابِينَ وَاجْعَلْنِي مِنَ المُتَطَهِّرِينَ».

”O Allāh! Gør mig blandt de angrende, og gør mig blandt dem, der renser sig.”²⁸

«سُبْحانَكَ اللَّهُمَّ وَبِحَمْدِكَ، أَشْهَدُ أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ، أَسْتَغْفِرُكَ وَأَتوبُ إِلَيْكَ».

”O Allāh! Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Du, og al lovprisning tilkommer Dig. Jeg bevidner, at der ikke er nogen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig. Jeg beder Dig om Din tilgivelse og vender mig angrende til Dig.”²⁹

10. Dhikr (ihukommelse af Allāh) ved udgang fra hjemmet.

«بِسْمِ اللَّهِ، تَوَكَّلْتُ عَلَى اللَّهِ، وَلَا حَوْلَ وَلَا قُوَّةَ إِلَّّا بِاللَّهِ».

”I Allāhs navn. Jeg sætter min lid til Allāh, og der er ingen magt og ingen styrke undtagen ved Allāh.”³⁰

«اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ أَنْ أَضِلَّ، أَوْ أُضَلَّ، أَوْ أَزِلَّ، أَوْ أُزَلَّ، أَوْ أَظْلِمَ، أَوْ أُظْلَمَ، أَوْ أَجْهَلَ، أَوْ يُجْهَلَ عَلَيَّ».

”O Allāh! Jeg søger tilflugt hos Dig mod at fare vild eller blive ledt vild, mod at begå fejltrin eller blive bragt til at begå fejltrin, mod at handle uret eller blive udsat for uret, og mod at handle uvidende eller blive mødt med uvidenhed.”³¹.

11. Dhikr (ihukommelse af Allāh) ved indtræden i hjemmet.

«بِسْمِ اللَّهِ وَلَجْنَا، وَبِسْمِ اللَّهِ خَرَجْنَا، وَعَلَى اللَّهِ رَبِّنَا تَوَكَّلْنَا، ثُمَّ لِيُسَلِّمْ عَلَى أَهْلِهِ».

”I Allāhs navn træder vi ind, og i Allāhs navn går vi ud, og til Allāh, vores Herre, sætter vi vores lid.” Derefter skal man hilse på sin familie.³²

12. Duʿāʾ (påkaldelse) på vej til masdjid (moskéen).

«اللَّهُمَّ اجْعَلْ فِي قَلْبِي نُورًا، وَفِي لِسَانِي نُورًا، وَفِي سَمْعِي نُورًا، وَفِي بَصَرِي نُورًا، وَمِنْ فَوْقِي نُورًا، وَمِنْ تَحْتِي نُورًا، وَعَنْ يَمِينِي نُورًا، وَعَنْ شِمَالِي نُورًا، وَمِنْ أَمَامِي نُورًا، وَمِنْ خَلْفِي نُورًا، وَاجْعَلْ فِي نَفْسِي نُورًا، وَأَعْظِمْ لِي نُورًا، وَعَظِّمْ لِي نُورًا، وَاجْعَلْ لِي نُورًا، وَاجْعَلْنِي نُورًا، اللَّهُمَّ أَعْطِنِي نُورًا، وَاجْعَلْ فِي عَصَبِي نُورًا، وَفِي لَحْمِي نُورًا، وَفِي دَمِي نُورًا، وَفِي شَعْرِي نُورًا، وَفِي بَشَرِي نُورًا».

”O Allāh! Lad der være lys i mit hjerte, på min tunge, i min hørelse, i mit syn, over mig, under mig, til højre for mig, til venstre for mig, foran mig og bag mig. Lad der være lys i min sjæl, gør mit lys mægtigt, forøg mit lys, lad der være lys for mig, og gør mig til lys. O Allāh! Giv mig lys, og lad der være lys i mine nerver, i mit kød, i mit blod, i mit hår og i min hud.”³³.

«اللَّهُمَّ اجْعَلْ لِي نُورًا فِي قَبْرِي... وَنُورًا فِي عِظَامِي» «وَزِدْنِي نُورًا، وَزِدْنِي نُورًا، وَزِدْنِي نُورًا» «وَهَبْ لِي نُورًا عَلَى نُورٍ».

”O Allāh! Lad der være lys for mig i min grav ... og lys i mine knogler.”³⁴

”Og forøg mit lys, og forøg mit lys, og forøg mit lys.”³⁵

”Og skænk mig lys oven på lys.”³⁶

13. Duʿāʾ (påkaldelse) ved indtræden i masjid (moskéen).

Man træder ind med sin højre fod³⁷ og siger:

«أَعُوذُ بِاللَّهِ العَظِيمِ، وَبِوَجْهِهِ الكَرِيمِ، وَسُلْطَانِهِ القَدِيمِ، مِنَ الشَّيْطَانِ الرَّجِيمِ»

”Jeg søger tilflugt hos Allāh, Den Mægtige, ved Hans ædle Ansigt og Hans evige Herredømme, mod satan, den udstødte.”³⁸

«بِسْمِ اللَّهِ، وَالصَّلَاةُ» «وَالسَّلَامُ عَلَى رَسُولِ اللَّهِ»

"I Allāhs navn, og velsignelser"³⁹ "og fred være over Allāhs Sendebud"⁴⁰

«اللَّهُمَّ افْتَحْ لِي أَبْوَابَ رَحْمَتِكَ».

”O Allāh! Åbn for mig dørene til Din barmhjertighed.”⁴¹

14. Duʿāʾ (påkaldelse) ved udgang fra masjid (moskéen)

Man træder ud med sin venstre fod⁴² og siger:

«بِسْمِ اللَّهِ وَالصَّلَاةُ وَالسَّلَامُ عَلَى رَسُولِ اللَّهِ،

"I Allāhs navn, og velsignelser og fred være over Allāhs Sendebud."

اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ مِنْ فَضْلِك،

”O Allāh! Jeg beder Dig om noget af Din gunst.”

اللَّهُمَّ اعْصِمْنِي مِنَ الشَّيْطَانِ الرَّجِيمِ».

"O Allāh, beskyt mig mod satan, den udstødte"⁴³.

15. Adhkār (ihukommelser af Allāh) ved adhān (kaldet til aṣ-ṣalāh).

Man gentager det samme, som muʾadhdhin (bønnekalderen) siger, undtagen ved: ”Kom til aṣ-ṣalāh (bønnen)” og ”Kom til succes”, hvor man svarer:

«لَا حَوْلَ وَلَا قُوَّةَ إِلَّا بِاللَّهِ».

”Der er ingen magt og ingen styrke undtagen ved Allāh.”⁴⁴

Man siger:

«وَأَنَا أَشْهَدُ أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ وَأَنَّ مُحَمَّدًا عَبْدُهُ وَرَسُولُهُ، رَضِيتُ بِاللَّهِ رَبًَّا، وَبِمُحَمَّدٍ رَسُولًا، وَبِالإِسْلَامِ دِينًَا»

”Og jeg bevidner, at der ikke er nogen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner, og at Muḥammad er Hans tjener og Sendebud. Jeg er tilfreds med Allāh som Herre, med Muḥammad som Sendebud og med Islām som religion.”⁴⁵

Dette siger man umiddelbart efter al-muʾadhdhins tashahhud (troserklæring).⁴⁶

Man sender velsignelser over Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – efter at have besvaret muʾadhdhin (bønnekalderen).⁴⁷.

Man siger:

«اللَّهُمَّ رَبَّ هَذِهِ الدَّعْوَةِ التَّامَّةِ، وَالصَّلَاةِ القَائِمَةِ، آتِ مُحَمَّدًا الوَسِيلَةَ وَالفَضِيلَةَ، وَابْعَثْهُ مَقَامًَا مَحمُودًا الَّذِي وَعَدْتَهُ، [إِنَّكَ لَا تُخْلِفُ المِيعَادَ]».

O Allāh! Du, Herren over dette fuldkomne kald og den forestående aṣ-ṣalāh (bøn). Giv Muḥammad al-wasīlah (den højeste plads i paradis, som kun tilkommer ham) og al-faḍīlah (den fortrinlige rang, som hæver ham over al skabningen), og oprejs ham til al-maqām al-maḥmūd (den lovpriste position på dommens dag), som Du har lovet ham. [Sandelig, Du bryder ikke Dit løfte.]”⁴⁸

Man beder for sig selv mellem adhān og iqāmah (kaldet til at rejse sig til bønnen), for duʿāʾ (påkaldelse) i dette tidsrum ikke bliver afvist.⁴⁹

16. Duʿāʾ al-istiftāḥ (den indledende påkaldelse i aṣ-ṣalāh).

«اللَّهُمَّ بَاعِدْ بَيْنِي وَبَيْنَ خَطَايَايَ كَمَا بَاعَدْتَ بَيْنَ المَشْرِقِ وَالمَغْرِبِ، اللَّهُمَّ نَقِّنِي مِنْ خَطَايَايَ كَمَا يُنَقَّى الثَّوْبُ الأَبْيَضُ مِنَ الدَّنَسِ، اللَّهُمَّ اغْسِلْني مِنْ خَطَايَايَ، بِالثَّلْجِ وَالماءِ وَالبَرَدِ».

”O Allāh! Skab afstand mellem mig og mine synder, ligesom Du har skabt afstand mellem øst og vest. O Allāh! Rens mig for mine synder, ligesom et hvidt klæde renses for snavs. O Allāh! Vask mig ren for mine synder med sne, vand og hagl.”⁵⁰

«سُبْحانَكَ اللَّهُمَّ وَبِحَمْدِكَ، وَتَبارَكَ اسْمُكَ، وَتَعَالَى جَدُّكَ، وَلَا إِلَهَ غَيْرُكَ».

”O Allāh! Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Du, og al lovprisning tilkommer Dig. Ærefuld er Dit Navn, ophøjet er Din Majestæt, og der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig.”⁵¹

«وَجَّهْتُ وَجْهِيَ لِلَّذِي فَطَرَ السَّمَوَاتِ وَالأَرْضَ حَنِيفًَا وَمَا أَنَا مِنَ المُشْرِكِينَ، إِنَّ صَلَاتِي، وَنُسُكِي، وَمَحْيَايَ، وَمَمَاتِي لِلَّهِ رَبِّ العَالَمِينَ، لَا شَرِيكَ لَهُ وَبِذَلِكَ أُمِرْتُ وَأَنَا مِنَ المُسْلِمِينَ، اللَّهُمَّ أَنْتَ المَلِكُ لَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ، أَنْتَ رَبِّي وَأَنَا عَبْدُكَ، ظَلَمْتُ نَفْسِي وَاعْتَرَفْتُ بِذَنْبِي فَاغْفِرْ لِي ذُنُوبي جَمِيعًَا إِنَّهُ لَا يَغْفِرُ الذُّنوبَ إِلَّا أَنْتَ، وَاهْدِنِي لِأَحْسَنِ الأَخْلاقِ لَا يَهْدِي لِأَحْسَنِها إِلَّا أَنْتَ، وَاصْرِفْ عَنِّي سَيِّئَهَا، لَا يَصْرِفُ عَنِّي سَيِّئَهَا إِلَّا أَنْتَ، لَبَّيْكَ وَسَعْدَيْكَ، وَالخَيْرُ كُلُّهُ بِيَدَيْكَ، وَالشَّرُّ لَيْسَ إِلَيْكَ، أَنَا بِكَ وَإِلَيْكَ، تَبارَكْتَ وَتَعَالَيْتَ، أَسْتَغْفِرُكَ وَأَتوبُ إِلَيْكَ».

”Jeg har vendt mit ansigt mod Ham, der skabte himlene og jorden, som ḥanīf (oprigtigt vendt mod Allāh og fri for afguderi), og jeg er ikke blandt dem, der tilbeder andre ved siden af Allāh. Sandelig, min aṣ-ṣalāh (bøn), min ofring, mit liv og min død tilhører Allāh [alene], verdnernes Herre. Han har ingen partner. Dette er jeg blevet befalet, og jeg er blandt muslimerne. O Allāh! Du er Den Suveræne. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig. Du er min Herre, og jeg er Din tjener. Jeg har gjort mig selv uret, og jeg har erkendt min synd. Tilgiv mig alle mine synder, for ingen tilgiver synder undtagen Dig. Retled mig til den bedste karakter, for ingen retleder til den bedste af den undtagen Dig. Vend dens dårlige egenskaber bort fra mig, for ingen vender dens dårlige egenskaber bort fra mig undtagen Dig. Her er jeg i lydighed mod Dig og til Din tjeneste. Alt godt er i Dine hænder, og det onde tilskrives ikke Dig. Jeg er ved Dig (helt afhængig af Dig), og til Dig vender jeg tilbage. Velsignet er Du, og ophøjet er Du. Jeg søger Din tilgivelse og vender mig angrende til Dig.”⁵²

«اللَّهُمَّ رَبَّ جِبْرَائِيلَ، وَمِيْكَائِيلَ، وَإِسْرَافِيلَ، فَاطِرَ السَّمَوَاتِ وَالأَرْضِ، عَالِمَ الغَيْبِ وَالشَّهَادَةِ أَنْتَ تَحْكُمُ بَيْنَ عِبَادِكَ فِيمَا كَانُوا فِيهِ يَخْتَلِفُونَ، اهْدِنِي لِمَا اخْتُلِفَ فِيهِ مِنَ الحَقِّ بِإِذْنِكَ إِنَّكَ تَهْدِي مَنْ تَشَاءُ إِلَى صِرَاطٍ مُسْتَقيمٍ».

”O Allāh! Herre over Djibrāʾīl, Mīkāʾīl og Isrāfīl, Skaberen af himlene og jorden, Kenderen af det skjulte og det åbenbare. Du dømmer mellem Dine tjenere i det, som de er uenige om. Retled mig med Din tilladelse til sandheden i det, som der er uenighed om. Sandelig, Du retleder den, Du vil, til en lige vej.”⁵³

«اللَّهُ أَكْبَرُ كَبِيرًَا، اللَّهُ أَكْبَرُ كَبِيرًا، اللَّهُ أَكْبَرُ كَبِيرًا، وَالحَمْدُ لِلَّهِ كَثيرًا، وَالحَمْدُ لِلَّهِ كَثيرًا، وَالحَمْدُ لِلَّهِ كَثيرًا، وَسُبْحَانَ اللَّهِ بُكْرَةً وَأَصِيلًا»

”Allāh er Den Største, uendeligt stor. Allāh er Den Største, uendeligt stor. Allāh er Den Største, overmåde Stor. Al lovprisning tilkommer Allāh i overflod. Al lovprisning tilkommer Allāh i overflod. Al lovprisning tilkommer Allāh i overflod. Lovprist og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh morgen og aften.”

Gentages tre gange.

«أَعُوذُ بِاللَّهِ مِنَ الشَّيْطَانِ: مِنْ نَفْخِهِ، وَنَفْثِهِ، وَهَمْزِهِ».

”Jeg søger tilflugt hos Allāh mod satan: mod hans nafkh (pusten af hovmod), hans nafth (blæsen af poesi/magi) og hans hamz (tilskyndelse til det onde).”⁵⁴

«اللَّهُمَّ لَكَ الحَمْدُ، أَنْتَ نُورُ السَّمَوَاتِ وَالأَرْضِ وَمَنْ فِيهِنَّ، وَلَكَ الحَمْدُ أَنْتَ قَيِّمُ السَّمَوَاتِ وَالأَرْضِ وَمَنْ فِيهِنَّ، [وَلَكَ الحَمْدُ أَنْتَ رَبُّ السَّمَوَاتِ وَالأَرْضِ وَمَنْ فِيهِنَّ] [وَلَكَ الحَمْدُ لَكَ مُلْكُ السَّمَوَاتِ وَالأَرْضِ وَمَنْ فِيهِنَّ] [وَلَكَ الحَمْدُ أَنْتَ مَلِكُ السَّمَوَاتِ وَالأَرْضِ] [وَلَكَ الحَمْدُ] [أَنْتَ الحَقُّ، وَوَعْدُكَ الحَقُّ، وَقَوْلُكَ الحَقُّ، وَلِقاؤُكَ الحَقُّ، وَالجَنَّةُ حَقٌّ، وَالنَّارُ حَقٌّ، وَالنَّبِيُّونَ حَقٌّ، وَمحَمَّدٌ ﷺ حَقٌّ، وَالسَّاعَةُ حَقٌّ] [اللَّهُمَّ لَكَ أَسْلَمتُ، وَعَلَيْكَ تَوَكَّلْتُ، وَبِكَ آمَنْتُ، وَإِلَيْكَ أَنَبْتُ، وَبِكَ خاصَمْتُ، وَإِلَيْكَ حاكَمْتُ. فَاغْفِرْ لِي مَا قَدَّمْتُ، وَمَا أَخَّرْتُ، وَمَا أَسْرَرْتُ، وَمَا أَعْلَنْتُ] [وَمَا أَنْتَ أَعْلَمُ بِهِ مِنِّي] [أَنْتَ المُقَدِّمُ، وَأَنْتَ المُؤَخِّرُ لَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ] [أَنْتَ إِلَهِي لَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ] [وَلَا حَوْلَ وَلَا قُوَّةَ إِلَّا بِاللَّهِ]».

”O Allāh! Dig tilkommer al lovprisning⁵⁵. Du er himlenes og jordens lys og lyset for dem, der er deri. Og Dig tilkommer al lovprisning, Du er Opretholderen af himlene og jorden og af dem, der er deri, [og Dig tilkommer al lovprisning, Du er Herren over himlene og jorden og over dem, der er deri,] [og Dig tilkommer al lovprisning. Dig tilkommer herredømmet over himlene og jorden og over dem, der er deri,] [og Dig tilkommer al lovprisning. Du er himlenes og jordens Konge,] [og Dig tilkommer al lovprisning.] [Du er Sandheden, og Dit løfte er sandt, og Dit ord er sandt, og mødet med Dig er sandt, og paradiset er sandt, og ilden er sand, og profeterne er sande, og Muḥammad – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – er sand, og timen (dommens dag er sand.] [O Allāh! Til Dig har jeg overgivet mig, og til Dig sætter jeg min lid, og på Dig tror jeg, og til Dig vender jeg mig i anger, og ved Dig strider jeg, og til Dig søger jeg dom. Så tilgiv mig, hvad jeg har sendt forud, og hvad jeg har udsat, og hvad jeg har holdt skjult, og hvad jeg har gjort åbenlyst,] [og hvad Du ved bedre end jeg.] [Du er Den, der fremmer, og Du er Den, der udsætter. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig.] [Du er min Gud. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig.] [Og der er ingen magt og ingen styrke undtagen ved Allāh.]”⁵⁶

17. Duʿāʾ (påkaldelse) i rukūʿ (foroverbøjning).

«سُبْحانَ رَبِّيَ العَظِيمِ».

”Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er min Herre – Den Mægtige.”

Gentages tre gange⁵⁷.

«سُبْحَانَكَ اللَّهُمَّ رَبَّنَا وَبِحَمْدِكَ، اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِي».

”Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Du, O Allāh, vor Herre, og al lovprisning tilkommer Dig. O Allāh! Tilgiv mig.”⁵⁸

«سُبُّوُحٌ، قُدُّوسٌ، رَبُّ المَلَائِكَةِ وَالرُّوحِ».

"Den Ophøjede og fri for enhver ufuldkommenhed, Den Fuldkomment Rene, Herre over englene og ånden [Djibrāʾīl (Gabriel)]."⁵⁹

«اللَّهُمَّ لَكَ رَكَعْتُ، وَبِكَ آمَنْتُ، وَلَكَ أَسْلَمْتُ، خَشَعَ لَكَ سَمْعِي، وَبَصَرِي، وَمُخِّي، وَعَظْمِي، وَعَصَبِي، [وَمَا استَقَلَّتْ بِهِ قَدَمِي]».

”O Allāh! For Dig har jeg udført rukūʿ (foroverbøjning), på Dig tror jeg, og til Dig har jeg overgivet mig. Min hørelse, mit syn, min hjerne, mine knogler og mine nerver har ydmygt underkastet sig Dig, [og alt det, mine fødder bærer].”⁶⁰

«سُبْحَانَ ذِي الجَبَرُوتِ، وَالمَلَكُوتِ، وَالكِبْرِيَاءِ، وَالعَظَمَةِ».

”Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Besidderen af Vælde, Herredømme, Ophøjet Storhed og Majestæt.”⁶¹.

18. Duʿāʾ (påkaldelse) når man retter sig op fra rukūʿ (foroverbøjning).

«سَمِعَ اللَّهُ لِمَنْ حَمِدَهُ».

”Allāh hører den, der lovpriser Ham.”⁶²

«رَبَّنَا وَلَكَ الحَمْدُ، حَمْدًا كَثيرًا طَيِّبًا مُبارَكًا فِيهِ».

”Vor Herre, Dig tilkommer al lovprisning – megen, god og velsignet lovprisning.”⁶³

«مِلْءَ السَّمَوَاتِ وَمِلْءَ الأَرْضِ، وَمَا بَيْنَهُمَا، وَمِلْءَ مَا شِئْتَ مِنْ شَيءٍ بَعْدُ. أَهلَ الثَّناءِ وَالمَجْدِ، أَحَقُّ مَا قَالَ العَبْدُ، وَكُلُّنَا لَكَ عَبْدٌ، اللَّهُمَّ لَا مَانِعَ لِمَا أَعْطَيْتَ، وَلَا مُعْطِيَ لِمَا مَنَعْتَ، وَلَا يَنْفَعُ ذَا الجَدِّ مِنْكَ الجَدُّ».

”[En lovprisning, der fylder] himlene, jorden, det, som er imellem dem, og alt det, Du derefter vil. Du er værdig til al lovprisning og al majestæt. Dette er det sandeste, en tjener kan sige, og vi er alle Dine tjenere. O Allāh! Ingen kan hindre det, Du giver, og ingen kan give det, Du holder tilbage. Og ingen med rigdom, magt eller status kan drage nytte af dem over for Dig.”⁶⁴

19. Duʿāʾ (påkaldelse) i sudjūd (at lægge ansigtet mod jorden i hengivelse til Allāh).

«سُبْحَانَ رَبِّيَ الأَعْلَى»

”Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er min Herre – Den Højeste.”

Gentages tre gange⁶⁵.

«سُبْحَانَكَ اللَّهُمَّ رَبَّنَا وَبِحَمْدِكَ، اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِي».

”Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Du, O vor Herre, og al lovprisning tilkommer Dig. O Allāh! Tilgiv mig.”⁶⁶

«سُبُّوحٌ، قُدُّوسٌ، رَبُّ المَلَائِكَةِ وَالرُّوحِ».

"Den Ophøjede og fri for enhver ufuldkommenhed, Den Fuldkomment Rene, Herre over englene og ånden [Djibrāʾīl (Gabriel)]."⁶⁷

«اللَّهُمَّ لَكَ سَجَدْتُ وَبِكَ آمَنْتُ، وَلَكَ أَسْلَمْتُ، سَجَدَ وَجْهِيَ لِلَّذِي خَلَقَهُ، وَصَوَّرَهُ، وَشَقَّ سَمْعَهُ وَبَصَرَهُ، تَبَارَكَ اللَّهُ أَحْسَنُ الخَالِقِينَ».

”O Allāh! For Dig udfører jeg sudjūd (lægger mit ansigt mod jorden i hengivelse til Dig), på Dig tror jeg, og til Dig overgiver jeg mig. Mit ansigt lægger sig i sudjūd for Den, der skabte det, formede det og gav det hørelse og syn. Ærefuld er Allāh, Den Bedste af skabere.”⁶⁸

«سُبْحَانَ ذِي الجَبَرُوتِ، وَالمَلَكُوتِ، وَالكِبْرِيَاءِ، وَالعَظَمَةِ».

”Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Besidderen af Vælde, Herredømme, Ophøjet Storhed og Majestæt.”⁶⁹.

«اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِي ذَنْبِي كُلَّهُ: دِقَّهُ وَجِلَّهُ، وَأَوَّلَهُ وَآخِرَهُ، وَعَلَانِيَّتَهُ وَسِرَّهُ».

”O Allāh! Tilgiv mig alle mine synder: de ubetydelige såvel som de alvorlige, de første og de sidste, de åbenlyse og de skjulte.”⁷⁰

«اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِرِضَاكَ مِنْ سَخَطِكَ، وَبِمُعَافَاتِكَ مِنْ عُقوبَتِكَ، وَأَعُوذُ بِكَ مِنْكَ، لَا أُحْصِي ثَنَاءً عَلَيْكَ، أَنْتَ كَمَا أَثْنَيْتَ عَلَى نَفْسِكَ».

”O Allāh! Jeg søger tilflugt i Dit velbehag fra Dit mishag, og i Din beskyttelse fra Din straf, og jeg søger tilflugt hos Dig fra Dig. Jeg formår ikke fuldt ud at lovprise Dig. Du er, som Du har lovprist Dig selv.”⁷¹

20. Duʿāʾ (påkaldelse) i den siddende stilling mellem de to sadjdah (at lægge ansigtet mod jorden i hengivelse til Allāh).

«رَبِّ اغْفِرْ لِي، رَبِّ اغْفِرْ لِي».

”O min Herre! Tilgiv mig. O min Herre! Tilgiv mig.”⁷²

«اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِي، وَارْحَمْنِي، وَاهْدِنِي، وَاجْبُرْنِي، وَعَافِنِي، وَارْزُقْنِي، وَارْفَعْنِي».

”O Allāh! Tilgiv mig, hav barmhjertighed med mig, vejled mig, forbedr min situation, skænk mig velbefindende, forsyn mig og ophøj mig.”⁷³

21. Duʿāʾ (påkaldelse) ved sudjūd (at lægge ansigtet mod jorden i hengivelse til Allāh) under recitation af Koranen.

«سَجَدَ وَجْهِيَ لِلَّذِي خَلَقَهُ، وَشَقَّ سَمْعَهُ وَبَصَرَهُ بِحَوْلِهِ وَقُوَّتِهِ، فَتَبارَكَ اللَّهُ أَحْسَنُ الخَالِقِينَ»

”Mit ansigt lægger sig i sudjūd for Den, der skabte det, gav det hørelse og syn ved Hans kraft og Hans styrke. Ærefuld er Allāh, Den Bedste af skabere.

[Sūrah al-Muʾminūn:23:14]⁷⁴.

«اللَّهُمَّ اكْتُبْ لِي بِهَا عِنْدَكَ أَجْرًا، وَضَعْ عَنِّي بِهَا وِزْرًا، وَاجْعَلْهَا لِي عِنْدَكَ ذُخْرًا، وَتَقَبَّلْهَا مِنِّي كَمَا تَقَبَّلْتَهَا مِنْ عَبْدِكَ دَاوُدَ».

”O Allāh! Nedskriv for mig en belønning hos Dig for den, fjern en syndebyrde fra mig ved den, gør den til en skat for mig hos Dig, og accepter den fra mig, ligesom Du accepterede den fra Din tjener Dāwūd.”⁷⁵

22. Tashahhud (vidnesbyrdet, der reciteres i den siddende del af bønnen).

«التَّحِيَّاتُ لِلَّهِ، وَالصَّلَواتُ، وَالطَّيِّبَاتُ، السَّلَامُ عَلَيْكَ أَيُّهَا النَّبِيُّ وَرَحْمَةُ اللَّهِ وَبَرَكَاتُهُ، السَّلَامُ عَلَيْنَا وَعَلَى عِبَادِ اللَّهِ الصَّالِحِينَ، أَشْهَدُ أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَأَشْهَدُ أَنَّ مُحَمَّدًا عَبْدُهُ وَرَسولُهُ».

”Alle at-taḥiyyāt (hilsner), aṣ-ṣalawāt (bønner) og aṭ-ṭayyibāt (alt det gode og rene) tilkommer Allāh. Fred være over dig, O Profet, og Allāhs barmhjertighed og Hans velsignelser. Fred være over os og Allāhs retskafne tjenere. Jeg bevidner, at der ikke er nogen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og jeg bevidner, at Muḥammad er Hans tjener og Hans Sendebud.”⁷⁶

23. Aṣ-ṣalāh (påkaldelse af Allāhs velsignelser og fred) over Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – efter tashahhud.

«اللَّهُمَّ صَلِّ عَلَى مُحَمَّدٍ، وَعَلَى آلِ مُحَمَّدٍ، كَمَا صَلَّيتَ عَلَى إِبْرَاهِيمَ، وَعَلَى آلِ إِبْرَاهِيمَ، إِنَّكَ حَمِيدٌ مَجِيدٌ، اللَّهُمَّ بَارِكْ عَلَى مُحَمَّدٍ وَعَلَى آلِ مُحَمَّدٍ، كَمَا بَارَكْتَ عَلَى إِبْرَاهِيمَ وَعَلَى آلِ إِبْرَاهِيمَ، إِنَّكَ حَمِيدٌ مَجِيدٌ».

”O Allāh! Send aṣ-ṣalāh (Dine velsignelser og ophøjelse) over Muḥammad og over Āl Muḥammad (Muḥammads familie og trofaste efterfølgere), ligesom Du sendte aṣ-ṣalāh over Āl Ibrāhīm (Ibrāhīms familie og trofaste efterfølgere). Sandelig, Du er ḥamīd, madjīd (Den, der lovprises, og Den, der besidder al majestæt). O Allāh! Send barakah (velsignelse) over Muḥammad og over Āl Muḥammad (Muḥammads familie og trofaste efterfølgere), ligesom Du sendte barakah over Āl Ibrāhīm (Ibrāhīms familie og trofaste efterfølgere). Sandelig, Du er ḥamīd, madjīd (Den, der lovprises, og Den, der besidder al majestæt).”⁷⁷

«اللَّهُمَّ صَلِّ عَلَى مُحَمَّدٍ وَعَلَى أَزْوَاجِهِ وَذُرِّيَّتِهِ، كَمَا صَلَّيْتَ عَلَى آلِ إِبْرَاهِيمَ، وَبَارِكْ عَلَى مُحَمَّدٍ وَعَلَى أَزْواجِهِ وَذُرِّيَّتِهِ، كَمَا بَارَكْتَ عَلَى آلِ إِبْرَاهِيمَ، إِنَّكَ حَمِيدٌ مَجِيدٌ».

”O Allāh! Send aṣ-ṣalāh (Dine velsignelser og ophøjelse) over Muḥammad og over hans azwādj (hustruer) og hans dhurriyyah (efterkommere), ligesom Du sendte aṣ-ṣalāh over Āl Ibrāhīm (Ibrāhīms familie og trofaste efterfølgere). Og send barakah (velsignelse) over Muḥammad og over hans azwādj (hustruer) og hans dhurriyyah (efterkommere), ligesom Du sendte barakah over Āl Ibrāhīm (Ibrāhīms familie og trofaste efterfølgere). Sandelig, Du er ḥamīd, madjīd (Den, der lovprises, og Den, der besidder al majestæt).”⁷⁸

24. Duʿāʾ (påkaldelse) efter den sidste tashahhud og før salām (afslutningen af bønnen).

«اللَّهُــمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ مِنْ عَذَابِ القَبْرِ، وَمِنْ عَذَابِ جَهَنَّمَ، وَمِنْ فِتْنَةِ المَحْيَا وَالمَمَاتِ، وَمِنْ شَرِّ فِتْنَةِ المَسِيحِ الدَّجَّالِ».

”O Allāh! Jeg søger tilflugt hos Dig mod gravens straf, mod helvedes straf, mod livets og dødens prøvelser og mod det onde ved prøvelsen med den falske Messias (al-Masīḥ ad-Dadjdjāl).”⁷⁹

«اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ مِنْ عَذَابِ القَبْرِ، وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ فِتْنَةِ المَسِيحِ الدَّجَّالِ، وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ فِتْنَةِ المَحْيَا وَالمَمَاتِ، اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ مِنَ المَأْثَمِ وَالمَغْرَمِ».

”O Allāh! Jeg søger tilflugt hos Dig mod gravens straf, og jeg søger tilflugt hos Dig mod prøvelsen med den falske Messias (al-Masīḥ ad-Dadjdjāl), og jeg søger tilflugt hos Dig mod livets og dødens prøvelse. O Allāh! Jeg søger tilflugt hos Dig mod al-maʾtham (synd og det, der fører til eller medfører synd) og gæld.”⁸⁰

«اللَّهُمَّ إِنِّي ظَلَمْتُ نَفْسِي ظُلْمًا كَثِيرًا، وَلَا يَغْفِرُ الذُّنُوبَ إِلَّا أَنْتَ، فَاغْفِرْ لِي مَغْفِرَةً مِنْ عِنْدِكَ وَارْحَمْنِي، إِنَّكَ أَنْتَ الغَفُورُ الرَّحِيمُ».

”O Allāh! Jeg har gjort megen uret mod mig selv, og ingen tilgiver synder undtagen Du. Så tilgiv mig med en tilgivelse fra Din Side, og hav barmhjertighed med mig. Du er sandelig Den Tilgivende, Den Mest Barmhjertige.”⁸¹

«اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِي مَا قَدَّمْتُ، وَمَا أَخَّرْتُ، وَمَا أَسْرَرْتُ، وَمَا أَعْلَنْتُ، وَمَا أَسْرَفْتُ، وَمَا أَنْتَ أَعْلَمُ بِهِ مِنِّي، أَنْتَ المُقَدِّمُ، وَأَنْتَ المُؤَخِّرُ لَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ».

”O Allāh! Tilgiv mig det, jeg har sendt forud, og det, jeg har udsat, det, jeg har holdt skjult, og det, jeg har gjort åbenlyst, det, hvori jeg har overskredet grænserne, og det, Du ved bedre end jeg. Du er Den, der fremrykker, og Du er Den, der udskyder. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig.”⁸²

«اللَّهُمَّ أَعِنِّي عَلَى ذِكْرِكَ، وَشُكْرِكَ، وَحُسْنِ عِبادَتِكَ».

”O Allāh! Hjælp mig til at ihukomme Dig, takke Dig og tilbede Dig på den bedste måde.”⁸³

«اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ مِنَ البُخْلِ، وَأَعُوذُ بِكَ مِنَ الجُبْنِ، وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ أَنْ أُرَدَّ إِلَى أَرْذَلِ العُمُرِ، وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ فِتْنَةِ الدُّنْيَا وَعَذَابِ القَبْرِ».

”O Allāh! Jeg søger tilflugt hos Dig mod nærighed, og jeg søger tilflugt hos Dig mod fejhed, og jeg søger tilflugt hos Dig mod at blive bragt tilbage til den mest svækkede alder, og jeg søger tilflugt hos Dig mod denne verdens prøvelse og gravens straf.”⁸⁴

«اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ الجَنَّةَ وَأَعُوذُ بِكَ مِنَ النَّارِ».

”O Allāh! Jeg beder Dig om paradiset og søger tilflugt hos Dig mod ilden.”⁸⁵

«اللَّهُمَّ بِعِلْمِكَ الغَيْبَ وَقُدْرَتِكَ عَلَى الخَلقِ أَحْيِنِي مَا عَلِمْتَ الحَيَاةَ خَيْرًا لِي، وَتَوَفَّنِي إِذَا عَلِمْتَ الْوَفَاةَ خَيْرًا لِي، اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ خَشْيَتَكَ فِي الغَيْبِ وَالشَّهَادَةِ، وَأَسْأَلُكَ كَلِمَةَ الحَقِّ فِي الرِّضَا وَالغَضَبِ، وَأَسْأَلُكَ القَصْدَ فِي الغِنَى وَالفَقْرِ، وَأَسْأَلُكَ نَعِيمًا لَا يَنْفَدُ، وَأَسْأَلُكَ قُرَّةَ عَيْنٍ لَا تَنْقَطِعُ، وَأَسْأَلُكَ الرِّضَا بَعْدَ القَضَاءِ، وَأَسْأَلُكَ بَرْدَ العَيْشِ بَعْدَ المَوْتِ، وَأَسْأَلُكَ لَذَّةَ النَّظَرِ إِلَى وَجْهِكَ، وَالشَّوْقَ إِلَى لِقَائِكَ فِي غَيرِ ضَرَّاءَ مُضِرَّةٍ، وَلَا فِتْنَةٍ مُضِلَّةٍ، اللَّهُمَّ زَيِّنَا بِزِينَةِ الإِيمَانِ، وَاجْعَلْنَا هُدَاةً مُهْتَدِينَ».

”O Allāh! Ved Din viden om det usete og Din magt over skabelsen, hold mig i live, så længe Du ved, at livet er godt for mig, og lad mig dø, når Du ved, at døden er bedre for mig. O Allāh! Jeg beder Dig om frygt for Dig i det skjulte og i det åbenlyse, og jeg beder Dig om sandhedens ord i tilfredshed og vrede, og jeg beder Dig om mådehold i rigdom og fattigdom, og jeg beder Dig om en lyksalighed, der ikke slipper op, og jeg beder Dig om en øjenfryd, der ikke ophører, og jeg beder Dig om tilfredshed efter bestemmelsen, og jeg beder Dig om et behageligt liv efter døden, og jeg beder Dig om nydelsen ved at betragte Dit ansigt og længslen efter at møde Dig, uden at mødet med Dig sker gennem en skadevoldende modgang eller en vildledende prøvelse. O Allāh! Pryd os med troens pryd, og gør os til retledere, der selv er retledte.”⁸⁶

«اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ يَا أَللَّهُ بِأَنَّكَ الوَاحِدُ الأَحَدُ الصَّمَدُ الَّذِي لَمْ يَلِدْ وَلَمْ يُولَدْ، وَلَمْ يَكُنْ لَهُ كُفُوًا أَحَدٌ، أَنْ تَغْفِرَ لِي ذُنُوبِي إِنَّكَ أَنْتَ الغَفُورُ الرَّحِّيمُ».

”O Allāh! Jeg beder Dig, O Allāh, i kraft af at Du er al-Wāḥid (Den Ene), al-Aḥad (Den Enestående) og aṣ-Ṣamad (Den fuldkomment uafhængige, som alle skabninger er afhængige af), som hverken har affødt eller er blevet født, og ingen er Hans lige, om at tilgive mine synder. Du er sandelig Den Tilgivende, Den Barmhjertige.”⁸⁷

«اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ بِأَنَّ لَكَ الحَمْدَ لَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ وَحْدَكَ لَا شَرِيكَ لَكَ، المَنَّانُ، يَا بَدِيعَ السَّمَوَاتِ وَالأَرْضِ يَا ذَا الجَلَالِ وَالإِكْرَامِ، يَا حَيُّ يَا قَيُّومُ إِنِّي أَسْأَلُكَ الجَنَّةَ وَأَعُوذُ بِكَ مِنَ النَّارِ».

”O Allāh! Jeg beder Dig i kraft af, at al lovprisning tilkommer Dig. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig alene uden partnere, al-Mannān (Den, der uophørligt skænker Sine skabninger gaver og velgerninger), O Badīʿ as-samāwāti wal-arḍ (Du, som uden forbillede frembragte himlene og jorden), O Besidder af Majestæt og Ære, O al-Ḥayy (Den Evigtlevende), O al-Qayyūm (Den Selvopretholdende, som opretholder alt). Jeg beder Dig om Paradiset, og jeg søger tilflugt hos Dig mod Ilden.”⁸⁸

«اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ بِأَنَّي أَشْهَدُ أَنَّكَ أَنْتَ اللَّهُ لَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ الأَحَدُ الصَّمَدُ الَّذِي لَمْ يَلِدْ وَلَمْ يُولَدْ وَلَمْ يَكُنْ لَهُ كُفُوًا أَحَدٌ».

”O Allāh! Sandelig, jeg beder Dig i kraft af, at jeg bevidner, at Du er Allāh. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig, al-Aḥad (Den Enestående), aṣ-Ṣamad (Den fuldkomment uafhængige, som alle skabninger er afhængige af), som hverken har affødt eller er blevet født, og ingen er Hans lige.”⁸⁹

25. Adhkār (ihukommelse af Allāh) efter taslīm (afslutningen af bønnen med fredshilsenen).

«أَسْتَغْفِرُ اللَّهَ

"Jeg søger Allāhs tilgivelse."

Gentages tre gange

اللَّهُمَّ أَنْتَ السَّلَامُ، وَمِنْكَ السَّلَامُ، تَبَارَكْتَ يَا ذَا الجَلَالِ وَالإِكْرَامِ».

”O Allāh! Du er as-Salām (Fredens Kilde og Den, der er fri for enhver ufuldkommenhed), og fra Dig kommer al fred. Ærefuld er Du, O Besidder af Majestæt og Ære.”⁹⁰

«لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ، لَهُ المُلْكُ وَلَهُ الحَمْدُ وَهُوَ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرٌ

”Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Ham tilhører suveræniteten, og Ham tilhører al lovprisning, og Han har magt over alle ting.”

Gentages tre gange

اللَّهُمَّ لَا مَانِعَ لِمَا أَعْطَيْتَ، وَلَا مُعْطِيَ لِمَا مَنَعْتَ، وَلَا يَنْفَعُ ذَا الجَدِّ مِنْكَ الجَدُّ».

O Allāh! Ingen kan hindre, hvad Du giver, og ingen kan give, hvad Du holder tilbage. Og ingen persons magt eller status gavner ham overfor Dig.”⁹¹

«لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ، لَهُ المُلْكُ، وَلَهُ الحَمدُ، وَهُوَ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرٌ، لَا حَوْلَ وَلَا قُوَّةَ إِلَّا بِاللَّهِ، لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ، وَلَا نَعْبُدُ إِلَّا إِيَّاهُ لَهُ النِّعْمَةُ وَلَهُ الفَضْلُ وَلَهُ الثَّنَاءُ الحَسَنُ، لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ مُخْلِصِينَ لَهُ الدِّينَ وَلَوْ كَرِهَ الكَافِرُونَ».

”Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Ham tilhører suveræniteten, og Ham tilhører al lovprisning, og Han har magt over alle ting. Der er ingen magt og ingen styrke undtagen ved Allāh. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og vi tilbeder ingen andre end Ham. Ham tilhører al velgerning, Ham tilhører al gunst, og Ham tilhører al smuk lovprisning. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh. Vi hengiver vores religion oprigtigt til Ham, selv om fornægterne måtte misbillige det.”⁹²

«سُبْحَانَ اللَّهِ، وَالحَمْدُ لِلَّهِ، وَاللَّهُ أَكْبَرُ

"Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, og al lovprisning tilkommer Allāh, og Allāh er Den Største."

Gentages treogtredive gange.

لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ، لَهُ المُلْكُ وَلَهُ الحَمْدُ وَهُوَ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرٌ».

”Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Ham tilhører suveræniteten, og Ham tilhører al lovprisning, og Han har magt over alle ting.”⁹³

﴿قُلۡ هُوَ ٱللَّهُ أَحَدٌ1 ٱللَّهُ ٱلصَّمَدُ2 لَمۡ يَلِدۡ وَلَمۡ يُولَدۡ3 وَلَمۡ يَكُن لَّهُۥ كُفُوًا أَحَدُۢ4﴾

1. "Sig [O Muḥammad]: ”Han er Allāh, Én .

2. Allāh-uṣ-Ṣamad (Den fuldkomment uafhængige, som alle skabninger er afhængige af).

3. Han afføder ikke , og Han er ikke født.

4. Og der er ingen, der er Hans lige.”"

[Sūrah al-Ikhlāṣ:112:1-4]

﴿قُلۡ أَعُوذُ بِرَبِّ ٱلۡفَلَقِ1 مِن شَرِّ مَا خَلَقَ2 وَمِن شَرِّ غَاسِقٍ إِذَا وَقَبَ3 وَمِن شَرِّ ٱلنَّفَّٰثَٰتِ فِي ٱلۡعُقَدِ4 وَمِن شَرِّ حَاسِدٍ إِذَا حَسَدَ5﴾

1. "Sig [O Muḥammad]: ”Jeg søger tilflugt hos Herren over den kraftige lysbrydning.

2. Mod det onde , som Han har skabt [i al skabelse].

3. Og mod det onde i nattemørket, når det spreder sig.

4. Og mod det onde fra dem, som puster på knuderne.

5. Og mod det onde fra en misunder, når han misunder.""

[Sūrah al-Falaq:113:1-5]

﴿قُلۡ أَعُوذُ بِرَبِّ ٱلنَّاسِ1 مَلِكِ ٱلنَّاسِ2 إِلَٰهِ ٱلنَّاسِ3 مِن شَرِّ ٱلۡوَسۡوَاسِ ٱلۡخَنَّاسِ4 ٱلَّذِي يُوَسۡوِسُ فِي صُدُورِ ٱلنَّاسِ5 مِنَ ٱلۡجِنَّةِ وَٱلنَّاسِ6﴾

1. "Sig [O Muḥammad]: "Jeg søger tilflugt hos menneskenes Herre.

2. Menneskenes Hersker.

3. Menneskenes Ilāh (gud, der i sandhed er al tilbedelse værdig).

4. Mod det onde fra hviskeren, der trækker sig bort [når Allāhs navn nævnes].

5. Den, som hvisker [det onde] i menneskenes bryst.

6. Fra [de onde blandt] djinnerne og menneskene.”"

[Sūrah an-Nās:114:1:6]

Efter hver ṣalāh (bøn)⁹⁴.

﴿ٱللَّهُ لَآ إِلَٰهَ إِلَّا هُوَ ٱلۡحَيُّ ٱلۡقَيُّومُۚ لَا تَأۡخُذُهُۥ سِنَةٞ وَلَا نَوۡمٞۚ لَّهُۥ مَا فِي ٱلسَّمَٰوَٰتِ وَمَا فِي ٱلۡأَرۡضِۗ مَن ذَا ٱلَّذِي يَشۡفَعُ عِندَهُۥٓ إِلَّا بِإِذۡنِهِۦۚ يَعۡلَمُ مَا بَيۡنَ أَيۡدِيهِمۡ وَمَا خَلۡفَهُمۡۖ وَلَا يُحِيطُونَ بِشَيۡءٖ مِّنۡ عِلۡمِهِۦٓ إِلَّا بِمَا شَآءَۚ وَسِعَ كُرۡسِيُّهُ ٱلسَّمَٰوَٰتِ وَٱلۡأَرۡضَۖ وَلَا يَـُٔودُهُۥ حِفۡظُهُمَاۚ وَهُوَ ٱلۡعَلِيُّ ٱلۡعَظِيمُ255﴾

Allāh – der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Ham. Den Evigt Levende, Opretholderen. Hverken døsighed eller søvn rammer Ham. Alt, hvad der er i himlene og på jorden, tilhører Ham. Hvem er den, der kan gå i forbøn hos Ham uden Hans tilladelse? Han ved, hvad der er foran dem, og hvad der er bag dem . Og de omslutter intet af Hans viden, undtagen hvad Han ønsker. Hans kursī (stol) omfatter himlene og jorden, og det tynger Ham ikke at bevare dem. Og Han er Den Højeste, Den Mægtige.

[Sūrah al-Baqarah:2:255] Umiddelbart efter hver aṣ-ṣalāh (bøn).⁹⁵

«لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ، لَهُ المُلْكُ وَلَهُ الحَمْدُ يُحْيِي وَيُمِيتُ وَهُوَ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرٌ»

"Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Ham tilhører suveræniteten, og Ham tilhører al lovprisning. Han giver liv og lader dø, og Han har magt over alle ting."

Ti gange efter maghrib- og ṣubḥ (fadjr)-bønnen.⁹⁶

«اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ عِلْمًا نافِعًا، وَرِزْقًا طَيِّبًا، وَعَمَلًا مُتَقَبَّلًا»

”O Allāh! Jeg beder Dig om gavnlig viden, en god og ren forsyning og en gerning, som bliver accepteret.”

بَعْدَ السَّلامِ مِنْ صَلَاةِ الفَجْرِ.

Efter salām fra fadjr ṣalāh (bøn).⁹⁷

26. Duʿāʾ (påkaldelse) ved ṣalāt al-istikhārah (bønnen om Allāhs vejledning)

Djābir Ibn ʿAbdullāh – må Allāh være tilfreds med dem begge – sagde: “Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – plejede at lære os al-istikhārah i alle anliggender, ligesom han lærte os en sūrah (kapitel) fra Koranen. Han sagde:”

«إِذَا هَمَّ أَحَدُكُمْ بِالأَمْرِ فَلْيَرْكَعْ رَكْعَتَيْنِ مِنْ غَيْرِ الفَرِيضَةِ، ثُمَّ لْيَقُلْ:

"Når en af jer har til hensigt at foretage sig en sag, skal han bede to rakʿah, som ikke er obligatoriske, og derefter sige:

اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْتَخِيرُكَ بِعِلْمِكَ، وَأَسْتَقْدِرُكَ بِقُدْرَتِكَ، وَأَسْأَلُكَ مِنْ فَضْلِكَ العَظِيمِ؛ فَإِنَّكَ تَقْدِرُ وَلَا أَقْدِرُ، وَتَعْلَمُ وَلَا أَعْلَمُ، وَأَنْتَ عَلَّامُ الغُيُوبِ، اللَّهُمَّ إِنْ كُنْتَ تَعْلَمُ أَنَّ هَذَا الأمْرَ - وَيُسَمِّي حَاجَتَهُ - خَيْرٌ لِي فِي دِينِي وَمَعَاشِي وَعَاقِبَةِ أَمْرِي – أَوْ قَالَ: عَاجِلِهِ وَآجِلِهِ - فَاقْدُرْهُ لِي وَيَسِّرْهُ لِي ثمَّ بَارِكْ لِي فِيهِ، وَإِنْ كُنْتَ تَعْلَمُ أَنَّ هَذَا الْأَمْرَ شَرٌّ لِي فِي دِينِي وَمَعَاشِي وَعَاقِبَةِ أَمْرِي – أَوْ قَالَ: عَاجِلِهِ وَآجِلِهِ – فَاصْرِفْهُ عَنِّي وَاصْرِفْنِي عَنْهُ وَاقْدُرْ لِيَ الْخَيْرَ حَيْثُ كَانَ، ثُمَّ أَرْضِنِي بِهِ».

”O Allāh! Jeg søger Dit valg gennem Din viden, og jeg beder Dig om evnen gennem Din magt, og jeg beder Dig om Din vældige gunst. For Du har magten, mens jeg ingen magt har, og Du ved, mens jeg ikke ved, og Du er Den, der har fuld viden om det skjulte. O Allāh! Hvis Du ved, at dette anliggende – [og han nævner sit anliggende] – er godt for mig i min religion, mit levebrød og udfaldet af mine anliggender – eller han sagde: både på kort og lang sigt – så forudbestem det for mig, gør det let for mig, og velsign mig derefter deri. Men hvis Du ved, at dette anliggende er dårligt for mig i min religion, mit levebrød og udfaldet af mine anliggender – eller han sagde: både på kort og lang sigt – så vend det bort fra mig, og vend mig bort fra det, og forudbestem det gode for mig, hvor det end måtte være, og gør mig derefter tilfreds med det.”⁹⁸

Og den, der søger Allāhs vejledning hos Skaberen, rådfører sig med de troende blandt skabningerne og handler med omtanke i sin sag, vil ikke fortryde. For Allāh – ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed og højt ophøjet er Han – siger:

﴿...وَشَاوِرۡهُمۡ فِي ٱلۡأَمۡرِۖ فَإِذَا عَزَمۡتَ فَتَوَكَّلۡ عَلَى ٱللَّهِ...﴾.

"...Og rådfør dig med dem i sagen. Når du så har besluttet dig, så sæt din lid til Allāh..."⁹⁹.

27. Adhkār (ihukommelser af Allāh) om morgenen og aftenen

"Al lovprisning tilkommer Allāh alene, og velsignelser og fred være over ham, efter hvem der ikke er nogen profet."¹⁰⁰

Jeg søger tilflugt hos Allāh fra satan den udstødte.

﴿ٱللَّهُ لَآ إِلَٰهَ إِلَّا هُوَ ٱلۡحَيُّ ٱلۡقَيُّومُۚ لَا تَأۡخُذُهُۥ سِنَةٞ وَلَا نَوۡمٞۚ لَّهُۥ مَا فِي ٱلسَّمَٰوَٰتِ وَمَا فِي ٱلۡأَرۡضِۗ مَن ذَا ٱلَّذِي يَشۡفَعُ عِندَهُۥٓ إِلَّا بِإِذۡنِهِۦۚ يَعۡلَمُ مَا بَيۡنَ أَيۡدِيهِمۡ وَمَا خَلۡفَهُمۡۖ وَلَا يُحِيطُونَ بِشَيۡءٖ مِّنۡ عِلۡمِهِۦٓ إِلَّا بِمَا شَآءَۚ وَسِعَ كُرۡسِيُّهُ ٱلسَّمَٰوَٰتِ وَٱلۡأَرۡضَۖ وَلَا يَـُٔودُهُۥ حِفۡظُهُمَاۚ وَهُوَ ٱلۡعَلِيُّ ٱلۡعَظِيمُ255﴾

"Allāh – der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Ham. Den Evigt Levende, Opretholderen. Hverken døsighed eller søvn overkommer Ham. Ham tilhører alt, hvad der er i himlene og alt, hvad der er på jorden. Hvem er den, der kan gå i forbøn hos Ham uden Hans tilladelse? Han ved, hvad der er foran dem, og hvad der er bag dem. Og de omfatter intet af Hans viden undtagen det, Han vil. Hans kursī (stol) omfatter himlene og jorden, og det tynger Ham ikke at bevare dem begge. Og Han er Den Højeste, Den Mægtigste."

[Sūrah al-Baqarah:2:255]¹⁰¹.

﴿قُلۡ هُوَ ٱللَّهُ أَحَدٌ1 ٱللَّهُ ٱلصَّمَدُ2 لَمۡ يَلِدۡ وَلَمۡ يُولَدۡ3 وَلَمۡ يَكُن لَّهُۥ كُفُوًا أَحَدُۢ4﴾

1. "Sig [O Muḥammad]: ”Han er Allāh, Én .

2. Allāh-uṣ-Ṣamad (Den fuldkomment uafhængige, som alle skabninger er afhængige af).

3. Han afføder ikke , og Han er ikke født.

4. Og der er ingen, der er Hans lige.”"

[Sūrah al-Ikhlāṣ:112:1-4]

﴿قُلۡ أَعُوذُ بِرَبِّ ٱلۡفَلَقِ1 مِن شَرِّ مَا خَلَقَ2 وَمِن شَرِّ غَاسِقٍ إِذَا وَقَبَ3 وَمِن شَرِّ ٱلنَّفَّٰثَٰتِ فِي ٱلۡعُقَدِ4 وَمِن شَرِّ حَاسِدٍ إِذَا حَسَدَ5﴾

1. "Sig [O Muḥammad]: ”Jeg søger tilflugt hos Herren over den kraftige lysbrydning.”

2. “Mod det onde , som Han har skabt [i al skabelse].”

3. Og mod det onde i nattemørket, når det spreder sig.

4. Og mod det onde fra dem, som puster på knuderne.

5. “Og mod det onde fra en misunder , når han misunder .”

[Sūrah al-Falaq:113:1-5]

﴿قُلۡ أَعُوذُ بِرَبِّ ٱلنَّاسِ1 مَلِكِ ٱلنَّاسِ2 إِلَٰهِ ٱلنَّاسِ3 مِن شَرِّ ٱلۡوَسۡوَاسِ ٱلۡخَنَّاسِ4 ٱلَّذِي يُوَسۡوِسُ فِي صُدُورِ ٱلنَّاسِ5 مِنَ ٱلۡجِنَّةِ وَٱلنَّاسِ6﴾

1. "Sig [O Muḥammad]: "Jeg søger tilflugt hos menneskenes Herre.'"

Menneskenes Hersker.

3. Menneskenes Ilāh (gud, der i sandhed er al tilbedelse værdig).

4. Mod det onde fra hviskeren, der trækker sig bort [når Allāhs navn nævnes].

5. Den, som hvisker [det onde] i menneskenes bryst.

6. Fra [de onde blandt] djinnerne og menneskene.”

[Sūrah an-Nās:114:1:6] (Gentages tre gange)¹⁰².

«أَصْبَحْنَا وَأَصْبَحَ المُلْكُ لِلَّهِ، وَالحَمْدُ لِلَّهِ، لَا إِلَهَ إلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ، لَهُ الْمُلْكُ وَلَهُ الحَمْدُ وَهُوَ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرٌ، رَبِّ أَسْأَلُكَ خَيْرَ مَا فِي هَذَا اليَوْمِ وَخَيرَ مَا بَعْدَهُ، وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ شَرِّ مَا فِي هَذَا اليَوْمِ وَشَرِّ مَا بَعْدَهُ، رَبِّ أَعُوذُ بِكَ مِنَ الكَسَلِ وَسُوءِ الكِبَرِ، رَبِّ أَعُوذُ بِكَ مِنْ عَذَابٍ فِي النَّارِ وَعَذَابٍ فِي القَبْرِ».

'Vi er nået til morgenen, og al suverænitet tilhører Allāh, og al lovprisning tilkommer Allāh. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene, uden partnere. Ham tilhører suveræniteten, og Ham tilhører al lovprisning, og Han har magt over alle ting. Min Herre! Jeg beder Dig om det gode, som denne dag rummer, og det gode, der følger efter den, og jeg søger tilflugt hos Dig mod det onde, som denne dag rummer, og det onde, der følger efter den. Min Herre! Jeg søger tilflugt hos Dig mod dovenskab og alderdommens onder. Min Herre! Jeg søger tilflugt hos Dig mod straf i ilden og straf i graven.'¹⁰³

Når det bliver aften, siger man:

«أَمْسَيْنَا وَأَمْسَى الْمُلْكُ لِلَّهِ، وَالحَمْدُ لِلَّهِ، لَا إِلَهَ إلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ، لَهُ الْمُلْكُ وَلَهُ الحَمْدُ وَهُوَ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرٌ، رَبِّ أَسْأَلُكَ خَيْرَ مَا فِي هَذِهِ اللَّيْلَةِ، وَخَيْرَ مَا بَعْدَهَا، وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ شَرِّ مَا فِي هَذِهِ اللَّيْلَةِ، وَشَرِّ مَا بَعْدَهَا، رَبِّ أَعُوذُ بِكَ مِنَ الكَسَلِ وَسُوءِ الكِبَرِ، رَبِّ أَعُوذُ بِكَ مِنْ عَذَابٍ فِي النَّارِ وَعَذَابٍ فِي القَبْرِ».

'Vi er nået til aftenen, og al suverænitet tilhører Allāh, og al lovprisning tilkommer Allāh. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene, uden partnere. Ham tilhører suveræniteten, og Ham tilhører al lovprisning, og Han har magt over alle ting. Min Herre! Jeg beder Dig om det gode, som denne nat rummer, og det gode, der følger efter den, og jeg søger tilflugt hos Dig mod det onde, som denne nat rummer, og det onde, der følger efter den. Min Herre! Jeg søger tilflugt hos Dig mod dovenskab og alderdommens onder. Min Herre! Jeg søger tilflugt hos Dig mod straf i ilden og straf i graven.'¹⁰⁴

«اللَّهُمَّ بِكَ أَصْبَحْنَا، وَبِكَ أَمْسَيْنَا، وَبِكَ نَحْيَا، وَبِكَ نَمُوتُ وَإِلَيْكَ النُّشُورُ».

'O Allāh! Ved Dig er vi nået til morgenen, ved Dig er vi nået til aftenen, ved Dig lever vi, ved Dig dør vi, og til Dig er opstandelsen.'¹⁰⁵

Når det bliver aften, siger man:

«اللَّهُمَّ بِكَ أَمْسَيْنَا، وَبِكَ أَصْبَحْنَا، وَبِكَ نَحْيَا، وَبِكَ نَمُوتُ، وَإِلَيْكَ الْمَصِيرُ».

'O Allāh! Ved Dig er vi nået til aftenen, ved Dig er vi nået til morgenen, ved Dig lever vi, ved Dig dør vi, og til Dig er den endelige tilbagevenden.'¹⁰⁶

«اللَّهُمَّ أَنْتَ رَبِّي لَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ، خَلَقْتَنِي وَأَنَا عَبْدُكَ، وَأَنَا عَلَى عَهْدِكَ وَوَعْدِكَ مَا اسْتَطَعْتُ، أَعُوذُ بِكَ مِنْ شَرِّ مَا صَنَعْتُ، أَبُوءُ لَكَ بِنِعْمَتِكَ عَلَيَّ، وَأَبُوءُ بِذَنْبِي فَاغْفِرْ لِي فَإِنَّهُ لَا يَغْفِرُ الذُّنُوبَ إِلَّا أَنْتَ».

'O Allāh! Du er min Herre. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig. Du har skabt mig, og jeg er Din tjener. Jeg holder fast ved Din pagt og Dit løfte efter bedste evne. Jeg søger tilflugt hos Dig mod det onde, jeg har gjort. Jeg erkender¹⁰⁷ Din gunst mod mig, og jeg erkender min synd. Så tilgiv mig, for ingen tilgiver synder undtagen Dig.'¹⁰⁸

«اللَّهُمَّ إِنِّي أَصْبَحْتُ أُشْهِدُكَ، وَأُشْهِدُ حَمَلَةَ عَرْشِكَ، وَمَلَائِكَتِكَ، وَجَمِيعَ خَلْقِكَ، أَنَّكَ أَنْتَ اللَّهُ لَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ وَحْدَكَ لَا شَرِيكَ لَكَ، وَأَنَّ مُحَمَّدًا عَبْدُكَ وَرَسُولُكَ»

'O Allāh! Jeg er nået til denne morgen og tager Dig, bærerne af Din trone, Dine engle og hele Din skabelse til vidne om, at Du er Allāh. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig alene, uden partnere, og at Muḥammad er Din tjener og Dit Sendebud.'

Gentages fire gange¹⁰⁹.

Når det bliver aften, siger man:

«اللَّهُمَّ إِنِّي أَمْسَيْتُ أُشْهِدُكَ، وَأُشْهِدُ حَمَلَةَ عَرْشِكَ، وَمَلَائِكَتِكَ، وَجَمِيعَ خَلْقِكَ، أَنَّكَ أَنْتَ اللَّهُ لَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ وَحْدَكَ لَا شَرِيكَ لَكَ، وَأَنَّ مُحَمَّدًا عَبْدُكَ وَرَسُولُكَ»

'O Allāh! Jeg er nået til denne aften og tager Dig, bærerne af Din trone, Dine engle og hele Din skabelse til vidne om, at Du er Allāh. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig alene, uden partnere, og at Muḥammad er Din tjener og Dit Sendebud.'

Gentages fire gange¹¹⁰.

«اللَّهُمَّ مَا أَصْبَحَ بِي مِنْ نِعْمَةٍ أَوْ بِأَحَدٍ مِنْ خَلْقِكَ فَمِنْكَ وَحْدَكَ لَا شَرِيكَ لَكَ، فَلَكَ الحَمْدُ وَلَكَ الشُّكْرُ».

'O Allāh! Hvilken som helst niʿmah (velgerning), jeg eller nogen af Dine skabninger er nået til denne morgen med, er fra Dig alene, uden partnere. Dig tilkommer al lovprisning, og Dig tilkommer al tak.'¹¹¹

Når det bliver aften, siger man:

«اللَّهُمَّ مَا أَمْسَى بِي مِنْ نِعْمَةٍ أَوْ بِأَحَدٍ مِنْ خَلْقِكَ فَمِنْكَ وَحْدَكَ لَا شَرِيكَ لَكَ، فَلَكَ الحَمْدُ وَلَكَ الشُّكْرُ».

'O Allāh! Hvilken som helst niʿmah (velgerning), jeg eller nogen af Dine skabninger er nået til denne aften med, er fra Dig alene, uden partnere. Dig tilkommer al lovprisning, og Dig tilkommer al tak.'¹¹²

«اللَّهُمَّ عَافِنِي فِي بَدَنِي، اللَّهُمَّ عَافِنِي فِي سَمْعِي، اللَّهُمَّ عَافِنِي فِي بَصَرِي، لَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ، اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ مِنَ الكُفْرِ، وَالفَقْرِ، وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ عَذَابِ القَبْرِ، لَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ»

'O Allāh! Skænk mig velbefindende i mit legeme. O Allāh! Skænk mig velbefindende i min hørelse. O Allāh! Skænk mig velbefindende i mit syn. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig. O Allāh! Jeg søger tilflugt hos Dig mod kufr (fornægtelse) og fattigdom, og jeg søger tilflugt hos Dig mod gravens straf. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig.'

Gentages tre gange¹¹³.

«حَسْبِيَ اللَّهُ لَا إِلَهَ إِلَّا هُوَ عَلَيهِ تَوَكَّلتُ وَهُوَ رَبُّ العَرْشِ العَظِيمِ»

'Allāh er mig tilstrækkelig. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Ham. Til Ham sætter jeg min lid, og Han er Herre over den mægtige trone.'

Gentage syv gange¹¹⁴.

«اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ العَفْوَ وَالعَافِيَةَ فِي الدُّنْيَا وَالآخِرَةِ، اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ العَفْوَ وَالعَافِيَةَ: فِي دِينِي وَدُنْيَايَ وَأَهْلِي، وَمَالِي، اللَّهُمَّ اسْتُرْ عَوْرَاتِي، وَآمِنْ رَوْعَاتِي، اللَّهُمَّ احْفَظْنِي مِنْ بَينِ يَدَيَّ، وَمِنْ خَلْفِي، وَعَنْ يَمِينِي، وَعَنْ شِمَالِي، وَمِنْ فَوْقِي، وَأَعُوذُ بِعَظَمَتِكَ أَنْ أُغْتَالَ مِنْ تَحْتِي».

'O Allāh! Jeg beder Dig om al-ʿafw (tilgivelse) og al-ʿāfiyah (velbefindende) i denne verden og i det Hinsidige. O Allāh! Jeg beder Dig om al-ʿafw (tilgivelse) og al-ʿāfiyah (velbefindende) i min religion, mit verdslige liv, min familie og min ejendom. O Allāh! Skjul mine mangler og skænk mig tryghed mod det, jeg frygter. O Allāh! Beskyt mig forfra, bagfra, fra min højre side, fra min venstre side og ovenfra, og jeg søger tilflugt hos Dig ved Din storhed mod at blive ramt uventet nedefra.'¹¹⁵

«اللَّهُمَّ عَالِمَ الغَيْبِ وَالشَّهَادَةِ فَاطِرَ السَّمَوَاتِ وَالأَرْضِ، رَبَّ كُلِّ شَيْءٍ وَمَلِيكَهُ، أَشْهَدُ أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ، أَعُوذُ بِكَ مِنْ شَرِّ نَفْسِي، وَمِنْ شَرِّ الشَّيْطانِ وَشَرَكِهِ، وَأَنْ أَقْتَرِفَ عَلَى نَفْسِي سُوءًا، أَوْ أَجُرَّهُ إِلَى مُسْلِمٍ».

"O Allāh! Kenderen af det usete og det åbenbare, himlenes og jordens Skaber, Herre over alting og dets Ejer. Jeg bevidner, at der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig. Jeg søger tilflugt hos Dig fra det onde i mig selv, fra shayṭāns (satan) ondskab og hans fælder, og fra at begå noget ondt mod mig selv eller at påføre en muslim det."¹¹⁶

«بِسْمِ اللَّهِ الَّذِي لَا يَضُرُّ مَعَ اسْمِهِ شَيْءٌ فِي الأَرْضِ وَلَا فِي السَّمَاءِ وَهُوَ السَّمِيعُ العَلِيمُ»

"I Allāhs navn, med hvis navn intet kan skade, hverken på jorden eller i himlen. Og Han er Den Althørende, Den Alvidende."

Gentages tre gange¹¹⁷.

«رَضِيتُ بِاللَّهِ رَبًَّا، وَبِالإِسْلَامِ دِينًا، وَبِمُحَمَّدٍ ﷺ نَبِيًّا»

"Jeg er tilfreds med Allāh som Herre, med Islām som religion og med Muḥammad – må Allāhs fred og velsignelser være over ham – som profet."

Gentages tre gange¹¹⁸.

«يَا حَيُّ يَا قَيُّومُ بِرَحْمَتِكَ أَسْتَغيثُ أَصْلِحْ لِي شَأْنِيَ كُلَّهُ وَلَا تَكِلْنِي إِلَى نَفْسِي طَرْفَةَ عَيْنٍ».

"O Evigtlevende! O Opretholder! Ved Din barmhjertighed søger jeg hjælp. Bring hele min situation i orden, og overlad mig ikke til mig selv så meget som et øjeblik."¹¹⁹

«أَصْبَحْنَا وَأَصْبَحَ المُلْكُ لِلَّهِ رَبِّ العَالَمِينَ، اللَّهُـمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ خَيْرَ هَذَا اليَوْمِ: فَتْحَهُ، وَنَصْرَهُ، وَنورَهُ، وَبَرَكَتَهُ، وَهُدَاهُ، وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ شَرِّ مَا فِيهِ وَشَرِّ مَا بَعْدَهُ».

"Vi er nået til morgenen, og al suverænitet tilhører Allāh, alverdens Herre. O Allāh! Jeg beder Dig om det gode ved denne dag: dens åbning, dens sejr, dens lys, dens velsignelse og dens retledning. Og jeg søger tilflugt hos Dig fra det onde i den og det onde efter den."¹²⁰

Når det bliver aften, siger man:

«أَمْسَيْنَا وَأَمْسَى المُلْكُ لِلَّهِ رَبِّ العَالَمِينَ، اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ خَيْرَ هَذِهِ اللَّيْلَةِ: فَتْحَهَا، وَنَصْرَهَا، وَنُورَهَا، وَبَرَكَتَهَا، وَهُدَاهَا، وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ شَرِّ مَا فِيهَا، وَشَرِّ مَا بَعْدَهَا».

"Vi er nået til aftenen, og al suverænitet tilhører Allāh, alverdens Herre. O Allāh! Jeg beder Dig om det gode ved denne nat: dens åbning, dens sejr, dens lys, dens velsignelse og dens retledning. Og jeg søger tilflugt hos Dig fra det onde i den og det onde efter den."¹²¹.

«أَصْبَحْنا عَلَى فِطْرَةِ الإِسْلَامِ، وَعَلَى كَلِمَةِ الإِخْلاَصِ، وَعَلَى دِينِ نَبِيِّنَا مُحَمَّدٍ ﷺ، وَعَلَى مِلَّةِ أَبِينَا إِبْرَاهِيمَ، حَنِيفًا مُسْلِمًا وَمَا كَانَ مِنَ المُشرِكِينَ».

"Vi er nået til morgenen på islāms fiṭrah (rene natur), på oprigtighedens ord, på vores Profet Muḥammads – må Allāhs fred og velsignelser være over ham – religion og på vores fader Ibrāhīms religion, som ḥanīf (oprigtigt hengiven til Allāh), muslim (en, der har underkastet sig Allāh), og han var ikke en af afgudsdyrkerne."¹²²

Når det bliver aften, siger man:

«أَمْسَيْنَا عَلَى فِطْرَةِ الإِسْلَامِ، وَعَلَى كَلِمَةِ الإِخْلاَصِ، وَعَلَى دِينِ نَبِيِّنَا مُحَمَّدٍ ﷺ، وَعَلَى مِلَّةِ أَبِينَا إِبْرَاهِيمَ، حَنِيفًا مُسْلِمًا وَمَا كَانَ مِنَ المُشرِكِينَ».

"Vi er nået til aftenen på islāms fiṭrah (rene natur), på oprigtighedens ord, på vores profet Muḥammads – må Allāhs fred og velsignelser være over ham – religion og på vores fader Ibrāhīms religion, som ḥanīf (oprigtigt hengiven til Allāh), muslim (en, der har underkastet sig Allāh), og han var ikke en af afgudsdyrkerne."¹²³

«سُبْحَانَ اللَّهِ وَبِحَمْدِهِ»

"Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, og Ham tilkommer al lovprisning."

Gentages 100 gange¹²⁴.

«لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ، لَهُ الْمُلْكُ وَلَهُ الحَمْدُ، وَهُوَ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرٌ»

Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene, uden partnere. Ham tilhører suveræniteten, og Ham tilhører al lovprisning. Og Han har magt over alle ting.

Gentages ti gange¹²⁵, eller én gang, hvis man føler dovenskab.¹²⁶

«لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ، وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ، لَهُ المُلْكُ وَلَهُ الحَمْدُ وَهُوَ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرٌ»

”Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Ham tilhører suveræniteten, og Ham tilkommer al lovprisning, og Han har magt over alle ting.”

Gentages hundrede gange om morgenen.¹²⁷

«سُبْحَانَ اللَّهِ وَبِحَمْدِهِ: عَدَدَ خَلْقِهِ، وَرِضَا نَفْسِهِ، وَزِنَةَ عَرْشِهِ، وَمِدَادَ كَلِمَاتِهِ»

"Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, og Ham tilkommer al lovprisning: svarende til antallet af Hans skabninger, Hans eget velbehag, vægten af Hans trone og blækket til Hans ord."

Gentages tre gange om morgenen¹²⁸..

«اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ عِلْمًا نَافِعًا، وَرِزْقًا طَيِّبًا، وَعَمَلًا مُتَقَبَّلًا»

"O Allāh! Jeg beder Dig om nyttig viden, en god forsyning og en accepteret gerning."

Når det bliver morgen¹²⁹.

«أَسْتَغْفِرُ اللَّهَ وَأَتُوبُ إِلَيْهِ»

"Jeg søger Allāhs tilgivelse, og jeg vender mig til Ham i anger."

Gentages hundrede gange om dagen¹³⁰.

«أَعُوذُ بِكَلِمَاتِ اللَّهِ التَّامَّاتِ مِنْ شَرِّ مَا خَلَقَ»

"Jeg søger tilflugt hos Allāhs fuldkomne ord mod det onde, som Han har skabt."

Gentages tre gange om aftenen¹³¹.

«اللَّهُمَّ صَلِّ وَسَلِّمْ عَلَى نَبَيِّنَا مُحَمَّدٍ»

"O Allāh! Send velsignelser og fred over vores Profet Muḥammad."

Gentages ti gange¹³².

28. Adhkār (bønner og påmindelser) ved sengetid

Man samler sine håndflader, puster derefter let i dem begge og reciterer derefter i dem begge

﴿قُلۡ هُوَ ٱللَّهُ أَحَدٌ1 ٱللَّهُ ٱلصَّمَدُ2 لَمۡ يَلِدۡ وَلَمۡ يُولَدۡ3 وَلَمۡ يَكُن لَّهُۥ كُفُوًا أَحَدُۢ4﴾

1. "Sig [O Muḥammad]: ”Han er Allāh, Én .

2. Allāh-uṣ-Ṣamad (Den fuldkomment uafhængige, som alle skabninger er afhængige af).

3. Han afføder ikke , og Han er ikke født.

4. Og der er ingen, der er Hans lige.”" [Sūrah al-Ikhlāṣ:112:1-4]

﴿قُلۡ أَعُوذُ بِرَبِّ ٱلۡفَلَقِ1 مِن شَرِّ مَا خَلَقَ2 وَمِن شَرِّ غَاسِقٍ إِذَا وَقَبَ3 وَمِن شَرِّ ٱلنَّفَّٰثَٰتِ فِي ٱلۡعُقَدِ4 وَمِن شَرِّ حَاسِدٍ إِذَا حَسَدَ5﴾

1. "Sig [O Muḥammad]: ”Jeg søger tilflugt hos Herren over den kraftige lysbrydning.

2. Mod det onde , som Han har skabt [i al skabelse].

3. Og mod det onde i nattemørket, når det spreder sig.

4. Og mod det onde fra dem, som puster på knuderne.

5. Og mod det onde fra en misunder, når han misunder.”"

[Sūrah al-Falaq:113:1-5]

﴿قُلۡ أَعُوذُ بِرَبِّ ٱلنَّاسِ1 مَلِكِ ٱلنَّاسِ2 إِلَٰهِ ٱلنَّاسِ3 مِن شَرِّ ٱلۡوَسۡوَاسِ ٱلۡخَنَّاسِ4 ٱلَّذِي يُوَسۡوِسُ فِي صُدُورِ ٱلنَّاسِ5 مِنَ ٱلۡجِنَّةِ وَٱلنَّاسِ6﴾

1. "Sig [O Muḥammad]: "Jeg søger tilflugt hos menneskenes Herre.

2. Menneskenes Hersker.

3. Menneskenes Ilāh (gud, der i sandhed er al tilbedelse værdig).

4. Mod det onde fra hviskeren, der trækker sig bort [når Allāhs navn nævnes].

5. Den, som hvisker [det onde] i menneskenes bryst.

6. Fra [de onde blandt] djinnerne og menneskene.”"

[Sūrah an-Nās:114:1:6]

"Derefter stryger man med dem over så meget af kroppen, som man kan. Man begynder med hovedet, ansigtet og forsiden af kroppen. (Dette gør man tre gange.)"¹³³

﴿ٱللَّهُ لَآ إِلَٰهَ إِلَّا هُوَ ٱلۡحَيُّ ٱلۡقَيُّومُۚ لَا تَأۡخُذُهُۥ سِنَةٞ وَلَا نَوۡمٞۚ لَّهُۥ مَا فِي ٱلسَّمَٰوَٰتِ وَمَا فِي ٱلۡأَرۡضِۗ مَن ذَا ٱلَّذِي يَشۡفَعُ عِندَهُۥٓ إِلَّا بِإِذۡنِهِۦۚ يَعۡلَمُ مَا بَيۡنَ أَيۡدِيهِمۡ وَمَا خَلۡفَهُمۡۖ وَلَا يُحِيطُونَ بِشَيۡءٖ مِّنۡ عِلۡمِهِۦٓ إِلَّا بِمَا شَآءَۚ وَسِعَ كُرۡسِيُّهُ ٱلسَّمَٰوَٰتِ وَٱلۡأَرۡضَۖ وَلَا يَـُٔودُهُۥ حِفۡظُهُمَاۚ وَهُوَ ٱلۡعَلِيُّ ٱلۡعَظِيمُ255﴾

"Allāh – der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Ham. Den Evigt Levende, Opretholderen. Hverken døsighed eller søvn overkommer Ham. Ham tilhører alt, hvad der er i himlene og alt, hvad der er på jorden. Hvem er den, der kan gå i forbøn hos Ham uden Hans tilladelse? Han ved, hvad der er foran dem, og hvad der er bag dem. Og de omfatter intet af Hans viden undtagen det, Han vil. Hans kursī (stol) omfatter himlene og jorden, og det tynger Ham ikke at bevare dem begge. Og Han er Den Højeste, Den Mægtige."

[Sūrah al-Baqarah:2:255]¹³⁴.

﴿ءَامَنَ ٱلرَّسُولُ بِمَآ أُنزِلَ إِلَيۡهِ مِن رَّبِّهِۦ وَٱلۡمُؤۡمِنُونَۚ كُلٌّ ءَامَنَ بِٱللَّهِ وَمَلَٰٓئِكَتِهِۦ وَكُتُبِهِۦ وَرُسُلِهِۦ لَا نُفَرِّقُ بَيۡنَ أَحَدٖ مِّن رُّسُلِهِۦۚ وَقَالُواْ سَمِعۡنَا وَأَطَعۡنَاۖ غُفۡرَانَكَ رَبَّنَا وَإِلَيۡكَ ٱلۡمَصِيرُ285 لَا يُكَلِّفُ ٱللَّهُ نَفۡسًا إِلَّا وُسۡعَهَاۚ لَهَا مَا كَسَبَتۡ وَعَلَيۡهَا مَا ٱكۡتَسَبَتۡۗ رَبَّنَا لَا تُؤَاخِذۡنَآ إِن نَّسِينَآ أَوۡ أَخۡطَأۡنَاۚ رَبَّنَا وَلَا تَحۡمِلۡ عَلَيۡنَآ إِصۡرٗا كَمَا حَمَلۡتَهُۥ عَلَى ٱلَّذِينَ مِن قَبۡلِنَاۚ رَبَّنَا وَلَا تُحَمِّلۡنَا مَا لَا طَاقَةَ لَنَا بِهِۦۖ وَٱعۡفُ عَنَّا وَٱغۡفِرۡ لَنَا وَٱرۡحَمۡنَآۚ أَنتَ مَوۡلَىٰنَا فَٱنصُرۡنَا عَلَى ٱلۡقَوۡمِ ٱلۡكَٰفِرِينَ286﴾

285. "Sendebuddet tror på det, der er blevet åbenbaret for ham fra hans Herre og [ligeledes] de troende. Hver og én tror på Allāh, Hans engle, Hans bøger og Hans sendebud. [De siger]: ”Vi gør ingen forskel mellem nogen af Hans sendebud”. Og de siger: ”Vi hører, og vi adlyder. Vor Herre, [vi beder om] Din tilgivelse! Og til Dig er tilbagevendelsen.”"

286. Allāh pålægger ingen person mere end det, det har evne til at bære. Den får, hvad den har fortjent, og over den hviler, hvad den har pådraget sig. [De siger:] ”Vor Herre, hold os ikke ansvarlige, hvis vi glemmer eller fejler. Vor Herre, og læg ikke en byrde på os, som Du lagde på dem før os. Og Vor Herre, pålæg os ikke det, vi ikke har styrke til at bære. Bær over med os, tilgiv os, og vis os barmhjertighed. Du er vores Beskytter – så hjælp os mod det folk, der fornægter.”

[Sūrah al-Baqarah:2:285-286]¹³⁵.

«بِاسْمِكَ رَبِّي وَضَعْتُ جَنْبِي، وَبِكَ أَرْفَعُهُ، فَإِنْ أَمْسَكْتَ نَفْسِي فَارْحَمْهَا، وَإِنْ أَرْسَلْتَهَا فَاحْفَظْهَا، بِمَا تَحْفَظُ بِهِ عِبَادَكَ الصَّالِحِينَ».

"I Dit navn¹³⁶, min Herre, lægger jeg min side ned, og ved Dig løfter jeg den. Hvis Du tilbageholder min sjæl, så forbarm Dig over den, og hvis Du sender den tilbage, så beskyt den med det, hvormed Du beskytter Dine retskafne tjenere."¹³⁷

«اللَّهُمَّ إِنَّكَ خَلَقْتَ نَفْسِي وَأَنْتَ تَوَفَّاهَا، لَكَ مَمَاتُهَا وَمَحْياهَا، إِنْ أَحْيَيْتَهَا فَاحْفَظْهَا، وَإِنْ أَمَتَّهَا فَاغْفِرْ لَهَا، اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ العَافِيَةَ».

"O Allāh! Du har skabt min sjæl, og Du tager dens liv. Dig tilhører dens død og dens liv. Hvis Du lader den leve, så beskyt den, og hvis Du lader den dø, så tilgiv den. O Allāh! Jeg beder Dig om al-ʿāfiyah (velvære)."¹³⁸

«اللَّهُمَّ قِنِي عَذَابَكَ يَوْمَ تَبْعَثُ عِبَادَكَ».

"O Allāh! Beskyt mig mod Din straf¹³⁹ den dag, Du oprejser Dine tjenere)¹⁴⁰."

«بِاسْمِكَ اللَّهُمَّ أَمُوتُ وَأَحْيَا».

”I Dit navn, O Allāh, dør og lever jeg.”¹⁴¹.

«سُبْحَانَ اللَّهِ

"Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh.

(ثَلاثًا وَثَلاثِينَ)،

(Gentages treogtredive gange).

وَالحَمْدُ لِلَّهِ

Og al lovprisning tilkommer Allāh

(ثَلاثًا وَثَلاثِينَ)،

(Gentages treogtredive gange).

وَاللَّهُ أَكْبَرُ

Og "Allāh er Den Største"

(أَرْبَعًا وَثَلاثِينَ)».

(Gentages fireogtredive gange.)"¹⁴².

«اللَّهُمَّ رَبَّ السَّمَوَاتِ السَّبْعِ وَرَبَّ الأَرْضِ، وَرَبَّ العَرْشِ العَظِيمِ، رَبَّنَا وَرَبَّ كُلِّ شَيْءٍ، فَالِقَ الحَبِّ وَالنَّوَى، وَمُنْزِلَ التَّوْرَاةِ وَالإِنْجِيلِ، وَالفُرْقَانِ، أَعُوذُ بِكَ مِنْ شَرِّ كُلِّ شَيْءٍ أَنْتَ آخِذٌ بِنَاصِيَتِهِ، اللَّهُمَّ أَنْتَ الأَوَّلُ فَلَيْسَ قَبْلَكَ شَيْءٌ، وَأَنْتَ الآخِرُ فَلَيسَ بَعْدَكَ شَيْءٌ، وَأَنْتَ الظَّاهِرُ فَلَيْسَ فَوْقَكَ شَيْءٌ، وَأَنْتَ البَاطِنُ فَلَيْسَ دُونَكَ شَيْءٌ، اقْضِ عَنَّا الدَّيْنَ وَأَغْنِنَا مِنَ الفَقْرِ».

"O Allāh! Herre over de syv himle og Herre over jorden, Herre over den mægtige Trone, vor Herre og Herre over alting, Du, som kløver kornet og dadelkernen, og som åbenbarer Toraen, Evangeliet og al-Furqān. Jeg søger tilflugt hos Dig mod det onde i alting, hvis pandelok Du holder. O Allāh! Du er Den Første, så der er intet før Dig, og Du er Den Sidste, så der er intet efter Dig, og Du er Den Åbenbare, så der er intet over Dig, og Du er Den Skjulte, så der er intet under Dig. Fjern gældsbyrden fra os, og berig os, så vi ikke lider fattigdom."¹⁴³

«الحَمْدُ لِلَّهِ الَّذِي أَطْعَمَنَا وَسَقَانَا، وَكَفَانَا، وَآوَانَا، فَكَمْ مِمَّنْ لَا كَافِيَ لَهُ وَلَا مُؤْوِيَ».

"Al lovprisning tilkommer Allāh, som gav os mad og drikke, var os tilstrækkelig og gav os husly. For hvor mange er der ikke, som hverken har nogen, der er dem tilstrækkelig, eller giver dem husly."¹⁴⁴

«اللَّهُمَّ عَالِمَ الغَيْبِ وَالشَّهَادَةِ فَاطِرَ السَّمَوَاتِ وَالأَرْضِ، رَبَّ كُلِّ شَيْءٍ وَمَلِيكَهُ، أَشْهَدُ أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ، أَعُوذُ بِكَ مِنْ شَرِّ نَفْسِي، وَمِنْ شَرِّ الشَّيْطانِ وَشِرْكِهِ، وَأَنْ أَقْتَرِفَ عَلَى نَفْسِي سُوءًا، أَوْ أَجُرَّهُ إِلَى مُسْلِمٍ».

"O Allāh! Kenderen af det skjulte og det åbenbare, himlenes og jordens Skaber, Herre over alting og dets Ejer. Jeg bevidner, at der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig. Jeg søger tilflugt hos Dig fra det onde i mig selv, fra shayṭāns (satans) ondskab og hans shirk (afgudsdyrkelse), og fra at begå noget ondt mod mig selv eller at påføre en muslim det."¹⁴⁵

«يَقْرَأُ ﴿الــم﴾ تَنْزِيلَ السَّجْدَةِ، وَتَبَارَكَ الَّذي بِيَدِهِ المُلْكُ».

Man reciterer: "Alif-Lām-Mīm. Åbenbaringen .." (Sūrah as-Sajdah), og: "Ærefuld er Den, i Hvis hånd herredømmet er.. (Sūrah al-Mulk)."¹⁴⁶

«اللَّهُمَّ أَسْلَمْتُ نَفْسِي إِلَيْكَ، وَفَوَّضْتُ أَمْرِي إِلَيْكَ، وَوَجَّهْتُ وَجْهِي إِلَيْكَ، وَأَلْجَأْتُ ظَهْرِي إِلَيْكَ، رَغْبَةً وَرَهْبَةً إِلَيْكَ، لَا مَلْجَأَ وَلَا مَنْجَا مِنْكَ إِلَّا إِلَيْكَ، آمَنْتُ بِكِتَابِكَ الَّذِي أَنْزَلْتَ، وَبِنَبِيِّكَ الَّذِي أَرْسَلْتَ».

"O Allāh!¹⁴⁷ Jeg har overgivet mig til Dig, overladt min sag til Dig, vendt mit ansigt mod Dig og lagt min ryg i Din varetægt, i håb om Dig og i frygt for Dig. Der er ingen tilflugt og ingen redning fra Dig undtagen hos Dig. Jeg tror på Din Skrift, som Du har åbenbaret, og på Din Profet, som Du har sendt."¹⁴⁸

29. Duʿāʾ (påkaldelse), når man vender sig om natten

«لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ الوَاحِدُ القَهّارُ، رَبُّ السَّمَوَاتِ وَالأَرْضِ وَمَا بَيْنَهُمَا العَزيزُ الغَفَّارُ».

"Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, Den Ene, Den Altbesejrende, Herre over himlene og jorden og alt, hvad der er imellem dem, Den Almægtige, Den Altforgivende."¹⁴⁹

30. Duʿāʾ (påkaldelse) ved forskrækkelse under søvn og for den, der er prøvet med ensomhedsfølelse.

«أَعُوذُ بِكَلِمَاتِ اللَّهِ التَّامَّاتِ مِنْ غَضَبِهِ وَعِقَابِهِ، وَشَرِّ عِبَادِهِ، وَمِنْ هَمَزَاتِ الشَّياطِينِ وَأَنْ يَحْضُرُونِ».

”Jeg søger tilflugt hos Allāhs fuldkomne ord mod Hans vrede og straf, og mod det onde hos Hans tjenere, og mod satanernes tilskyndelser, og mod at de kommer mig nær."¹⁵⁰.

31. Hvad man skal gøre, når man ser en ubehagelig drøm

"(Man puster let mod sin venstre side) (tre gange)."¹⁵¹

"(Man søger tilflugt hos Allāh fra shayṭān og fra det onde i det, man har set) (tre gange)."¹⁵²

"(Man fortæller den ikke til nogen)."¹⁵³

"(Man vender sig om på den modsatte side af den, man lå på)."¹⁵⁴

"(Man står op og beder ṣalāh (bøn), hvis man ønsker det)."¹⁵⁵

32. Duʿāʾ (påkaldelse) ved Qunūt i Witr-bønnen

«اللَّهُمَّ اهْدِنِي فِيمَنْ هَدَيْتَ، وَعَافِنِي فِيمَنْ عَافَيْتَ، وَتَوَلَّنِي فِيمَنْ تَوَلَّيْتَ، وَبَارِكْ لِي فِيمَا أَعْطَيْتَ، وَقِنِي شَرَّ مَا قَضَيْتَ؛ فَإِنَّكَ تَقْضِي وَلَا يُقْضَى عَلَيْكَ، إِنَّهُ لَا يَذِلُّ مَنْ وَالَيْتَ، [وَلاَ يَعِزُّ مَنْ عَادَيْتَ]، تَبارَكْتَ رَبَّنا وَتَعَالَيْتَ».

"O Allāh, retled mig blandt dem, Du har retledt, skænk mig velbefindende blandt dem, Du har skænket velbefindende, tag mig under Din varetægt blandt dem, Du har taget under Din varetægt, velsign for mig det, Du har givet, og beskyt mig mod det onde i det, Du har bestemt. For sandelig, Du bestemmer, og der bestemmes ikke over Dig. Sandelig, den, Du har taget under Din varetægt, bliver ikke ydmyget, [og den, Du har gjort til Din fjende, bliver ikke ophøjet]. Ærefuld er Du, vor Herre, og ophøjet er Du."¹⁵⁶

«اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِرِضَاكَ مِنْ سَخَطِكَ، وَبِمُعَافَاتِكَ مِنْ عُقُوبَتِكَ، وَأَعُوذُ بِكَ مِنْكَ، لَا أُحْصِي ثَنَاءً عَلَيْكَ، أَنْتَ كَمَا أَثْنَيْتَ عَلَى نَفْسِكَ».

"O Allāh, jeg søger tilflugt i Dit velbehag fra Din vrede, i Din tilgivelse fra Din straf, og jeg søger tilflugt hos Dig fra Dig. Jeg kan ikke opregne Din lovprisning; Du er, som Du har lovprist Dig Selv."¹⁵⁷

«اللَّهُمَّ إِيَّاكَ نعْبُدُ، وَلَكَ نُصَلِّي وَنَسْجُدُ، وَإِلَيْكَ نَسْعَى وَنَحْفِدُ، نَرْجُو رَحْمَتَكَ، وَنَخْشَى عَذَابَكَ، إِنَّ عَذَابَكَ بِالكَافِرِينَ مُلْحِقٌ، اللَّهُمَّ إِنَّا نَسْتَعِينُكَ، وَنَسْتَغْفِرُكَ، وَنُثْنِي عَلَيْكَ الخَيْرَ، وَلَا نَكْفُرُكَ، وَنُؤْمِنُ بِكَ، وَنَخْضَعُ لَكَ، وَنَخْلَعُ مَنْ يَكْفرُكَ».

"O Allāh, Dig alene tilbeder vi, og til Dig beder vi og kaster os ned, og mod Dig stræber og iler vi. Vi håber på Din barmhjertighed, og vi frygter Din straf. Sandelig, Din straf vil ramme de vantro. O Allāh, vi søger hjælp hos Dig, vi beder Dig om tilgivelse, og vi lovpriser Dig med alt godt. Vi fornægter Dig ikke, vi tror på Dig, og vi underkaster os Dig ydmygt, og vi tager afstand fra dem, der fornægter Dig."¹⁵⁸

33. Dhikr (ihukommelse af Allāh) efter taslīm fra Witr-bønnen

«سُبْحَانَ المَلِكِ القُدُّوسِ»

"Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Herskeren, Den Fuldkomment Rene."

ثَلَاثَ مرَّاتٍ

Gentages tre gange

والثَّالِثَةُ يَجْهَرُ بها ويَمُدُّ بِهَا صَوتَهُ يَقُولُ:

"Den tredje gang fremsagde han den højt og forlængede sin stemme, idet han sagde:"

«رَبِّ المَلَائِكَةِ وَالرُّوحِ».

"Herre over englene og Ånden."¹⁵⁹

34. Duʿāʾ (bøn) ved bekymring og sorg.

«اللَّهُمَّ إِنِّي عَبْدُكَ، ابْنُ عَبْدِكَ، ابْنُ أَمَتِكَ، نَاصِيَتِي بِيَدِكَ، مَاضٍ فِيَّ حُكْمُكَ، عَدْلٌ فِيَّ قَضَاؤُكَ، أَسْأَلُكَ بِكُلِّ اسْمٍ هُوَ لَكَ، سَمَّيْتَ بِهِ نَفْسَكَ، أَوْ أَنْزَلْتَهُ فِي كِتَابِكَ، أَوْ عَلَّمْتَهُ أَحَدًا مِنْ خَلْقِكَ، أَوِ اسْتَأْثَرْتَ بِهِ فِي عِلْمِ الغَيْبِ عِنْدَكَ، أَنْ تَجْعَلَ القُرْآنَ رَبِيعَ قَلْبِي، وَنُورَ صَدْرِي، وَجَلَاءَ حُزْنِي، وَذَهَابَ هَمِّي».

"O Allāh, jeg er Din tjener, søn af Din tjener, søn af Din tjenerinde. Min pandelok [skæbne] er i Din hånd. Din dom over mig er gældende, og Din bestemmelse over mig er retfærdig. Jeg beder Dig ved ethvert navn, som tilhører Dig, som Du har navngivet Dig Selv med, eller åbenbaret i Din Skrift, eller lært til nogen af Dine skabninger, eller forbeholdt Dig i viden om det usete hos Dig, om at gøre Koranen til mit hjertes forår, mit brysts lys, det, der fjerner min bedrøvelse, og det, der fordriver min bekymring."¹⁶⁰

«اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ مِنَ الهَمِّ وَالحَزَنِ، وَالعَجْزِ وَالكَسَلِ، وَالبُخْلِ وَالجُبْنِ، وَضَلَعِ الدَّيْنِ وَغَلَبَةِ الرِّجَالِ».

"O Allāh, jeg søger tilflugt hos Dig fra bekymring og bedrøvelse, fra magtesløshed og dovenskab, fra nærighed og fejhed, og fra gældens byrde og fra at blive overmandet af mennesker."¹⁶¹

35. Duʿāʾ (påkaldelse) ved nød

«لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ العَظِيمُ الحَلِيمُ، لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ رَبُّ العَرْشِ العَظِيمِ، لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ رَبُّ السَّمَوَاتِ وَرَبُّ الأَرْضِ وَرَبُّ العَرْشِ الكَرِيمِ».

"Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, Den Mægtige, Den Overbærende. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, Herre over den mægtige trone. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, Herre over himlene, Herre over jorden og Herre over den ædle trone."¹⁶²

«اللَّهُمَّ رَحْمَتَكَ أَرْجُو، فَلَا تَكِلْنِي إِلَى نَفْسِي طَرْفَةَ عَيْنٍ، وَأَصْلِحْ لِي شَأْنِي كُلَّهُ، لَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ».

"O Allāh, Din barmhjertighed håber jeg på, så overlad mig ikke til mig selv så meget som et øjeblik, og bring hele mit forhold i orden. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig."¹⁶³

«لَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ سُبْحَانَكَ إِنِّي كُنْتُ مِنَ الظَّالِمِينَ».

"Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig. Allāh – ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Du. Jeg var sandelig blandt de uretfærdige."¹⁶⁴

«اللَّهُ اللَّهُ رَبِّي لَا أُشْرِكُ بِهِ شَيْئًا».

“Allāh, Allāh er min Herre. Jeg associerer ikke noget med Ham.”¹⁶⁵

36. Duʿāʾ (påkaldelse) ved mødet med en fjende og en magthaver.

«اللَّهُمَّ إِنَّا نَجْعَلُكَ فِي نُحُورِهِم، وَنَعُوذُ بِكَ مِنْ شُرُورِهِمْ».

"O Allāh, vi sætter Dig over for dem, og vi søger tilflugt hos Dig mod deres ondskab."¹⁶⁶

«اللَّهُمَّ أَنْتَ عَضُدِي، وَأَنْتَ نَصِيرِي، بِكَ أَحُولُ وَبِكَ أَصُولُ، وَبِكَ أُقاتِلُ».

"O Allāh, Du er min støtte, og Du er min hjælper. Ved Dig bevæger jeg mig, ved Dig stormer jeg frem, og ved Dig kæmper jeg."¹⁶⁷

«حَسْبُنا اللَّهُ وَنِعْمَ الوَكِيلُ».

”Allāh er tilstrækkelig for os, og hvilken fortræffelig Værge [Han er]!”¹⁶⁸.

37. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der frygter magthaverens uret.

«اللَّهُمَّ ربَّ السَّمَوَاتِ السَّبْعِ، وَرَبَّ العَرْشِ العَظِيمِ، كُنْ لِي جَارًا مِنْ فُلَانِ بْنِ فُلَانٍ، وَأَحْزَابِهِ مِنْ خَلَائِقِكَ، أَنْ يَفْرُطَ عَلَيَّ أَحَدٌ مِنْهُمْ أَوْ يَطْغَى، عَزَّ جَارُكَ، وَجَلَّ ثَنَاؤُكَ، وَلَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ».

"O Allāh, Herre over de syv himle og Herre over den mægtige trone. Vær en beskytter for mig mod den og den, søn af den og den, og hans tilhængere blandt Dine skabninger, så ingen af dem farer frem mod mig eller begår overgreb mod mig. Mægtig er Din beskyttelse, og ophøjet er Din lovprisning. Og der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig."¹⁶⁹

«اللَّهُ أَكْبَرُ، اللَّهُ أَعَزُّ مِنْ خَلْقِهِ جَمِيعًا، اللَّهُ أَعَزُّ مِمَّا أَخَافُ وَأَحْذَرُ، أَعُوذُ بِاللَّهِ الَّذِي لَا إِلَهَ إِلَّا هُوَ، المُمْسِكِ السَّمَوَاتِ السَّبْعِ أَنْ يَقَعْنَ عَلَى الأَرْضِ إِلَّا بِإِذْنِهِ، مِنْ شَرِّ عَبْدِكَ فُلَانٍ، وَجُنُودِهِ وَأَتْبَاعِهِ وَأَشْيَاعِهِ، مِنَ الجِنِّ وَالإِنْسِ، اللَّهُمَّ كُنْ لِي جَارًا مِنْ شَرِّهِمْ، جَلَّ ثَنَاؤُكَ وَعَزَّ جَارُكَ، وَتَبَارَكَ اسْمُكَ، وَلَا إِلَهَ غَيْرُكَ»

“Allāh er Den Største, Allāh er mægtigere end hele Sin skabelse, Allāh er mægtigere end det, jeg frygter og vogter mig for. Jeg søger tilflugt hos Allāh – som der ingen gud er [værdig til tilbedelse] undtagen Ham, Den, der holder de syv himle tilbage fra at falde ned på jorden, undtagen med Hans tilladelse – mod ondskaben fra Din tjener [navn], og hans tropper, hans følgere og hans støtter, blandt djinn og mennesker. O Allāh, vær min beskytter mod deres ondskab. Ophøjet er Din lovprisning, mægtig er Din beskyttelse, og velsignet er Dit navn, og der er ingen gud [værdig til tilbedelse] foruden Dig.”

ثَلَاثَ مَرَّاتٍ.

Gentages tre gange.¹⁷⁰

38. Duʿāʾ (påkaldelse) imod fjenden.

«اللَّهُمَّ مُنْزِلَ الكِتَابِ، سَرِيعَ الحِسَابِ، اهْزِمِ الأَحْزَابَ، اللَّهُمَّ اهزِمْهُمْ وَزَلْزِلْهُمْ».

"O Allāh! Du, som nedsender Bogen, Hurtig til regnskab. Besejr forbundshærene. O Allāh! Besejr dem og bring dem til at skælve."¹⁷¹

39. Hvad den siger, som frygter et folk.

«اللَّهُمَّ اكْفِنِيهِمْ بِمَا شِئْتَ».

"O Allāh, vær mig tilstrækkelig imod dem, som Du vil."¹⁷²

40. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der rammes af hvisken i sin īmān (tro).

(Man søger tilflugt hos Allāh.)¹⁷³ Man siger: "Jeg søger tilflugt hos Allāh mod satan, den udstødte."

(Han afstår fra det, som han får indskydelser om.)¹⁷⁴

(Man siger:

(آمَنْتُ بِاللَّهِ وَرُسُلِهِ).

(Jeg tror på Allāh og Hans sendebud)¹⁷⁵.

(Man reciterer Allāhs – ophøjet er Han – ord:

﴿هُوَ ٱلۡأَوَّلُ وَٱلۡأٓخِرُ وَٱلظَّٰهِرُ وَٱلۡبَاطِنُۖ وَهُوَ بِكُلِّ شَيۡءٍ عَلِيمٌ 3﴾

"Han er Den Første [der var intet før Ham] og Den Sidste [der er intet efter Ham] og Den Mest Ophøjede [intet er over Ham] og Den Mest Nære [intet er nærmere end Ham]." [Sūrah al-Ḥadīd:57:3]¹⁷⁶

41. Duʿāʾ (påkaldelse) til indfrielse af gæld.

«اللَّهُمَّ اكْفِنِي بِحَلَالِكَ عَنْ حَرَامِكَ، وَأَغْنِنِي بِفَضْلِكِ عَمَّنْ سِوَاكَ».

"O Allāh, lad Dit tilladte være mig tilstrækkeligt frem for Dit forbudte, og gør mig uafhængig af enhver anden end Dig ved Din gunst."¹⁷⁷

«اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ مِنَ الهَمِّ وَالحَزَنِ، وَالعَجْزِ وَالكَسَلِ، وَالبُخْلِ وَالجُبْنِ، وَضَلَعِ الدَّيْنِ وَغَلَبَةِ الرِّجَالِ».

"O Allāh, jeg søger tilflugt hos Dig fra bekymring og bedrøvelse, fra magtesløshed og dovenskab, fra nærighed og fejhed, og fra gældens byrde og fra at blive overmandet af mennesker."¹⁷⁸.

42. Duʿāʾ (påkaldelse) mod hvisken under aṣ-ṣalāh (bønnen) og recitationen.

«أَعُوذُ بِاللَّهِ مِنَ الشَّيطَانِ الرَّجِيمِ،

"Jeg søger tilflugt hos Allāh mod satan, den udstødte."

وَاتْفُلْ عَلَى يَسَارِكَ (ثَلَاثًا)».

"Og spyt tørt til din venstre side (tre gange)."¹⁷⁹

43. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der står over for en vanskelig sag.

«اللَّهُمَّ لَا سَهْلَ إِلَّا مَا جَعَلْتَهُ سَهْلًا، وَأَنْتَ تَجْعَلُ الحَزْنَ إِذَا شِئْتَ سَهْلًا».

"O Allāh, der er intet let, undtagen det, Du gør let, og Du gør det vanskelige let, hvis Du vil."¹⁸⁰

44. Hvad den siger og gør, som har begået en synd.

«مَا مِنْ عَبْدٍ يُذنِبُ ذَنْبًا فَيُحْسِنُ الطُّهُورَ، ثُمَّ يَقُومُ فَيُصَلِّي رَكْعَتَيْنِ، ثُمَّ يَسْتَغْفِرُ اللَّهَ إِلَّا غَفَرَ اللَّهُ لَهُ».

"Der findes ingen tjener, som begår en synd, derefter udfører wuḍūʾ (rituel afvaskning) på den bedste måde, derefter rejser sig og beder to rakʿah, og derefter søger Allāhs tilgivelse, uden at Allāh tilgiver ham."¹⁸¹

45. Duʿāʾ (påkaldelse) til at drive satan og hans hvisken væk.

(At søge tilflugt hos Allāh mod ham).¹⁸²

(Al-Adhān)¹⁸³.

(Adhkār (ihukommelse af Allāh) og recitation af Koranen).

«لَا تَجْعَلُوا بُيُوتَكُمْ مَقَابِرَ، إِنَّ الشَّيْطَانَ يَنْفِرُ مِنَ الْبَيْتِ الَّذِي تُقْرَأُ فِيهِ سُورَةُ الْبَقَرَةِ».

"Gør ikke jeres hjem til grave, for satan flygter fra det hjem, hvori Sūrah al-Baqarah reciteres."¹⁸⁴

Og blandt det, der driver satan bort, er adhkār (ihukommelse af Allāh) for morgen og aften, ved søvn og opvågning, adhkār ved indtræden i hjemmet og ved udgang fra det, adhkār ved indtræden i moskeen og ved udgang fra den samt andre foreskrevne adhkār, såsom recitation af āyāt al-kursī ved sengetid og de to sidste āyāt af Sūrah al-Baqarah. Og den, der siger:

لَا إِلٰهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ، لَهُ الْمُلْكُ وَلَهُ الْحَمْدُ، وَهُوَ عَلَىٰ كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرٌ

”Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Ham tilhører suveræniteten, og Ham tilkommer al lovprisning, og Han har magt over alle ting.”

مِائَةَ مَرَّةٍ، كَانَت لَهُ حِرْزًا مِنَ الشَّيْطَانِ يَومِهِ كُلِّهِ،

Hvis han siger det et hundrede gange, vil det være en beskyttelse for ham mod satan hele dagen.¹⁸⁵ Ligeledes driver adhān (kald til bøn) satan bort.

46. Du‘ā’ (bøn) man bør fremsige, når der sker noget, der mishager en, eller man overmandes af en situation.

«قَدَرُ اللَّهُ وَمَا شَاءَ فَعَلَ».

"Allāh har bestemt, og hvad Han vil, gør Han."¹⁸⁶

47. Lykønskning til den, der har fået en nyfødt, og dennes svar.

«بَارَكَ اللَّهُ لَكَ فِي المَوْهُوبِ لَكَ، وَشَكَرْتَ الوَاهِبَ، وَبَلَغَ أَشُدَّهُ، وَرُزِقْتَ بِرَّهُ».

"Må Allāh velsigne dig i det, der er skænket dig, må du takke Giveren, må det nå sin fulde modenhed, og må du blive skænket dets godhed."¹⁸⁷

Og den, der lykønskes, børe svarer vedkommende ved at sige:

«بَارَكَ اللَّهُ لَكَ وَبَارَكَ عَلَيْكَ، وَجَزَاكَ اللَّهُ خَيْرًا، وَرَزَقَكَ اللَّهُ مِثْلَهُ، وَأَجْزَلَ ثَوَابَكَ».

"Må Allāh velsigne dig og velsigne over dig, og må Allāh belønne dig med det bedste, og må Allāh forsyne dig med det tilsvarende og give dig rigelig belønning."¹⁸⁸.

48. Hvad man søger tilflugt med for børn.

Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – plejede at søge beskyttelse for al-Ḥasan og al-Ḥusayn – må Allāh være tilfreds med dem begge.

«أُعِيذُكُمَا بِكَلِمَاتِ اللَّهِ التَّامَّةِ مِنْ كُلِّ شَيْطَانٍ وَهَامَّةٍ، وَمِنْ كُلِّ عَيْنٍ لَامَّةٍ».

"Jeg søger tilflugt for jer begge hos Allāhs fuldkomne ord mod enhver satan, enhver hāmmah (giftigt eller stikkende skadedyr) og ethvert ondt øje, lāmmah (et øje, der rammer med misundelse eller skade)."¹⁸⁹

49. Duʿāʾ (påkaldelse) for den syge ved besøg hos ham.

«لَا بأْسَ طَهُورٌ إِنْ شَاءَ اللَّهُ».

"Intet ondt. En renselse, om Allāh vil."¹⁹⁰

«أَسْأَلُ اللَّهَ العَظِيمَ رَبَّ العَرْشِ العَظِيمِ أَنْ يَشْفيَكَ»

"Jeg beder Allāh, Den Almægtige, Herren over den mægtige trone, om at helbrede dig."

Gentages syv gange¹⁹¹.

50. Dyden ved at besøge den syge

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«إِذَا عَادَ الرَّجُلُ أَخَاهُ الْمُسْلِمَ مَشَى فِي خِرَافَةِ الجَنَّةِ حَتَّى يَجْلِسَ، فَإِذَا جَلَسَ غَمَرَتْهُ الرَّحْمَةُ، فَإِنْ كَانَ غُدْوَةً صَلَّى عَلَيْهِ سَبْعُونَ أَلْفَ مَلَكٍ حَتَّى يُمْسِيَ، وَإِنْ كَانَ مَسَاءً صَلَّى عَلَيْهِ سَبْعُونَ أَلْفَ مَلَكٍ حَتَّى يُصْبِحَ».

"Når en mand besøger sin syge muslimske broder, vandrer han i paradisets frugthøst, indtil han sætter sig. Når han har sat sig, omsluttes han af barmhjertighed. Hvis det er om morgenen, beder halvfjerds tusinde engle for ham, indtil det bliver aften, og hvis det er om aftenen, beder halvfjerds tusinde engle for ham, indtil det bliver morgen."¹⁹²

51. Den syges duʿāʾ (påkaldelse), som har mistet håbet om at leve

«اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِي، وَارْحَمْنِي، وَأَلْحِقْنِي بِالرَّفِيقِ الأَعْلَى».

"O Allāh, tilgiv mig, hav barmhjertighed med mig, og lad mig slutte mig til ar-rafīq al-aʿlā (det højeste selskab)."¹⁹³

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – plejede ved sin død at dyppe sine hænder i vandet og tørre sit ansigt med dem, og sige:

«لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ

"Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh."

إِنَّ لِلْمَوْتِ سَكَرَاتٍ».

"Sandelig, døden har sine sakarāt (dødskvaler)."¹⁹⁴

«لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَاللَّهُ أَكْبَرُ، لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ، لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ، لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ لَهُ المُلْكُ وَلَهُ الحَمْدُ، لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَلَا حَوْلَ وَلَا قُوَّةَ إِلَّا بِاللَّهِ».

"Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og Allāh er Den Største. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh. Ham tilhører herredømmet, og Ham tilkommer al lovprisning. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og der er ingen magt og ingen styrke undtagen med Allāh."¹⁹⁵

52. Talqīn (at fremføre trosbekendelsen for al-muḥtaḍar, den døende, så vedkommende kan gentage den).

«مَنْ كَانَ آخِرُ كَلَامِهِ

”Den, hvis sidste ord er

لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ

Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh

دَخَلَ الجَنَّة».

vil indtræde i paradiset."¹⁹⁶.

53. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der rammes af en muṣībah (ulykke eller prøvelse)

«إِنَّا لِلَّهِ وَإِنَّا إِلَيْهِ رَاجِعُونَ، اللَّهُمَّ أْجُرْنِي فِي مُصِيبَتِي، وَأَخْلِفْ لِي خَيْرًَا مِنْهَا».

"Vi tilhører Allāh, og til Ham vender vi tilbage. O Allāh! Beløn mig i min muṣībah (ulykke eller prøvelse), og erstat den for mig med noget bedre."¹⁹⁷

54. Duʿāʾ (påkaldelse) ved lukning af den afdødes øjne.

«اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِفُلَانٍ (بِاسْمِهِ) وَارْفَعْ دَرَجَتَهُ فِي المَهْدِيِّينَ، وَاخْلُفْهُ فِي عَقِبِهِ فِي الغَابِرِينَ، وَاغْفِرْ لَنَا وَلَهُ يَا رَبَّ العَالَمِينَ، وَافْسَحْ لَهُ فِي قَبْرِهِ، وَنَوِّرْ لَهُ فِيهِ».

"O Allāh! Tilgiv den og den (nævn hans navn), ophøj hans rang blandt de retledte, vær hans efterfølger blandt de efterladte, tilgiv os og ham, O verdenernes Herre, gør hans grav rummelig for ham og oplys den for ham."¹⁹⁸

55. Duʿāʾ (påkaldelse) for den afdøde under aṣ-ṣalāh (bønnen) over ham.

«اللَّهُمَّ اغْفِرْ لَهُ وَارْحَمْهُ، وَعَافِهِ، وَاعْفُ عَنْهُ، وَأَكْرِمْ نُزُلَهُ، وَوَسِّعْ مُدْخَلَهُ، وَاغْسِلْهُ بِالمَاءِ وَالثَّلْجِ وَالبَرَدِ، وَنَقِّهِ مِنَ الخَطَايَا كَمَا نَقَّيْتَ الثَّوْبَ الأَبْيَضَ مِنَ الدَّنَسِ، وَأَبْدِلْهُ دَارًا خَيْرًا مِنْ دَارِهِ، وَأَهْلاً خَيْرًا مِنْ أَهْلِهِ، وَزَوْجًَا خَيًْرا مِنْ زَوْجِهِ، وَأَدْخِلْهُ الجَنَّةَ، وَأَعِذْهُ مِنْ عَذَابِ القَبْرِ [وَعَذَابِ النَّارِ]».

"O Allāh, tilgiv ham, vis ham barmhjertighed, skænk ham velbefindende, og tilgiv ham. Gør hans opholdssted ærefuldt, udvid hans indgang, vask ham med vand, sne og hagl, og rens ham for synder, som Du har renset det hvide klæde for snavs. Giv ham et hjem bedre end hans hjem, en familie bedre end hans familie og en ægtefælle bedre end hans ægtefælle. Indfør ham i paradiset, og beskyt ham mod gravens straf [og ildens straf]."¹⁹⁹

«اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِحَيِّنَا وَمَيِّتِنَا، وَشَاهِدِنَا وَغَائِبِنَا، وَصَغِيرِنَا وَكَبِيرِنَا، وَذَكَرِنَا وَأُنْثَانَا، اللَّهُمَّ مَنْ أَحْيَيْتَهُ مِنَّا فَأَحْيِهِ عَلَى الإِسْلَامِ، وَمَنْ تَوَفَّيْتَهُ مِنَّا فَتَوَفَّهُ عَلَى الإِيمَانِ، اللَّهُمَّ لَا تَحْرِمْنَا أَجْرَهُ، وَلَا تُضِلَّنَا بَعْدَهُ».

"O Allāh, tilgiv vore levende og vore døde, dem iblandt os, der er til stede, og dem, der er fraværende, vore unge og vore gamle, vore mænd og vore kvinder. O Allāh, den iblandt os, som Du lader leve – lad ham leve i islām (underkastelse under Dig); og den iblandt os, som Du lader dø – lad ham dø i īmān (tro). O Allāh, berøv os ikke hans belønning, og lad os ikke fare vild efter ham."²⁰⁰

«اللَّهُمَّ إِنَّ فُلَانَ بْنَ فُلَانٍ فِي ذِمَّتِكَ، وَحَبْلِ جِوَارِكَ، فَقِهِ مِنْ فِتْنَةِ القَبْرِ، وَعَذَابِ النَّارِ، وَأَنْتَ أَهْلُ الوَفَاءِ وَالحَقِّ، فَاغْفِرْ لَهُ وَارْحَمْهُ إِنَّكَ أَنْتَ الغَفُورُ الرَّحيمُ».

"O Allāh, sandelig er den og den, søn af den og den, i Din dhimmah (beskyttelse og pagt) og under Dit ḥabl al-djiwār (beskyttelsens bånd). Beskyt ham derfor mod gravens fitnah (prøvelse) og ildens straf. Du er Den, der holder løftet, og Du er Sandheden. Tilgiv ham derfor og vis ham barmhjertighed. Sandelig, Du er Den Altforgivende, Den Barmhjertige."²⁰¹

«اللَّهُمَّ عَبْدُكَ وَابْنُ أَمَتِكَ احْتَاجَ إِلَى رَحْمَتِكَ، وَأَنْتَ غَنِيٌّ عَنْ عَذَابِهِ، إِنْ كَانَ مُحْسِنًا فَزِدْ فِي حَسَنَاتِهِ، وَإِنْ كَانَ مُسِيئًا فَتَجَاوَزْ عَنْهُ».

"O Allāh! Din tjener og søn af Din tjenerinde er i behov af Din barmhjertighed, og Du er fri for ethvert behov for at straffe ham. Hvis han har handlet godt, så forøg hans gode gerninger, og hvis han har handlet forkert, så bær over med ham."²⁰²

56. Duʿāʾ (påkaldelse) for al-faraṭ (et barn, der er død før sine forældre) under aṣ-ṣalāh (bønnen) over det.

«اللَّهُمَّ أَعِذْهُ مِنْ عَذَابِ القَبْرِ».

"O Allāh! Beskyt ham mod gravens straf."²⁰³."

Og hvis man siger:

«اللَّهُمَّ اجْعَلْهُ فَرَطًا وَذُخْرًا لِوَالِدَيْهِ، وَشَفِيعًا مُجَابًا، اللَّهُمَّ ثَقِّلْ بِهِ مَوَازِينَهُمَا، وَأَعْظِمْ بِهِ أُجورَهُمَا، وَأَلْحِقْهُ بِصَالِحِ المُؤْمِنِينَ، وَاجْعَلْهُ فِي كَفَالَةِ إِبْرَاهِيمَ، وَقِهِ بِرَحْمَتِكَ عَذَابَ الجَحِيمِ، وَأَبْدِلْهُ دَارًا خَيْرًا مِنْ دَارِهِ، وَأَهْلًا خَيْرًا مِنْ أَهْلِهِ، اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِأَسْلَافِنَا، وَأَفْرَاطِنَا، وَمَنْ سَبَقَنَا بِالإِيمَانِ».

"O Allāh! Gør ham til en faraṭ (en, der går i forvejen til paradiset for sine forældre) og en skat for sine forældre, og til en accepteret shafīʿ (forbeder). O Allāh! Lad ham gøre deres vægtskåle af gode gerninger tungere, og forøg deres belønning gennem ham. Foren ham med de retskafne blandt de troende, og lad ham være under Ibrāhīms omsorg. Beskyt ham ved Din barmhjertighed mod helvedes straf. Erstat hans hjem med et bedre hjem og hans familie med en bedre familie. O Allāh! Tilgiv vore aslāf (forfædre) og vore afrāṭ (børn, der er gået forud for deres forældre i døden), og dem, der er gået forud for os i īmān (tro)."

så er det godt.²⁰⁴

«اللَّهُمَّ اجْعَلْهُ لَنَا فَرَطًا، وَسَلَفًا، وَأَجْرًا».

"O Allāh, gør ham til en faraṭ (en, der går i forvejen til paradiset), en salaf (en, der er gået forud), og en belønning for os."²⁰⁵

57. Duʿāʾ (påkaldelse) ved taʿziyah (at kondolere og trøste de efterladte).

«إِنَّ للَّهِ مَا أَخَذَ، وَلَهُ مَا أَعْطَى، وَكُلُّ شَيْءٍ عِنْدَهُ بِأَجَلٍ مُسَمَّى... فَلْتَصْبِرْ وَلْتَحْتَسِبْ».

"Sandelig, Allāh tilhører det, Han har taget, og Ham tilhører det, Han har givet. Alt hos Ham har en fastsat tid. Så vær tålmodig og søg belønningen hos Allāh."²⁰⁶

Og hvis man siger:

«أَعْظَمَ اللَّهُ أَجْرَكَ، وَأَحْسَنَ عَزَاءَكَ، وَغَفَرَ لِمَيِّتِكَ»

”Må Allāh forøge din adjr (belønning), skænke dig den bedste ʿazāʾ (trøst og kondolence) og tilgive din afdøde.”

så er det godt²⁰⁷.

58. Duʿāʾ (påkaldelse) ved nedsættelsen af den afdøde i graven

«بِسْمِ اللَّهِ وَعَلَى سُنَّةِ رَسُولِ اللَّهِ».

"I Allāhs navn og i overensstemmelse med Allāhs Sendebuds Sunnah."²⁰⁸

59. Duʿāʾ (påkaldelse) efter begravelsen af den afdøde

«اللَّهُمَّ اغْفِرْ لَهُ، اللَّهُمَّ ثَبِّتْهُ».

”O Allāh! Tilgiv ham. O Allāh! Gør ham standhaftig.”²⁰⁹

60. Duʿāʾ (påkaldelse) ved grav-besøg

«السَّلاَمُ عَلَيْكُمْ أَهْلَ الدِّيَارِ، مِنَ المُؤْمِنِينَ وَالمُسْلِمِينَ، وَإِنَّا إِنْ شَاءَ اللَّهُ بِكُمْ لَاحِقُونَ، [وَيَرْحَمُ اللَّهُ المُسْتَقدِمِينَ مِنَّا وَالمُسْتأْخِرِينَ] أَسْاَلُ اللَّهَ لَنَا وَلَكُمُ العَافِيَةَ».

“Fred være med jer, beboere af disse hjem, blandt de troende og muslimerne. Og vi vil, hvis Allāh vil, slutte os til jer. [Må Allāh være barmhjertig mod dem blandt os, der gik forud, og dem, der kommer efter.] Jeg beder Allāh om al-ʿāfiyah (velvære og beskyttelse) for os og jer.”²¹⁰

61. Duʿāʾ (påkaldelse) når vinden blæser

«اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ خَيْرَهَا، وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ شَرِّهَا».

”O Allāh, jeg beder Dig om dens gode, og jeg søger tilflugt hos Dig mod dens onde.”²¹¹

«اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ خَيْرَهَا، وَخَيْرَ مَا فِيهَا، وَخَيْرَ مَا أُرْسِلَتْ بِهِ، وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ شَرِّهَا، وَشَرِّ مَا فِيهَا، وَشَرِّ مَا أُرْسِلَتْ بِهِ».

”O Allāh, jeg beder Dig om dens gode, og det gode, der er i den, og det gode, den er sendt med. Og jeg søger tilflugt hos Dig mod dens onde, og det onde, der er i den, og det onde, den er sendt med.”²¹²

62. Duʿāʾ (påkaldelse) ved torden

«سُبْحَانَ الَّذِي يُسَبِّحُ الرَّعْدُ بِحَمْدِهِ وَالمَلَائِكَةُ مِنْ خِيفَتِهِ».

”Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Den, som tordenen lovpriser fri for enhver ufuldkommenhed med Hans lovprisning, og englene af frygt for Ham.”²¹³.

63. Blandt ad‘iyah (påkaldelser) om istisqāʾ (at bede om regn)

«اللَّهُمَّ اسْقِنَا غَيْثًا مُغِيثًا مَرِيئًا مَرِيعًا، نَافِعًا غَيْرَ ضَارٍّ، عَاجِلًا غَيْرَ آجِلٍ».

”O Allāh! Skænk os ghayth (livgivende regn), som bringer hjælp, behagelig, frugtbar, gavnlig og ikke skadelig, snarlig og ikke forsinket.”²¹⁴

«اللَّهُمَّ أَغِثْنَا، اللَّهُمَّ أَغِثْنَا، اللَّهُمَّ أَغِثْنَا».

”O Allāh! Skænk os ghayth (livgivende regn). O Allāh! Skænk os ghayth (livgivende regn). O Allāh! Skænk os ghayth (livgivende regn).”²¹⁵

«اللَّهُمَّ اسْقِ عِبَادَكَ، وَبَهَائِمَكَ، وَانْشُرْ رَحْمَتَكَ، وَأَحْيِي بَلَدَكَ المَيِّتَ».

”O Allāh! Giv Dine tjenere og Dine dyr at drikke, udbred Din barmhjertighed, og bring Dit døde land til live.”²¹⁶

64. Duʿāʾ (påkaldelse) når man ser regn

«اللَّهُمَّ صَيِّبًا نَافِعًا».

”O Allāh! [Giv os] ṣayyiban (regn), som er gavnlig.”²¹⁷

65. Dhikr (ihukommelse af Allāh) efter regn

«مُطِرْنَا بِفَضْلِ اللَّهِ وَرَحْمَتِهِ».

”Vi har fået regn ved Allāhs gunst og barmhjertighed.”²¹⁸

66. Blandt ad‘iyah (påkaldelser) om istisḥāʾ (bøn om klart vejr)

«اللَّهُمَّ حَوَالَيْنَا وَلَا عَلَيْنَا، اللَّهُمَّ عَلَى الآكَامِ وَالظِّرَابِ، وَبُطُونِ الأَوْدِيَةِ، وَمَنَابِتِ الشَّجَرِ».

”O Allāh! Omkring os og ikke over os. O Allāh! På al-ākām (bakker / små forhøjninger) og aẓ-ẓirāb (høje / mindre bjerge), i dalenes lavninger og dér, hvor træerne vokser.”²¹⁹

67. Duʿāʾ (påkaldelse) ved observation af nymånen

«اللَّهُ أَكْبَرُ، اللَّهُمَّ أَهِلَّهُ عَلَيْنَا بِالأَمْنِ وَالإِيمَانِ، وَالسَّلَامَةِ وَالإِسْلَامِ، وَالتَّوْفِيقِ لِمَا تُحِبُّ رَبَّنَا وَتَرْضَى، رَبُّنَا وَرَبُّكَ اللَّهُ».

”Allāh er Den Største. O Allāh, lad den vise sig for os med tryghed og tro, sikkerhed og islām, og med succes til det, som Du elsker og er tilfreds med, vor Herre. Vor Herre og din Herre er Allāh.”²²⁰

68. Duʿāʾ (påkaldelse) ved den fastendes ifṭār (fastenbrydelse)

«ذَهَبَ الظَّمَأُ وَابْتَلَّتِ العُرُوقُ، وَثَبَتَ الأَجْرُ إِنْ شَاءَ اللَّهُ».

”Tørsten er forsvundet, årerne er blevet fugtede, og belønningen er sikret, om Allāh vil.”²²¹

«اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ بِرَحْمَتِكَ الَّتِي وَسِعَتْ كُلَّ شَيْءٍ أَنْ تَغْفِرَ لِي».

”O Allāh, jeg beder dig ved Din barmhjertighed, som omfatter alt, om at tilgive mig”²²².

69. Duʿāʾ (påkaldelse) før måltidet

«إِذَا أَكَلَ أَحَدُكُمْ طَعَامًا فَلْيَقُلْ:

”Når en af jer spiser et måltid, så lad ham sige:”

بِسْمِ اللَّهِ،

I Allāhs navn,

فَإِنْ نَسِيَ فِي أَوَّلِهِ فَلْيَقُلْ:

”Så hvis han glemmer det i begyndelsen, så lad ham sige:”

بِسْمِ اللَّهِ فِي أَوَّلِهِ وَآخِرِهِ».

”I Allāhs navn, i dets begyndelse og dets slutning.”²²³

«مَنْ أَطْعَمَهُ اللَّهُ الطَّعَامَ فَلْيَقُلْ:

”Den som Allāh har givet mad, ham, lad ham sige:”

اللَّهُمَّ بَارِكْ لَنَا فِيهِ وَأَطْعِمْنَا خَيْرًا مِنْهُ،

”O Allāh! Velsign det for os, og giv os noget bedre end det.”

وَمَنْ سَقَاهُ اللَّهُ لَبَنًا فَلْيَقُلْ:

”Og den, som Allāh giver mælk at drikke, lad ham sige:”

اللَّهُمَّ بَارِكْ لَنَا فِيهِ وَزِدْنَا مِنْهُ».

”O Allāh! Velsign det for os og forøg os af det.”²²⁴

70. Duʿāʾ (påkaldelse), når man er færdig med at spise

«الحَمْدُ لِلَّهِ الَّذِي أَطْعَمَنِي هَذَا، وَرَزَقَنِيهِ، مِنْ غَيْرِ حَوْلٍ مِنِّي وَلَا قُوَّةٍ».

”Al lovprisning tilkommer Allāh, som har givet mig denne mad og forsynet mig med den, uden nogen magt fra mig og uden nogen styrke.”²²⁵

«الْحَمْدُ لِلَّهِ حَمْدًا كَثِيرًا طَيِّبًا مُبَارَكًا فِيهِ، غَيْرَ [مَكْفِيٍّ وَلَا] مُوَدَّعٍ، وَلَا مُسْتَغْنَىً عَنْهُ رَبَّنَا».

"Al lovprisning tilkommer Allāh – en megen, god og velsignet lovprisning. Den er ikke [nogensinde] tilstrækkelig gengældt, den er ikke forladt, og vor Herre kan ikke undværes."²²⁶.

71. Gæstens duʿāʾ (påkaldelse) for sin vært

«اللَّهُمَّ بَارِكْ لَهُمْ فِيمَا رَزَقْتَهُم، وَاغْفِرْ لَهُمْ وَارْحَمْهُمْ».

"O Allāh! Velsign dem i det, Du har forsynet dem med, tilgiv dem, og forbarm Dig over dem."²²⁷

72. At-taʿrīḍu (indirekte hentydning) gennem Duʿāʾ (påkaldelse) for at anmode om mad eller drikke.

«اللَّهُمَّ أَطْعِمْ مَنْ أَطْعَمَنِي، وَاسْقِ مَنْ سَقَانِي».

"O Allāh! Giv den, som har givet mig mad, mad, og giv den, som har givet mig drikke, drikke."²²⁸

73. Duʿāʾ (påkaldelse), når man har ifṭār hos en familie.

«أَفْطَرَ عِنْدَكُمُ الصَّائِمُونَ، وَأَكَلَ طَعَامَكُمُ الأَبْرَارُ، وَصَلَّتْ عَلَيْكُمُ المَلَائِكَةُ».

"De fastende har brudt fasten hos jer, de retskafne har spist jeres mad, og englene har bedt for jer."²²⁹

74. Den fastendes Duʿāʾ (påkaldelse), når maden er til stede, og han ikke bryder fasten.

«إِذَا دُعِيَ أَحَدُكُمْ فَلْيُجِبْ، فَإِنْ كَانَ صَائِمًا فَلْيُصَلِّ، وَإِنْ كَانَ مُفْطِرًا فَلْيَطْعَمْ».

"Når en af jer bliver inviteret, så lad ham acceptere. Hvis han faster, så lad ham bede (duʿāʾ), og hvis han ikke faster, så lad ham spise."²³⁰

Og betydningen af: "så lad ham bede" er: 'så lad ham fremsige en duʿāʾ (påkaldelse)'.

75. Hvad den fastende skal sige, hvis nogen fornærmer ham.

«إِنِّي صَائِمٌ، إِنِّي صَائِمٌ».

"Sandelig, jeg er fastende. Sandelig, jeg er fastende."²³¹

76. Duʿāʾ (påkaldelse) ved synet af sæsonens første bākūrah (modne) frugt.

«اللَّهُمَّ بَارِكْ لَنَا فِي ثَمَرِنَا، وَبَارِكْ لَنَا فِي مَدِينَتِنَا، وَبَارِكْ لَنَا فِي صَاعِنَا، وَبَارِكْ لَنَا فِي مُدِّنَا».

"O Allāh, velsign os i vore frugter, velsign os i vor by, velsign os i vor ṣāʿ (ca. 3 liter), og velsign os i vor mudd (ca. 0,75 liter)."²³²

77. Duʿāʾ (påkaldelse) ved nys.

«إِذَا عَطَسَ أَحَدُكُم فَلْيَقُلِ:

"Når en af jer nyser, så lad ham sige:"

الحَمْدُ لِلَّهِ،

Al lovprisning tilkommer Allāh,

وَلْيَقُلْ لَهُ أَخُوهُ أَوْ صَاحِبُهُ:

"Og lad hans broder eller hans ledsager sige til ham:"

يَرْحَمُكَ اللَّهُ،

"Må Allāh forbarme Sig over dig,"

فَإِذَا قَالَ لَهُ: يَرحَمُكَ اللَّهُ، فَلْيَقُلْ:

"Når han siger til ham: 'Må Allāh forbarme Sig over dig', så lad ham sige:"

يَهْدِيكُمُ اللَّهُ وَيُصْلِحُ بَالَكُم».

"Må Allāh retlede jer og forbedre jeres tilstand."²³³

78. Hvad man siger til en ikke-troende, når han nyser og siger: "Al lovprisning tilkommer Allāh".

«يَهْدِيكُمُ اللَّهُ وَيُصْلِحُ بَالَكُمْ».

"Må Allāh retlede jer og forbedre jeres tilstand."²³⁴.

79. Duʿāʾ (påkaldelse) for den nygifte.

«بَارَكَ اللَّهُ لَكَ، وَبَارَكَ عَلَيْكَ، وَجَمَعَ بَيْنَكُمَا فِي خَيْرٍ».

"Må Allāh velsigne dig, og skænke dig Sin velsignelse, og forene jer begge i godhed."²³⁵

80. Duʿāʾ (påkaldelse) for den nygifte og ved køb af et ridedyr eller lastdyr.

"Når en af jer gifter sig med en kvinde, eller når han køber en tjener, så lad ham sige:"

«اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ خَيْرَهَا، وَخَيْرَ مَا جَبَلْتَهَا عَلَيْهِ، وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ شَرِّهَا، وَشَرِّ مَا جَبَلْتَهَا عَلَيْهِ،

"O Allāh, jeg beder Dig om hendes gode og om det gode, Du har skabt hende med af natur, og jeg søger tilflugt hos Dig fra hendes onde og fra det onde, Du har skabt hende med af natur,"

وَإِذَا اشْتَرَى بَعِيرًا فَلْيَأْخُذْ بِذِرْوَةِ سَنَامِهِ وَلْيَقُلْ مِثْلَ ذَلِكَ».

"Og når han køber en kamel, skal han tage fat i toppen af dens pukkel og sige det samme."²³⁶

81. Duʿāʾ (påkaldelse) før man har intimt samkvem med sin hustru.

«بِسْمِ اللَّهِ، اللَّهُمَّ جَنِّبْنَا الشَّيْطَانَ، وَجَنِّبِ الشَّيْطَانَ مَا رَزَقْتَنَا».

I Allāhs navn. O Allāh! Hold satan borte fra os, og hold satan borte fra det, Du skænker os."²³⁷

82. Duʿāʾ (påkaldelse) ved vrede.

«أَعُوذُ بِاللَّهِ مِنَ الشَّيْطَانِ الرَّجِيمِ».

"Jeg søger tilflugt hos Allāh mod satan, den udstødte."²³⁸."

83. Duʿāʾ (påkaldelse), når man ser en, der er ramt af en prøvelse.

«الحَمْدُ لِلَّهِ الَّذِي عَافَانِي مِمَّا ابْتَلَاكَ بِهِ، وَفَضَّلَنِي عَلَى كَثِيرٍ مِمَّنْ خَلَقَ تَفْضِيلًا».

"Al lovprisning tilkommer Allāh, som har friholdt mig fra det, Han har prøvet dig med, og har givet mig fortrin over mange af dem, Han har skabt."²³⁹.

84. Hvad man siger i en forsamling.

Overleveret af Ibn ʿUmar – må Allāh være tilfreds med ham – som sagde: Der blev talt, at Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – i den samme forsamling sagde [denne duʿāʾ] hundrede gange, før han rejste sig:

«رَبِّ اغْفِرْ لِي، وَتُبْ عَلَيَّ، إِنَّكَ أَنْتَ التَّوَّابُ الغَفُورُ».

"O min Herre, tilgiv mig, og modtag min anger. Sandelig, Du er Angermodtagende Den Tilgivende."²⁴⁰.

85. Soningen for en forsamling.

«سُبْحَانَكَ اللَّهُمَّ وَبِحَمْدِكَ، أَشْهَدُ أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ، أَسْتَغْفِرُكَ وَأَتُوبُ إِلَيْكَ».

"Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Du, O Allāh, og al lovprisning tilkommer Dig. Jeg bevidner, at der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig. Jeg beder Dig om tilgivelse og vender mig angrende mod Dig."²⁴¹.

86. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der siger: "Må Allāh tilgive dig."

«وَلَكَ».

"og til dig"²⁴².

87. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der har gjort dig en tjeneste.

«جَزَاكَ اللَّهُ خَيْرًا».

"Må Allāh belønne dig godt."²⁴³.

88. Det, hvormed Allāh beskytter én mod ad-Dadjdjāl (den falske messias).

«مَنْ حَفِظَ عَشْرَ آيَاتٍ مِنْ أَوَّلِ سُورَةِ الكَهْفِ عُصِمَ مِنَ الدَّجَّالِ».

"Den, der memorerer ti āyāt (vers) fra begyndelsen af Sūrah al-Kahf, vil blive beskyttet mod ad-Dadjdjāl (den falske messias)."²⁴⁴

Og at søge tilflugt hos Allāh mod hans prøvelse efter den sidste tashahhud (vidnesbyrdet, der reciteres i den siddende del af bønnen) i enhver ṣalāh (bøn).²⁴⁵

89. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der siger: "Jeg elsker dig for Allāhs skyld"

«أَحَبَّكَ الَّذِي أَحْبَبْتَنِي لَهُ».

"Må Han [Allāh]. for hvis skyld du elsker mig, elske dig."²⁴⁶

90. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der tilbyder dig sin formue.

«بَارَكَ اللَّهُ لَكَ فِي أَهْلِكَ وَمَالِكَ».

"Må Allāh velsigne dig i din familie og din formue."²⁴⁷

91. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der giver et lån, ved indfrielsen af gælden.

«بارَكَ اللَّهُ لَكَ فِي أَهْلِكَ وَمَالِكَ، إِنَّمَا جَزَاءُ السَّلَفِ الحَمْدُ وَالأَدَاءُ».

"Må Allāh velsigne dig i din familie og din formue. Sandelig, belønningen for et lån er kun lovprisning og tilbagebetaling."²⁴⁸

92. Duʿāʾ (påkaldelse) ved frygt for shirk (at tillægge nogen eller noget det, som kun tilkommer Allāh).

«اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ أَنْ أُشْرِكَ بِكَ وَأَنَا أَعْلَمُ، وَأَسْتَغْفِرُكَ لِمَا لَا أَعْلَمُ».

"O Allāh, jeg søger tilflugt hos Dig fra at begå shirk ved Dig (at tillægge nogen eller noget det, som kun tilkommer Dig), mens jeg har viden derom, og jeg beder Dig om tilgivelse for det, som jeg ikke har viden om."²⁴⁹

93. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der sagde: "Må Allāh velsigne dig."

«وَفِيكَ بَارَكَ اللَّهُ».

"Og må Allāh velsigne dig."²⁵⁰

94. Duʿāʾ (påkaldelse) ved modvilje mod ṭiyarah (overtroisk varseltro).

«اللَّهُمَّ لَا طَيْرَ إِلَّا طَيْرُكَ، وَلَا خَيْرَ إِلَّا خَيْرُكَ، وَلَا إِلَهَ غَيْرُكَ».

"O Allāh, der er intet varsel undtagen Dit varsel, og der er intet godt undtagen Dit gode, og der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig."²⁵¹

95. Duʿāʾ (påkaldelse) ved at stige ind eller på et transportmiddel.

«بِسْمِ اللَّهِ، وَالحَمْدُ للَّهِ

"I Allāhs navn, og al lovprisning tilkommer Allāh."

﴿سُبْحَانَ الَّذِي سَخَّرَ لَنَا هَذَا وَمَا كُنَّا لَهُ مُقْرِنِينَ

"Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Den, der har underlagt dette for os, og vi ville ikke have været i stand til det."

وَإِنَّا إِلَى رَبِّنَا لَمُنقَلِبُونَ﴾،

"Og sandelig, til vores Herre vil vi visselig vende tilbage,"

الحَمْدُ لِلَّهِ، الحَمْدُ لِلَّهِ، الحَمْدُ لِلَّهِ، اللَّهُ أَكْبَرُ، اللَّهُ أَكْبَرُ، اللَّهُ أَكْبَرُ، سُبْحَانَكَ اللَّهُمَّ إِنِّي ظَلَمْتُ نَفْسِي فَاغْفِرْ لِي؛ فَإِنَّهُ لَا يَغْفِرُ الذُّنُوبَ إِلَّا أَنْتَ».

"Al lovprisning tilkommer Allāh, al lovprisning tilkommer Allāh, al lovprisning tilkommer Allāh. Allāh er den største. Allāh er den største. Allāh er den største. Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Du, O Allāh! Sandelig, jeg har gjort uret mod mig selv, så tilgiv mig, for sandelig, ingen tilgiver synder undtagen Dig."²⁵²

96. Duʿāʾ (påkaldelse) ved rejsen.

«اللَّهُ أَكْبَرُ، اللَّهُ أَكْبَرُ، اللَّهُ أَكْبَرُ،

"Allāh er Den Største, Allāh er Den Største, Allāh er Den Største."

سُبْحَانَ الَّذِي سَخَّرَ لَنَا هَذَا وَمَا كُنَّا لَهُ مُقْرِنِينَ

"Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Den, der har underlagt dette for os, og vi ville ikke have været i stand til det."

وَإِنَّا إِلَى رَبِّنَا لَمُنقَلِبُونَ،

"Og sandelig, til vores Herre vil vi visselig vende tilbage,"

اللَّهُمَّ إِنّا نَسْأَلُكَ فِي سَفَرِنَا هَذَا البِرَّ وَالتَّقْوَى، وَمِنَ العَمَلِ مَا تَرْضَى، اللَّهُمَّ هَوِّنْ عَلَيْنَا سَفَرَنَا هَذَا وَاطْوِ عَنَّا بُعْدَهُ، اللَّهُمَّ أَنْتَ الصَّاحِبُ فِي السَّفَرِ، وَالخَليفَةُ فِي الأَهْلِ، اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ مِنْ وَعْثَاءِ السَّفَرِ، وَكَآبَةِ المَنْظَرِ، وَسُوءِ المُنْقَلَبِ فِي المَالِ وَالأَهْلِ»،

"O Allāh! Sandelig, vi beder Dig på denne vores rejse om al-birr (dyd) og at-taqwā (gudsbevidsthed), og af handlinger det, som Du er tilfreds med. O Allāh! Gør denne vores rejse let for os og forkort dens afstand for os. O Allāh! Du er ledsageren på rejsen og Stedfortræderen over familien. O Allāh! Jeg søger tilflugt hos Dig fra rejsens besvær, et sørgeligt syn og en dårlig tilbagevenden med hensyn til formue og familie."

Når Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – vendte tilbage [fra rejsen], tilføjede han dem og sagde blandt dem:

«آيِبُونَ، تائِبُونَ، عَابِدُونَ، لِرَبِّنَا حَامِدُونَ».

"Vendende tilbage, angrende, tilbedende, vores Herre lovprisende."²⁵³

97. Duʿāʾ (påkaldelse) ved indtræden i landsbyen eller byen.

«اللَّهُمَّ رَبَّ السَّمَوَاتِ السَّبْعِ وَمَا أَظْلَلْنَ، وَرَبَّ الأَرَضِينَ السَّبْعِ وَمَا أَقْلَلْنَ، وَرَبَّ الشَّياطِينِ وَمَا أَضْلَلْنَ، وَرَبَّ الرِّيَاحِ وَمَا ذَرَيْنَ، أَسْأَلُكَ خَيْرَ هَذِهِ القَرْيَةِ، وَخَيْرَ أَهْلِهَا، وَخَيْرَ مَا فِيهَا، وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ شَرِّهَا، وَشَرِّ أَهْلِهَا، وَشَرِّ مَا فِيهَا».

"O Allāh! Herre over de syv himle og alt, hvad de skygger over, og Herre over de syv jorde og alt, hvad de bærer, og Herre over djævlene og dem, de har vildledt, og Herre over vindene og alt, hvad de spreder. Jeg beder Dig om det gode i denne landsby, det gode i dens indbyggere og det gode, som den indeholder, og jeg søger tilflugt hos Dig fra det onde i den, det onde i dens indbyggere og det onde, som den indeholder."²⁵⁴

98. Duʿāʾ (påkaldelse) ved indtræden i markedet.

«لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ، لَهُ المُلْكُ، وَلَهُ الحَمْدُ، يُحْيِي وَيُمِيتُ، وَهُوَ حَيٌّ لَا يَمُوتُ، بِيَدِهِ الخَيْرُ، وَهُوَ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرٌ».

"Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Ham tilhører herredømmet, og Ham tilkommer al lovprisning. Han giver liv og lader dø, og Han er Den Levende; Han dør ikke. I Hans hånd er det gode, og Han har magt over alle ting."²⁵⁵

99. Duʿāʾ (påkaldelse), når ridedyret eller transportmidlet kommer i vanskeligheder.

«بِسْمِ اللَّهِ».

"I Allāhs navn."²⁵⁶.

100. Den rejsendes duʿāʾ (påkaldelse) for den hjemmeværende.

«أَسْتَوْدِعُكُمُ اللَّهَ الَّذِي لَا تَضِيعُ وَدَائِعُهُ».

"Jeg betror jer til Allāh, Han, hos hvem det, der bliver betroet, aldrig går tabt."²⁵⁷

101. Den hjemmeværendes duʿāʾ (påkaldelse) for den rejsende.

«أَسْتَوْدِعُ اللَّهَ دِينَكَ، وَأَمَانَتَكَ، وَخَوَاتِيمَ عَمَلِكَ».

"Jeg betror din religion, det, der er betroet dig, og afslutningerne på dine handlinger til Allāh."²⁵⁸

«زَوَّدَكَ اللَّهُ التَّقْوَى، وَغَفَرَ ذَنْبَكَ، وَيَسَّرَ لَكَ الخَيْرَ حَيْثُ ما كُنْتَ».

"Må Allāh forsyne dig med at-taqwā (gudsbevidsthed), tilgive din synd og gøre det gode let for dig, hvor end du er."²⁵⁹

102. Takbīr (at sige: Allāhu akbar) og tasbīḥ (at sige: Subḥāna-llāh). under rejsens færd.

Djābir – må Allāh være tilfreds med ham – sagde: "Når vi steg op, sagde vi takbīr (Allāhu Akbar), Man siger: "Allāh er Den Største." "Og når vi steg ned, udførte vi tasbīḥ (Subḥāna-llāh – Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh)."²⁶⁰.

Man siger: "Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh."

103. Den rejsendes duʿāʾ (påkaldelse), når det er ved morgengry.

«سَمَّعَ سَامِعٌ بِحَمْدِ اللَّهِ، وَحُسْنِ بَلَائِهِ عَلَيْنَا، رَبَّنَا صاحِبْنَا، وَأَفْضِلْ عَلَيْنَا، عَائِذًا بِاللَّهِ مِنَ النَّارِ».

"Måtte en lytter bevidne lovprisningen af Allāh og Hans gode balāʾ (velgerninger og gunstbevisninger) over os. Vor Herre, ledsag os og overøs os med Din gunst, idet jeg søger tilflugt hos Allāh mod Ilden."²⁶¹

104. Duʿāʾ (påkaldelse), når man slår sig ned et sted, på en rejse eller uden for en rejse.

«أَعُوذُ بِكَلِمَاتِ اللَّهِ التَّامَّاتِ مِنْ شَرِّ مَا خَلَقَ».

"Jeg søger tilflugt hos Allāhs fuldkomne ord mod det onde, som Han har skabt."²⁶².

105. Dhikr (ihukommelse af Allāh) ved tilbagevenden fra rejsen.

«يُكَبِّرُ عَلَى كُلِّ شَرَفٍ ثَلَاثَ تَكْبِيرَاتٍ ثُمَّ يَقُولُ:

"Man fremsiger takbīr (Allāhu Akbar) tre gange ved hver sharaf (forhøjning), derefter siger man:"

لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ، لَهُ المُلْكُ، وَلَهُ الحَمْدُ، وَهُوَ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرٌ، آيِبُونَ، تَائِبُونَ، عَابِدُونَ، لِرَبِّنا حَامِدُونَ، صَدَقَ اللَّهُ وَعْدَهُ، وَنَصَرَ عَبْدَهُ، وَهَزَمَ الأَحْزابَ وَحْدَهُ».

"Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Ham tilhører herredømmet, og Ham tilkommer al lovprisning, og Han har magt over alle ting. Vendende tilbage, angrende, tilbedende, vores Herre lovprisende. Allāh opfyldte Sit løfte, gav Sin tjener sejr, og Han besejrede forbundshærene alene."²⁶³

106. Hvad bør man sige, når man oplever en hændelse, der glæder én eller er ubehagelig for én.

Når en hændelse tilstødte Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – som glædede ham, sagde han:

«الحَمْدُ لِلَّهِ الَّذِي بِنِعْمَتِهِ تَتِمُّ الصَّالِحَاتُ»

"Al lovprisning tilkommer Allāh, som ved Hans velgerning fuldendes de gode gerninger."

Og når en hændelse tilstødte ham, som han ikke brød sig om, sagde han:

«الحَمْدُ لِلَّهِ عَلَى كُلِّ حَالٍ».

"Al lovprisning tilkommer Allāh i enhver situation."²⁶⁴

107. Dyderne ved ṣalāh (at sende velsignelser) over Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham.

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«مَنْ صَلَّى عَلَيَّ صَلَاةً صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ بِهَا عَشْرًا».

"Den, der sender ṣalāh (velsignelser) over mig én gang, vil Allāh sende ṣalāh (velsignelser) over ham tifold."²⁶⁵ Såsom at sige: (O Allāh, send ṣalāh (velsignelser) og salām (fred) over vores Profet Muḥammad).

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«لَا تَجْعَلُوا قَبْرِي عِيدًا وَصَلُّوا عَلَيَّ؛ فَإِنَّ صَلَاتَكُم تَبْلُغُنِي حَيْثُ كُنْتُمْ».

"Gør ikke min grav til en ʿīd (festdag), og send ṣalāh (velsignelser) over mig; for jeres ṣalāh (velsignelser) når mig, hvor end I befinder jer."²⁶⁶.

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«البَخِيلُ مَنْ ذُكِرْتُ عِنْدَهُ فَلَمْ يُصَلِّ عَلَيَّ».

"Den nærige er den, hos hvem jeg nævnes, og som ikke sender ṣalāh (velsignelser) over mig."²⁶⁷

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«إِنَّ لِلَّهِ مَلَائِكَةً سَيَّاحِينَ فِي الأَرْضِ يُبَلِّغُونِي مِنْ أُمَّتِي السَّلَامَ».

"Sandelig, Allāh har omrejsende engle på jorden, som overbringer mig salām (fredshilsener) fra mit folk."²⁶⁸

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«مَا مِنْ أَحَدٍ يُسَلِّمُ عَلَيَّ إِلَّا رَدَّ اللَّهُ عَلَيَّ رُوحِيَ حَتَّى أَرُدَّ عَلَيْهِ السَّلَامَ».

"Der er ingen, der sender salām (fredshilsen) over mig, uden at Allāh giver mig min sjæl tilbage, så jeg kan besvare hans salām (fredshilsen)."²⁶⁹

108. At udbrede as-Salām (fredshilsenen).

Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«لَا تَدْخُلُوا الجَنَّةَ حَتَّى تُؤْمِنُوا، وَلَا تُؤْمِنُوا حَتَّى تَحَابُّوا، أَوَلَا أَدُلُّكُم عَلَى شَيْءٍ إِذَا فَعَلْتُمُوهُ تَحَابَبْتُم، أَفْشُوا السَّلَامَ بَيْنَكُمْ».

"I vil ikke træde ind i al-djannah (paradis), før I tror, og I vil ikke tro, før I elsker hinanden. Skal jeg da ikke vejlede jer til noget, som – hvis I gør det – vil få jer til at elske hinanden? Udbred as-salām (fredshilsenen) iblandt jer."²⁷⁰

«ثَلَاثٌ مَنْ جَمَعَهُنَّ فَقَدْ جَمَعَ الإِيمَانَ: الإِنْصَافُ مِنْ نَفْسِكَ، وَبَذْلُ السَّلَامِ لِلْعَالَمِ، وَالإِنْفَاقُ مِنَ الإِقْتَارِ».

"Tre ting; den, der samler dem, har sandelig samlet al-īmān (troen): Retfærdighed fra dig selv, at udbrede as-salām (fredshilsenen) til alle, og at give ud (af sine midler) trods knappe kår."²⁷¹

Og overleveret fra ʿAbdullāh bin ʿUmar – må Allāh være tilfreds med dem begge – at en mand spurgte Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham –: "Hvilken Islām (underkastelse under Allāh) er bedst?" Han sagde:

«تُطْعِمُ الطَّعَامَ، وَتَقْرأُ السَّلَامَ عَلَى مَنْ عَرَفْتَ وَمَنْ لَمْ تَعْرِفْ».

"At give mad og at hilse med as-salām (fredshilsenen) til den, du kender, og den, du ikke kender."²⁷²

109. Hvordan man besvarer as-salām (fredshilsenen) til en ikke-muslim, når han hilser.

«إذَا سَلَّمَ عَلَيْكُمْ أَهْلُ الكِتَابِ فَقُولُوا: وَعَلَيْكُمْ».

"Når Ahl al-Kitāb (Skriftens Folk) hilser på jer, så sig: 'Og over jer.'"²⁷³

110. Duʿāʾ (påkaldelse) ved at høre hanens galen og æslets skryden.

«إِذَا سَمِعْتُمْ صِيَاحَ الدِّيَكَةِ فَاسْأَلُوا اللَّهَ مِنْ فَضْلِهِ؛ فَإِنَّهَا رَأَتْ مَلَكًا،

"Når I hører hanernes galen, så bed Allāh om noget af Hans gunst; for den har set en engel."

Såsom at sige: (O Allāh! Sandelig, jeg beder Dig om noget af Din gunst).

وَإِذَا سَمِعْتُمْ نَهِيقَ الحِمَارِ فَتَعَوَّذُوا بِاللَّهِ مِنَ الشَّيطَانِ؛ فَإِنَّهُ رَأَى شَيْطَانًا».

"Og når I hører æslets skryden, så søg tilflugt hos Allāh mod ash-shayṭān (satan); for det har set en shayṭān (satan)."²⁷⁴ Såsom at sige: (Jeg søger tilflugt hos Allāh mod ash-Shayṭān (Satan), den udstødte).

111. Duʿāʾ (påkaldelse) ved at høre hundes gøen om natten.

«إِذَا سَمِعْتُمْ نُبَاحَ الكِلَابِ وَنَهِيقَ الحَمِيرِ بِاللَّيْلِ فَتَعَوَّذُوا بِاللَّهِ مِنْهُنَّ؛ فَإِنَّهُنَّ يَرَيْنَ مَا لَا تَرَوْنَ».

"Når I hører hundenes gøen og æslernes skryden om natten, så søg tilflugt hos Allāh mod dem; for sandelig, de ser, hvad I ikke ser."²⁷⁵

Såsom at sige: (Jeg søger tilflugt hos Allāh mod satan den udstødte).

112. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, man har fornærmet eller skældt ud.

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«اللَّهُمَّ فَأَيُّمَا مُؤْمِنٍ سَبَبْتُهُ فَاجْعَلْ ذَلِكَ لَهُ قُرْبَةً إِلَيْكَ يَوْمَ القِيَامَةِ».

"O Allāh! Enhver troende, som jeg har fornærmet, gør det for ham til en qurbah (et middel til nærhed) til Dig på opstandelsens dag."²⁷⁶

113. Hvad en muslim siger, når han roser en anden muslim.

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«إِذَا كَانَ أَحَدُكُم مَادِحًا صَاحِبَهُ لَا مَحَالَةَ فَلْيَقُلْ: أَحْسِبُ فُلَانًا وَاللَّهُ حَسِيبُهُ، وَلَا أُزَكِّي عَلَى اللَّهِ أَحَدًا، أَحْسِبُهُ –إِنْ كَانَ يَعْلَمُ ذَاكَ – كَذَا وَكَذَا».

"Når en af jer uundgåeligt skal rose sin ledsager, så skal han sige: "Jeg anser den og den [for at være retskaffen], og Allāh er hans regnskabsfører, og jeg erklærer ingen for at være retskaffen over for Allāh. Jeg anser ham – hvis han ved dette om ham – for at være sådan og sådan.""²⁷⁷

114. Hvad en muslim skal sige, når han bliver rost.

«اللَّهُمَّ لَا تُؤَاخِذْنِي بِمَا يَقُولُونَ، وَاغْفِرْ لِي مَا لَا يَعْلَمُونَ، [وَاجْعَلْنِي خَيْرًا مِمَّا يَظُّنُّونَ]».

"O Allāh, drag mig ikke til ansvar for det, de siger, og tilgiv mig det, de ikke ved, [og gør mig bedre end det, de tror]."²⁷⁸

115. Hvordan fremsiger den, der er i iḥrām (pilgrimsvielse), talbiyah under ḥadjdj (pilgrimsfærd) eller ʿumrah (den mindre pilgrimsfærd)?

«لَبَّيْكَ اللَّهُمَّ لَبَّيْكَ، لَبَّيْكَ لَا شَرِيكَ لَكَ لَبَّيْكَ، إِنَّ الحَمْدَ، وَالنِّعْمَةَ، لَكَ وَالمُلْكَ، لَا شَرِيكَ لَكَ».

"Jeg besvarer Dit kald og står til Din tjeneste, O Allāh, jeg står til Din tjeneste. Jeg står til Din tjeneste – Du har ingen partner – jeg står til Din tjeneste. Sandelig, al lovprisning, al velsignelse og herredømmet tilkommer Dig. Du har ingen partner."²⁷⁹

116. Takbīr (at sige "Allāhu Akbar"), når man kommer til al-Ḥadjar al-Aswad (Den Sorte Sten).

«طَافَ النَّبيُّ ﷺ بِالْبَيْتِ عَلَى بَعِيرٍ كُلَّمَا أَتَى الرُّكْنَ أَشَارَ إِلَيْهِ بِشَيْءٍ عِنْدَهُ وَكَبَّرَ».

"Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – udførte ṭawāf (cirkelbevægelse) omkring al-Bayt (Kaʿbah) på en kamel, og hver gang han kom til ar-Rukn (Hjørnet), pegede han på det med noget, han havde hos sig, og fremsagde takbīr (Allāhu Akbar)."²⁸⁰

117. Duʿāʾ (påkaldelse) mellem ar-Rukn al-Yamānī (Det Yemenitiske Hjørne) og al-Ḥadjar al-Aswad (Den Sorte Sten).

﴿...رَبَّنَآ ءَاتِنَا فِي ٱلدُّنۡيَا حَسَنَةٗ وَفِي ٱلۡأٓخِرَةِ حَسَنَةٗ وَقِنَا عَذَابَ ٱلنَّارِ﴾

”O vor Herre! Giv os det gode i denne verden og det gode i det hinsidige, og beskyt os mod ildens straf.”²⁸¹.

118. Duʿāʾ (påkaldelse) stående på aṣ-Ṣafā og al-Marwah.

Da Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – nærmede sig aṣ-Ṣafā, reciterede han:

«إِنَّ الصَّفَا وَالْمَرْوَةَ مِنْ شَعَآئِرِ اللَّهِ...، أَبْدَأُ بِمَا بَدَأَ اللَّهُ بِهِ»

"Sandelig, aṣ-Ṣafā og al-Marwah (to bakker i Makkah) er blandt Allāhs shaʿāʾir (rituelle tegn). Jeg begynder med det, som Allāh begyndte med."

"Så begyndte han ved aṣ-Ṣafā, steg op på den, indtil han så al-Bayt (Kaʿbah), vendte sig derpå mod al-Qiblah (bederetningen), bekendte Allāhs enhed, ophøjede Ham ved at fremsige takbīr og sagde:"

«لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ، لَهُ المُلْكُ وَلَهُ الحَمْدُ وَهُوَ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرٌ، لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ، أَنْجَزَ وَعْدَهُ، وَنَصَرَ عَبْدَهُ، وَهَزَمَ الأَحْزَابَ وَحْدَهُ،

"Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Ham tilhører herredømmet, og Ham tilkommer al lovprisning, og Han har magt over alle ting. Vendende tilbage, angrende, tilbedende, vores Herre lovprisende. Allāh opfyldte Sit løfte, gav Sin tjener sejr, og Han besejrede forbundshærene alene."

ثُمَّ دَعَا بَيْنَ ذلكَ، قَالَ مِثْلَ هَذَا ثَلَاثَ مَرَّاتٍ»

"Derefter fremsagde han duʿāʾ (påkaldelse) imellem dette. Han gentog dette tre gange." Ḥadīthen. Og i den: "Så gjorde han på al-Marwah, ligesom han gjorde på aṣ-Ṣafā."²⁸²

119. Duʿāʾ (påkaldelse) på ʿArafah-dagen.

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«خَيْرُ الدُّعَاءِ دُعَاءُ يَوْمِ عَرَفَةَ، وَخَيْرُ مَا قُلْتُ أَنَا وَالنَّبيُّونَ مِنْ قَبْلِي:

"Den bedste duʿāʾ (påkaldelse) er duʿāʾ (påkaldelsen) på ʿArafah-dagen, og det bedste, som jeg og profeterne før mig har sagt, er:"

لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ، لَهُ المُلْكُ وَلَهُ الحَمْدُ وَهُوَ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرٌ».

”Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Ham tilhører suveræniteten, og Ham tilkommer al lovprisning, og Han har magt over alle ting.”²⁸³ "Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – red på al-Qaṣwāʾ (navnet på hans kamel), indtil han kom til al-Mashʿar al-Ḥarām (Det Hellige Mærkested). Derpå vendte han sig mod al-Qiblah (bederetningen), påkaldte Ham, ophøjede Ham ved at fremsige takbīr (at sige: "Allāhu Akbar"), fremsagde tahlīl (at sige: "Lā ilāha illallāh") og bekendte Hans enhed. Og han blev stående, indtil det blev meget lyst, hvorefter han drog videre, før solen stod op."²⁸⁴ "Han – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – fremsagde takbīr (at sige: "Allāhu Akbar"), hver gang han kastede en småsten ved de tre djamrāt (stensøjlerne). Derefter gik han frem, stod vendt mod al-Qiblah (bederetningen), løftede sine hænder og fremsagde duʿāʾ (påkaldelse) efter den første og den anden djamrah. Hvad angår Djamrat al-ʿAqabah (stensøjlen ved al-ʿAqabah), kastede han småsten på den, fremsagde takbīr (at sige: "Allāhu Akbar") ved hver småsten, gik videre og blev ikke stående ved den."²⁸⁵

120. Dhikr (ihukommelse af Allāh) ved al-Mashʿar al-Ḥarām (Det Hellige Mærkested).

121. Takbīr (at sige: "Allāhu Akbar") ved ramy al-djimār (kastning af småsten ved stensøjlerne), med hver småsten.

122. Duʿāʾ (påkaldelse) ved forundring og en glædelig hændelse.

«سُبْحَانَ اللَّهِ!».

"Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh!"²⁸⁶.

«اللَّهُ أَكْبَرُ!».

"Allāh er Den Største!"²⁸⁷.

123. Hvad man bør gøre, når en glædelig hændelse tilstøder én.

«كَانَ النَّبيُّ ﷺ إِذَا أَتَاهُ أَمْرٌ يَسُرُّهُ أَوْ يُسَرُّ بِهِ خَرَّ سَاجِدًا شُكْرًا لِلَّهِ تَبَارَكَ وَتَعَالَى».

"Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – plejede, når en hændelse tilstødte ham, som glædede ham, eller som han blev glad for, at udføre sudjūd (at lægge panden på jorden i hengivenhed til Allāh) i taknemmelighed over for Allāh – Den Ærefulde og Den Ophøjede."²⁸⁸

124. Hvad man bør gøre og sige, når man mærker smerte i sin krop.

«ضَعْ يَدَكَ عَلَى الَّذِي تَألَّمَ مِنْ جَسَدِكَ وَقُلْ:

"Læg din hånd på det sted på din krop, som gør ondt, og sig:"

بِسْمِ اللَّهِ،

I Allāhs navn,

ثَلَاثًا،

Gentages tre gange,

وَقُلْ سَبْعَ مَرَّاتٍ:

Og sig syv gange:

أَعُوذُ بِاللَّهِ وَقُدْرَتِهِ مِنْ شَرِّ مَا أَجِدُ وَأُحَاذِرُ».

"Jeg søger tilflugt hos Allāh og Hans magt mod det onde i det, jeg mærker og frygter."²⁸⁹

125. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der frygter at ramme nogen eller noget med det onde øje.

«إِذَا رَأَى أَحَدُكُم مِنْ أَخِيهِ، أَوْ مِنْ نَفْسِهِ، أَوْ مِنْ مَالِهِ مَا يُعْجِبُهُ [فَلْيَدْعُ لَهُ بِالْبَرَكَةِ] فَإِنَّ العَيْنَ حَقٌّ».

"Hvis en af jer ser noget hos sin bror, hos sig selv eller i sin ejendom, som han beundrer, [så bed Allāh om at velsigne det], for sandelig er det onde øje en realitet."²⁹⁰

126. Hvad man skal fremsige ved forskrækkelse.

«لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ!».

"Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh."²⁹¹.

127. Hvad man siger ved slagtning eller ofring af et dyr.

«بِسْمِ اللَّهِ وَاللَّهُ أَكْبَرُ [اللَّهُمَّ مِنْكَ وَلَكَ] اللَّهُمَّ تَقَبَّلْ مِنِّي».

"I Allāhs navn, og Allāh er Den Største. [O Allāh! Fra Dig og til Dig.] O Allāh! Acceptér fra mig."²⁹²

128. Hvad man fremsiger for at afværge de oprørske shayāṭīns (satanernes) list.

«أَعُوذُ بكَلِمَاتِ اللَّهِ التَّامَّاتِ الَّتِي لَا يُجَاوِزُهُنَّ بَرٌّ وَلَا فَاجِرٌ: مِنْ شَرِّ مَا خَلَقَ، وَبَرَأَ وَذَرَأَ، وَمِنْ شَرِّ مَا يَنْزِلُ مِنَ السَّمَاءِ، وَمِنْ شَرِّ مَا يَعْرُجُ فيهَا، وَمِنْ شَرِّ مَا ذَرَأَ فِي الأَرْضِ، وَمِنْ شَرِّ مَا يَخْرُجُ مِنْهَا، وَمِنْ شَرِّ فِتَنِ اللَّيْلِ وَالنَّهَارِ، وَمِنْ شَرِّ كُلِّ طَارِقٍ إِلَّا طَارِقًا يَطْرُقُ بِخَيْرٍ يَا رَحْمَنُ».

"Jeg søger tilflugt hos Allāhs fuldkomne ord, som hverken en barr (retskaffen person) eller en fādjir (synder, der åbent overskrider Allāhs grænser) kan overskride, mod det onde i det, som Han har skabt, baraʾa (frembragt) og dharaʾa (udbredt), og mod det onde i det, der stiger ned fra himlen, og mod det onde i det, der stiger op i den, og mod det onde i det, som Han har dharaʾa (udbredt) på jorden, og mod det onde i det, der kommer ud af den, og mod det onde i nattens og dagens prøvelser, og mod det onde i enhver ṭāriq (én, der kommer om natten), undtagen en ṭāriq (én, der kommer om natten), som kommer med godt. O Den Mest Barmhjertige."²⁹³

129. Istighfār (at søge Allāhs tilgivelse) og tawbah (oprigtig anger).

Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«وَاللَّهِ إِنِّي لأَسْتَغفِرُ اللَّهَ وَأَتُوبُ إِلَيْهِ فِي اليَوْمِ أَكْثَرَ مِنْ سَبْعِينَ مَرَّةٍ».

"Ved Allāh, jeg søger sandelig tilgivelse hos Allāh og vender mig til Ham i tawbah (oprigtig anger) mere end halvfjerds gange om dagen."²⁹⁴

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«يَا أَيُّهَا النَّاسُ تُوبُوا إِلَى اللَّهِ فَإِنِّي أَتُوبُ فِي اليَوْمِ إِلَيْهِ مِائَةَ مَرَّةٍ».

"O mennesker! Vend jer til Allāh i tawbah (oprigtig anger), for sandelig vender jeg mig til Ham i tawbah (oprigtig anger) hundrede gange om dagen."²⁹⁵

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«مَنْ قَالَ:

"Den, der siger:

أَسْتَغْفِرُ اللَّهَ العَظيمَ الَّذِي لَا إِلَهَ إِلَّا هُوَ الحَيُّ القَيُّوُمُ وَأَتُوبُ إِلَيهِ،

"Jeg søger tilgivelse hos Allāh, Den Almægtige, udover Hvem der ingen gud [værdig til tilbedelse] er, Den Levende, Den Opretholdende, og vender mig til Ham i tawbah (oprigtig anger)."

غَفَرَ اللَّهُ لَهُ وَإِنْ كَانَ فَرَّ مِنَ الزَّحْفِ».

"Allāh vil tilgive ham, selv om han er flygtet fra slagmarken."²⁹⁶

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«أَقْرَبُ مَا يَكُونُ الرَّبُّ مِنَ العَبْدِ فِي جَوْفِ اللَّيْلِ الآخِرِ فَإِنِ اسْتَطَعْتَ أَنْ تَكُونَ مِمَّنْ يَذْكُرُ اللَّهَ فِي تِلْكَ السَّاعَةِ فَكُنْ».

"Det nærmeste Herren er Sin tjener, er i den dybeste del af nattens sidste del. Så hvis du er i stand til at være blandt dem, der ihukommer Allāh i den time (stund), så vær det."²⁹⁷

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«أَقْرَبُ مَا يَكُونُ العَبْدُ مِنْ رَبِّهِ وَهُوَ سَاجِدٌ فَأَكثِرُوا الدُّعَاءَ».

"Det nærmeste en tjener er sin Herre, er når han er i sudjūd (at lægge ansigtet mod jorden i hengivelse til Allāh) – så forøg jeres duʿāʾ (påkaldelse).”²⁹⁸

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«إِنَّهُ لَيُغَانُ عَلَى قَلْبِي وَإِنِّي لأَسْتَغْفِرُ اللَّهَ فِي اليَوْمِ مِائَةَ مَرَّةٍ».

"Sandelig, et ghayn (et let slør) lægger sig over mit hjerte, og jeg søger tilgivelse hos Allāh hundrede gange om dagen."²⁹⁹

130. Dyd og belønning i tasbīḥ (at sige: "SubḥānAllāh"), taḥmīd (at sige: "al-ḥamdulillāh"), tahlīl (at sige: "lā ilāha illa-llāh") og takbīr (at sige: "Allāhu akbar").

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«مَنْ قَالَ:

"Den, der siger:

سُبْحَانَ اللَّهِ وَبِحَمْدِهِ

"Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, og Ham tilkommer al lovprisning."

فِي يَوْمٍ مِائَةَ مَرَّةٍ حُطَّتْ خَطَايَاهُ وَلَوْ كَانَتْ مِثْلَ زَبَدِ البَحْر».

"...hundrede gange på én dag, vil hans synder blive fjernet, selv om de var som havets skum."³⁰⁰

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«مَنْ قَالَ:

"Den, der siger:

لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ، لَهُ المُلْكُ، وَلَهُ الحَمْدُ، وَهُوَ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرٌ

”Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Ham tilhører suveræniteten, og Ham tilkommer al lovprisning, og Han har magt over alle ting.”

عَشْرَ مِرَارٍ، كَانَ كَمَنْ أَعْتَقَ أَرْبَعَةَ أَنْفُسٍ مِنْ وَلَدِ إِسْمَاعِيلَ».

"...ti gange, vil være som én, der har frigivet fire slaver blandt Ismāʿīls efterkommere."³⁰¹

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«كَلِمَتَانِ خَفِيفَتَانِ عَلَى اللِّسَانِ، ثَقِيلَتَانِ فِي المِيزَانِ، حَبِيبَتَانِ إِلَى الرَّحْمَنِ:

"To sætninger, der er lette på tungen, [men som vil være] tunge på vægtskålen [på dommens dag] og elskede af ar-Raḥmān (Den Mest Nådige):"

سُبْحَانَ اللَّهِ وَبِحَمْدِهِ، سُبْحانَ اللَّهِ العَظِيمِ».

"Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, og Ham tilkommer al lovprisning. Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, al-ʿAẓīm (Den Mægtige)."³⁰².

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«لَأَنْ أَقُولَ:

"At jeg siger:

سُبْحَانَ اللَّهِ، وَالحَمْدُ لِلَّهِ، وَلَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ، وَاللَّهُ أَكْبَرُ،

"Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, og al lovprisning tilkommer Allāh, og der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og Allāh er Den Største,"

أَحَبُّ إِلَيَّ مِمَّا طَلَعَتْ عَلَيْهِ الشَّمسُ».

"...er mere kær for mig end alt det, solen står op over."³⁰³

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«أَيَعْجِزُ أَحَدُكُم أَنْ يَكْسِبَ كُلَّ يَوْمٍ أَلْفَ حَسَنَةٍ»

"Er en af jer ude af stand til at opnå tusind gode gerninger hver dag?" "Så spurgte en af dem, der sad hos ham: 'Hvordan kan en af os opnå tusind gode gerninger?' Han sagde:"

«يُسَبِّحُ مِائَةَ تَسْبِيحَةٍ، فَيُكتَبُ لَهُ أَلْفُ حَسَنَةٍ أَوْ يُحَطُّ عَنْهُ أَلْفُ خَطِيئَةٍ».

"Han fremsiger tasbīḥ (at sige: "SubḥānAllāh") hundrede gange, hvorefter der vil blive nedskrevet tusind gode gerninger for ham, eller tusind synder vil blive fjernet fra ham."³⁰⁴

«مَنْ قَالَ:

"Den, der siger:

سُبْحَانَ اللَّهِ العَظِيمِ وَبِحَمْدِهِ

"Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, al-ʿAẓīm (Den Mægtige), og Ham tilkommer al lovprisning."

غُرِسَتْ لَهُ نَخْلَةٌ فِي الجَنَّةِ».

"... vil der blive plantet en daddelpalme for ham i paradiset."³⁰⁵.

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«يَا عَبْدَ اللَّهِ بْنَ قَيْسٍ أَلَا أَدُلُّكَ عَلَى كَنْزٍ مِنْ كُنُوزِ الجَنَّةِ؟»

"O ʿAbdullāh ibn Qays! Skal jeg ikke vise dig en skat blandt paradisets skatte?" "Så sagde jeg: 'Jo, O Allāhs Sendebud.' Han sagde:"

«قُلْ:

"Sig:"

لَا حَوْلَ وَلَا قُوَّةَ إِلَّا بِاللَّهِ».

”Der er ingen magt og ingen styrke undtagen ved Allāh.”³⁰⁶.

Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«أَحَبُّ الكَلَامِ إِلَى اللَّهِ أَرْبَعٌ:

"De mest elskede ord hos Allāh er fire:"

سُبْحَانَ اللَّهِ، وَالحَمْدُ لِلَّهِ، وَلَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ، وَاللَّهُ أَكْبَرُ،

"Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, og al lovprisning tilkommer Allāh, og der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og Allāh er Den Største,"

لَا يَضُرُّكَ بِأَيِّهِنَّ بَدَأتَ».

"Det gør ingen forskel for dig, hvilken af dem du begynder med."³⁰⁷

"En beduin kom til Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – og sagde: 'Lær mig nogle ord, som jeg kan sige.' Han sagde:"

«قُلْ:

"Sig:

لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ، اللَّهُ أَكْبَرُ كَبِيرًا، وَالحَمْدُ لِلَّهِ كَثِيرًا، سُبْحَانَ اللَّهِ رَبِّ العَالَمِينَ، لَا حَوْلَ وَلَا قُوَّةَ إِلَّا بِاللَّهِ العَزِيزِ الحَكِيمِ»

"Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Allāh er Den Største, overmåde Stor, og megen lovprisning tilkommer Allāh. Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, verdenernes Herre. Der er ingen magt og ingen styrke undtagen ved Allāh, al-ʿAzīz (Den Almægtige), al-Ḥakīm (Den Vise)."

"Han sagde: 'Disse er for min Herre. Hvad får jeg så?' Han sagde:"

«قُلْ:

"Sig:

اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِي، وَارْحَمْنِي، وَاهْدِنِي، وَارْزُقْنِي».

"O Allāh, skænk mig maghfirah (tilgivelse), raḥmah (barmhjertighed), hidāyah (retledning) og rizq (forsynelse)."³⁰⁸

"Når en person omfavnede Islām, lærte Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – ham aṣ-ṣalāh (bønnen). Derefter befalede han ham at påkalde [Allāh] med disse ord:"

«اللَّهُمَّ اغْفِرِ لِي، وَارْحَمْنِي، وَاهْدِنِي، وَعَافِنِي وَارْزُقْنِي».

"O Allāh, skænk mig maghfirah (tilgivelse), raḥmah (barmhjertighed), hidāyah (retledning), ʿāfiyah (velbefindende) og rizq (forsynelse)."³⁰⁹

«إِنَّ أَفْضَلَ الدُّعَاءِ

"Sandelig, den mest fortræffelige duʿāʾ (påkaldelse)"

الحَمْدُ لِلَّهِ،

Al lovprisning tilkommer Allāh,

وَأَفْضَلَ الذِّكْرِ

Og den bedste dhikr (ihukommelse af Allāh)

لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ».

Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh.³¹⁰.

«البَاقِيَاتُ الصَّالِحَاتُ:

"De bestandige retskafne gerninger:"

سُبْحَانَ اللَّهِ، وَالحَمْدُ لِلَّهِ، وَلَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ، وَاللَّهُ أَكْبَرُ، وَلَا حَوْلَ وَلَا قُوَّةَ إِلَّا بِاللَّه».

"Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, og al lovprisning tilkommer Allāh, og der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og Allāh er Den Største, og der er ingen magt og ingen styrke undtagen ved Allāh."³¹¹

131. Hvordan plejede Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – at fremsige tasbīḥ (at sige: "SubḥānAllāh")?

Overleveret af ‘Abdullāh Ibn ‘Amr – må Allāh være tilfreds med dem begge. Han berettede:

«رَأَيْتُ النَّبيَّ ﷺ يَعْقِدُ التَّسْبِيحَ» وفي زيادةٍ: «بِيَمِينِهِ».

"Jeg så Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – tælle tasbīḥ (at sige: "SubḥānAllāh") på sine fingre, og i en tilføjelse: "med sin højre hånd."³¹²

132. Blandt formerne for godhed og de omfattende ādāb (gode manerer).

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde:

«إِذَا كَانَ جُنْحُ اللَّيْلِ – أَوْ أَمْسَيْتُم – فَكُفُّوا صِبْيَانَـكُم، فَإِنَّ الشَّيَاطِينَ تَنْتَشِرُ حِينَئِذٍ، فَإِذَا ذَهَبَ سَاعَةٌ مِنَ اللَّيلِ فَخَلُّوهُمْ، وَأَغْلِقُوا الأَبْوَابَ وَاذْكُرُوا اسْمَ اللَّهِ؛ فَإِنَّ الشَّيطَانَ لَا يَفْتَحُ بَابًا مُغلَقًا، وَأَوْكُوا قِرَبَكُمْ، وَاذْكُرُوا اسْمَ اللَّهِ، وَخَمِّرُوا آنِيَتَكُم، وَاذْكُرُوا اسْمَ اللَّهِ، وَلَوْ أَنْ تَعْرُضُوا عَلَيْهَا شَيْئًا، وَأَطْفِئُوا مَصَابِيحَكُمْ».

"Når nattens mørke falder på – eller når det bliver aften – så hold jeres børn inde, for shayāṭīn (satanerne) spreder sig på det tidspunkt. Men når en stund af natten er gået, så lad dem gå ud. Og luk dørene og nævn Allāhs navn, for Satan åbner ikke en lukket dør. Og luk jeres vandsække forsvarligt og nævn Allāhs navn. Og tildæk jeres kar og nævn Allāhs navn, selv om I blot lægger noget hen over dem. Og sluk jeres lamper."³¹³

"Og må Allāhs fred, velsignelser og barakah (velsignende overflod) være over vores Profet Muḥammad, hans familie og alle hans ledsagere."

***

Index

Introduktion 2

Dyderne ved dhikr 4

(ihukommelse af Allāh) 4

1. Adhkār (ihukommelser af Allāh/bønnerne) ved opvågning fra søvn 9

2. Duʿāʾ (påkaldelse) ved påklædning. 13

3. Duʿāʾ (påkaldelse) ved iføring af nyt tøj. 14

4. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der har iført sig nyt tøj. 14

5. Hvad man siger, når man tager sit tøj af. 15

6. Duʿāʾ (påkaldelse/bøn) ved indtræden på toilettet. 15

7. Duʿāʾ (påkaldelse) efter at have forladt toilettet. 15

8. Dhikr (ihukommelse af Allāh) før wuḍūʾ (den rituelle afvaskning). 16

9. Dhikr (ihukommelse af Allāh) efter at have afsluttet wuḍūʾ (den rituelle afvaskning). 16

10. Dhikr (ihukommelse af Allāh) ved udgang fra hjemmet. 17

11. Dhikr (ihukommelse af Allāh) ved indtræden i hjemmet. 17

12. Duʿāʾ (påkaldelse) på vej til masdjid (moskéen). 18

13. Duʿāʾ (påkaldelse) ved indtræden i masjid (moskéen). 19

14. Duʿāʾ (påkaldelse) ved udgang fra masjid (moskéen) 20

15. Adhkār (ihukommelser af Allāh) ved adhān (kaldet til aṣ-ṣalāh). 21

16. Duʿāʾ al-istiftāḥ (den indledende påkaldelse i aṣ-ṣalāh). 23

17. Duʿāʾ (påkaldelse) i rukūʿ (foroverbøjning). 28

18. Duʿāʾ (påkaldelse) når man retter sig op fra rukūʿ (foroverbøjning). 29

19. Duʿāʾ (påkaldelse) i sudjūd (at lægge ansigtet mod jorden i hengivelse til Allāh). 30

20. Duʿāʾ (påkaldelse) i den siddende stilling mellem de to sadjdah (at lægge ansigtet mod jorden i hengivelse til Allāh). 32

21. Duʿāʾ (påkaldelse) ved sudjūd (at lægge ansigtet mod jorden i hengivelse til Allāh) under recitation af Koranen. 33

22. Tashahhud (vidnesbyrdet, der reciteres i den siddende del af bønnen). 34

23. Aṣ-ṣalāh (påkaldelse af Allāhs velsignelser og fred) over Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – efter tashahhud. 34

24. Duʿāʾ (påkaldelse) efter den sidste tashahhud og før salām (afslutningen af bønnen). 36

25. Adhkār (ihukommelse af Allāh) efter taslīm (afslutningen af bønnen med fredshilsenen). 41

26. Duʿāʾ (påkaldelse) ved ṣalāt al-istikhārah (bønnen om Allāhs vejledning) 46

27. Adhkār (ihukommelser af Allāh) om morgenen og aftenen 48

28. Adhkār (bønner og påmindelser) ved sengetid 63

29. Duʿāʾ (påkaldelse), når man vender sig om natten 71

30. Duʿāʾ (påkaldelse) ved forskrækkelse under søvn og for den, der er prøvet med ensomhedsfølelse. 71

31. Hvad man skal gøre, når man ser en ubehagelig drøm 72

32. Duʿāʾ (påkaldelse) ved Qunūt i Witr-bønnen 72

33. Dhikr (ihukommelse af Allāh) efter taslīm fra Witr-bønnen 74

34. Duʿāʾ (bøn) ved bekymring og sorg. 75

35. Duʿāʾ (påkaldelse) ved nød 76

36. Duʿāʾ (påkaldelse) ved mødet med en fjende og en magthaver. 77

37. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der frygter magthaverens uret. 78

38. Duʿāʾ (påkaldelse) imod fjenden. 79

39. Hvad den siger, som frygter et folk. 80

40. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der rammes af hvisken i sin īmān (tro). 80

41. Duʿāʾ (påkaldelse) til indfrielse af gæld. 81

42. Duʿāʾ (påkaldelse) mod hvisken under aṣ-ṣalāh (bønnen) og recitationen. 81

43. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der står over for en vanskelig sag. 82

44. Hvad den siger og gør, som har begået en synd. 82

45. Duʿāʾ (påkaldelse) til at drive satan og hans hvisken væk. 83

46. Du‘ā’ (bøn) man bør fremsige, når der sker noget, der mishager en, eller man overmandes af en situation. 84

47. Lykønskning til den, der har fået en nyfødt, og dennes svar. 84

48. Hvad man søger tilflugt med for børn. 85

49. Duʿāʾ (påkaldelse) for den syge ved besøg hos ham. 86

50. Dyden ved at besøge den syge 86

51. Den syges duʿāʾ (påkaldelse), som har mistet håbet om at leve 87

52. Talqīn (at fremføre trosbekendelsen for al-muḥtaḍar, den døende, så vedkommende kan gentage den). 88

53. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der rammes af en muṣībah (ulykke eller prøvelse) 89

54. Duʿāʾ (påkaldelse) ved lukning af den afdødes øjne. 89

55. Duʿāʾ (påkaldelse) for den afdøde under aṣ-ṣalāh (bønnen) over ham. 89

56. Duʿāʾ (påkaldelse) for al-faraṭ (et barn, der er død før sine forældre) under aṣ-ṣalāh (bønnen) over det. 91

57. Duʿāʾ (påkaldelse) ved taʿziyah (at kondolere og trøste de efterladte). 93

58. Duʿāʾ (påkaldelse) ved nedsættelsen af den afdøde i graven 94

59. Duʿāʾ (påkaldelse) efter begravelsen af den afdøde 94

60. Duʿāʾ (påkaldelse) ved grav-besøg 94

61. Duʿāʾ (påkaldelse) når vinden blæser 95

62. Duʿāʾ (påkaldelse) ved torden 96

63. Blandt ad‘iyah (påkaldelser) om istisqāʾ (at bede om regn) 96

64. Duʿāʾ (påkaldelse) når man ser regn 97

65. Dhikr (ihukommelse af Allāh) efter regn 97

66. Blandt ad‘iyah (påkaldelser) om istisḥāʾ (bøn om klart vejr) 97

67. Duʿāʾ (påkaldelse) ved observation af nymånen 98

68. Duʿāʾ (påkaldelse) ved den fastendes ifṭār (fastenbrydelse) 98

69. Duʿāʾ (påkaldelse) før måltidet 99

70. Duʿāʾ (påkaldelse), når man er færdig med at spise 100

71. Gæstens duʿāʾ (påkaldelse) for sin vært 100

72. At-taʿrīḍu (indirekte hentydning) gennem Duʿāʾ (påkaldelse) for at anmode om mad eller drikke. 101

73. Duʿāʾ (påkaldelse), når man har ifṭār hos en familie. 101

74. Den fastendes Duʿāʾ (påkaldelse), når maden er til stede, og han ikke bryder fasten. 101

75. Hvad den fastende skal sige, hvis nogen fornærmer ham. 102

76. Duʿāʾ (påkaldelse) ved synet af sæsonens første bākūrah (modne) frugt. 102

77. Duʿāʾ (påkaldelse) ved nys. 102

78. Hvad man siger til en ikke-troende, når han nyser og siger: "Al lovprisning tilkommer Allāh". 103

79. Duʿāʾ (påkaldelse) for den nygifte. 104

80. Duʿāʾ (påkaldelse) for den nygifte og ved køb af et ridedyr eller lastdyr. 104

81. Duʿāʾ (påkaldelse) før man har intimt samkvem med sin hustru. 105

82. Duʿāʾ (påkaldelse) ved vrede. 105

83. Duʿāʾ (påkaldelse), når man ser en, der er ramt af en prøvelse. 105

84. Hvad man siger i en forsamling. 105

85. Soningen for en forsamling. 106

86. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der siger: "Må Allāh tilgive dig." 107

87. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der har gjort dig en tjeneste. 107

88. Det, hvormed Allāh beskytter én mod ad-Dadjdjāl (den falske messias). 107

89. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der siger: "Jeg elsker dig for Allāhs skyld" 108

90. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der tilbyder dig sin formue. 108

91. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der giver et lån, ved indfrielsen af gælden. 108

92. Duʿāʾ (påkaldelse) ved frygt for shirk (at tillægge nogen eller noget det, som kun tilkommer Allāh). 108

93. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der sagde: "Må Allāh velsigne dig." 109

94. Duʿāʾ (påkaldelse) ved modvilje mod ṭiyarah (overtroisk varseltro). 109

95. Duʿāʾ (påkaldelse) ved at stige ind eller på et transportmiddel. 110

96. Duʿāʾ (påkaldelse) ved rejsen. 111

97. Duʿāʾ (påkaldelse) ved indtræden i landsbyen eller byen. 112

98. Duʿāʾ (påkaldelse) ved indtræden i markedet. 113

99. Duʿāʾ (påkaldelse), når ridedyret eller transportmidlet kommer i vanskeligheder. 113

100. Den rejsendes duʿāʾ (påkaldelse) for den hjemmeværende. 114

101. Den hjemmeværendes duʿāʾ (påkaldelse) for den rejsende. 114

102. Takbīr (at sige: Allāhu akbar) og tasbīḥ (at sige: Subḥāna-llāh). under rejsens færd. 114

103. Den rejsendes duʿāʾ (påkaldelse), når det er ved morgengry. 115

104. Duʿāʾ (påkaldelse), når man slår sig ned et sted, på en rejse eller uden for en rejse. 115

105. Dhikr (ihukommelse af Allāh) ved tilbagevenden fra rejsen. 116

106. Hvad bør man sige, når man oplever en hændelse, der glæder én eller er ubehagelig for én. 117

107. Dyderne ved ṣalāh (at sende velsignelser) over Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham. 117

108. At udbrede as-Salām (fredshilsenen). 119

109. Hvordan man besvarer as-salām (fredshilsenen) til en ikke-muslim, når han hilser. 120

110. Duʿāʾ (påkaldelse) ved at høre hanens galen og æslets skryden. 121

111. Duʿāʾ (påkaldelse) ved at høre hundes gøen om natten. 121

112. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, man har fornærmet eller skældt ud. 122

113. Hvad en muslim siger, når han roser en anden muslim. 122

114. Hvad en muslim skal sige, når han bliver rost. 123

115. Hvordan fremsiger den, der er i iḥrām (pilgrimsvielse), talbiyah under ḥadjdj (pilgrimsfærd) eller ʿumrah (den mindre pilgrimsfærd)? 123

116. Takbīr (at sige "Allāhu Akbar"), når man kommer til al-Ḥadjar al-Aswad (Den Sorte Sten). 124

117. Duʿāʾ (påkaldelse) mellem ar-Rukn al-Yamānī (Det Yemenitiske Hjørne) og al-Ḥadjar al-Aswad (Den Sorte Sten). 124

118. Duʿāʾ (påkaldelse) stående på aṣ-Ṣafā og al-Marwah. 125

119. Duʿāʾ (påkaldelse) på ʿArafah-dagen. 126

120. Dhikr (ihukommelse af Allāh) ved al-Mashʿar al-Ḥarām (Det Hellige Mærkested). 127

121. Takbīr (at sige: "Allāhu Akbar") ved ramy al-djimār (kastning af småsten ved stensøjlerne), med hver småsten. 127

122. Duʿāʾ (påkaldelse) ved forundring og en glædelig hændelse. 127

123. Hvad man bør gøre, når en glædelig hændelse tilstøder én. 128

124. Hvad man bør gøre og sige, når man mærker smerte i sin krop. 128

125. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der frygter at ramme nogen eller noget med det onde øje. 129

126. Hvad man skal fremsige ved forskrækkelse. 130

127. Hvad man siger ved slagtning eller ofring af et dyr. 130

128. Hvad man fremsiger for at afværge de oprørske shayāṭīns (satanernes) list. 130

129. Istighfār (at søge Allāhs tilgivelse) og tawbah (oprigtig anger). 131

130. Dyd og belønning i tasbīḥ (at sige: "SubḥānAllāh"), taḥmīd (at sige: "al-ḥamdulillāh"), tahlīl (at sige: "lā ilāha illa-llāh") og takbīr (at sige: "Allāhu akbar"). 134

131. Hvordan plejede Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – at fremsige tasbīḥ (at sige: "SubḥānAllāh")? 141

132. Blandt formerne for godhed og de omfattende ādāb (gode manerer). 141

***

da24v5.0 - 08/09/2026